I i ni

1

m

iB

IHË

sS8S$iBlib

§ 1$!

iHli

m Ml

1H ni

£ ^

-

rt> ^

•^

«

,V </>

•^

•

^ v°

a y

à

V </>

,/

'V v*

JL. V" e

&

.#' %

"

p * o^' <**,

'

.0 O.

X.00*

%

% o

V i

*«3 <*>

^ ^

SflT-

\\ o>liiKlIM °nTulr ilIPf °lr llltflr s

RUNEINDSKBIFT I 'PIMEUS.

INSCRIPTION

EUNIQUE DU PIRÉE

AF ©LDTTOISMQIKIIJIR F^A .©âTiiH].

/T^t'»^t^' -

st&t^t^ce*

f*~*S^ Zf.ïZtâ

V

f^t^^tt*****-

&f^&0-.

f-t^H^yi^Ot^& sts€*444 0-&r**- 424*^^9 -C^eS A^t*Z&&&£ &ny sts-e*-e^*

e^rt^aes Att^i/^ée^/

NTIQWTES DEl'D,

K I d NT smc^n4r<<?^*&tt

^ /--■

le&J

^éa c~sts€&&4^e^*

6fo^Z4>^ - e///é^&Z4324U'rt^<^» ,

/, '( < >/<j <<>-> c^rié £-é<^c<Jjtï stries ^^z^^eyt^e^^o^ty af,*^- asts**^-

C&' &tcxsc/& srz^é^o G^rlr*^ **^*?y &£&* ^/x^^c^-^y^^^r^^ ~L S<&ï<3 ^ce^^vc^i^-^cr^^e^ &&c^ cet/ -éZ^ék^et^fe**^ xe^^*-*,

£&& <ée/ft/i*a ys^esfr* &v*esL&w£ é^r?/ ^ cec^^^e^e^^ £ e^/< ,

&44J2S &/ -4Zii*-rzs &/ey Cs^.

-&

^e-t^e^t^^.

^4^t&^4se*^c*s£*>rts c/e/ £ Ç '^^iscse^zét^r

*S y^é^e^Z^^^^e^

*ts & C6r&4^&t<i»^& c/e^ Cc/Zey*^À&£*s&4C& f (jf£&/ fâe^^é&Lrrt^rt'

MNEINDSKBIFT I PIEiEEUS.

AF OLDTIDSMLNDER FRA ÔSTEN.

Ko

INSCRIPTION

RUNIQtJE DU PIRÉE

INTERPRÉTÉE

PAR C. C. RAFN

ET PUBLIÉE PAR LA

SOCIÉTÉ ROYALE DES ANTIQUAIRES DU NORD.

COPENHAGUE.

DE L'IMPRIMERIE DE THIELE.

1856.

^c

**ï&

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE.

Dans mon recueil cI'^Antiquités Kùsses et Orientales d'après les monuments historiques des Islandais et des anciens Scandinaves", j'ai l'intention d'admettre, comme je l'ai dit dans ce traité, des dessins de cette inscription faits sur une plus grand mesure. Comme il se passera quelque temps avant que ce plan puisse être réalisé, j'ai cru satisfaire le désir de plusieurs amis de la science archéologique en reproduisant dans ces pages une copie xylographique sur une mesure diminuée du grand dessin. J'espère par ce moyen faciliter aux connaisseurs la lecture des runes. Le mémoire que je présente ici au public, est en tout conforme à la première rédaction que j'en ai faite quand je regar- dais l'examen de l'inscription originale comme achevé, et que je croyais les éclaircissements obtenus aussi exacts et complets que le permettaient les circonstances. Au bout des efforts con- tinués pendant plus d'une année entière, j'étais arrivé à ce point vers la fin du mois de janvier 1855, ce qui explique pourquoi ce mémoire a été daté du 30e anniversaire de la Société Royale des Antiquaires du Nord, rapprochement d'autant plus naturel que je me plais à y voir un faible moyen de hâter le but de celte institution historique et archéologique.

(jÊÈk

n^

■

■" ''$ : : ';'§' ' i'i

LU um IM KM[i«I ©[y IPflKÉI.

^a^ja

"Il

li y©ra tira m^kii ©tyj tpfl^ii,

!M(M[p>TO@[RD KtM^l ®y Mil*

\

fiïji^

QKi§©KDipTrfl©iK] g^motii ©y \pwm\E,

Le Pirée. port d'Athènes, possédait depuis un temps immé- morial un ancien monument très remarquable. C'était un lion en marbre, d'une élévation de 10 pieds, qu'on avait érigé sur la plage au fond du port, 1! a été sculpté en marbre pentélique, qui, d'après ce qui en est connu, n'a pas été employé à la con- struction des monuments d'art avant l'époque de Périclès; et au jugement des connaisseurs de l'art, ce lion n'est guère postérieur au 5e siècle avant Jésus-Christ. Ce monument de la haute antiquité, qui pendant tout le moyen âge faisait l'ornement de la place où il a été érigé, donne encore aujourd'hui le nom à la place du port qu'on appelle Porto Leone.

En 1456 la ville d'Athènes tomba entre les mains de Moham- med ii. L'ancien temple de Minerve, qui, pendant des siècles, avait servi d'oratoire aux Chrétiens , fut alors transformé en mos- quée. Cependant quelques monuments faisant foi de l'impor- tance de la ville pendant l'antiquité, avaient été préservés de la destruction causée à la fois par les Turcs et le temps. Quand les Vénitiens, en 1687, s'étaient emparés d'Athènes, Francisco Morosini, leur chef, voulut faire transporter dans sa patrie, en guise de trophée, l'excellent quadrige de la Victoire qui décorait encore le fronton occidental de Parthénon, mais en l'enlevant on vit s'écrouler le beau groupe qui se décom- posa en poussière. Morosini se décida alors à choisir, au lieu de celui-ci, le lion en marbre du Pirée. Il le fit par conséquent transporter à Venise, où il fut érigé près de l'entrée de l'arsenal, à l'endroit où on le voit encore aujourd'hui à côté de trois autres lions de marbre qui sont moindres en grandeur, et dont les deux y ont aussi été transportés de Grèce à la même époque.

Ce lion en marbre, qui repose sur les jambes de der- rière, est placé à gauche du visiteur lorsqu'il se trouve en face de l'entrée de l'arsenal. Les anciennes inscriptions gra-

INSCRIPTION «UNIQUE DU PIREE. /

vées sur ce monument n'ont été remarquées, autant que je le sais, avant la fin du 18e siècle. Akerblad, voyageur suédois, qui à cette époque visita Venise, les aperçut le premier et reconnut qu'elles étaient composées de runes Scandina- ves. Il en fit une copie, mais avoue cependant que les cir- constances ne lui ont pas permis de les regarder ni de les dessiner avec l'exactitude désirable. Ses dessins après avoir été réduits à une mesure trois fois moindre, furent publiés au Musée Scandinave de l'an 1800 avec sa description et ses remarques, lesquelles parurent en français à Paris en 1804, accompagnées des mêmes dessins et avec des notes par d'Ansse de Yilloison. Les mêmes dessins inexacts furent ensuite pu- bliés à Turin en 1805 par Luigi Rossi de Milan, et paru- rent plus tard en 1821 dans l'ouvrage de Guillaume Grimm sur les runes germaniques. Un artiste allemand qui se nomme H. G...dt, copia de nouveau ces inscriptions en 1830 avec plus de soin et une exactitude un peu plus grande, et les dessins furent publiés dans le ^Tt'ibinger Kunslblatt 1833". Finn Magnusen les a ensuite reproduits dans l'ouvrage important qu'il publia sur les runes en 1841. En considérant ces anciens dessins, on reconnaîtra qu'il était impossible d'amener un résultai en s'appuyant sur une pareille base quand même on y aurait apporté l'érudition et la sagacité des Grimm et des Finn Magnusen.

Encore d'autres antiquaires Scandinaves et des savants qui ont fait, comme M. -F. Arendt, une étude spéciale de la runographie, sont allés voir à diverses époques ces inscriptions dont ils ont bien reconnu les caractères pour des runes Scandina- ves, mais les traits leur en ont paru tellement usés ou outragés par l'influence du temps qu'à l'exception de quelques lettres, ils les ont déclarés entièrement illisibles et méconnaissables".

Après avoir publié en 1837 les anciens documents Scan- dinaves servant à l'éclaircissement de l'histoire anté-colombienne de l'Amérique, j'entrepris de recueillir également tous les monuments Scandinaves relatifs à l'ancienne histoire des pays

8 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

orientaux. J'ai publié ces deux recueils parmi les ouvrages de la Société Royale des Antiquaires du Nord. C'est mon intention d'admettre aussi dans le dernier recueil les inscrip- tions en runes qui font mention des pays orientaux, du Gar- darike, de l'Empire Grec et de la Terre-Sainte. J'ai été assez heureux pour augmenter successivement ma collection de ces inscriptions jusqu'au nombre de quelque soixante en copies ou en dessins nouvellement faits. Quelques-unes des pierres contenant ces inscriptions étaient enchâssées dans des murailles d'église; ayant obtenu le consentement des autorités respectives, j'ai fait enlever ces pierres aux frais de notre Société, afin de m'en procurer des copies et des dessins exacts.

Les inscriptions en runes, gravées sur le lion en marbre du Pirée par quelque Scandinave dans la Grèce même, occu- pent par celte raison une place distinguée dans la collection de ces anciens monuments. Je le regardais par conséquent comme un acte d'importance de faire tout ce qui était possible pour en acquérir des copies exactes, propres à servir de base à des recherches ultérieures. C'était ma conviction qu'il en est de l'ancienne écriture lapidaire élimée comme des caractères usés ou pâlis des vieux livres de parchemin ou des anciens feuillets de papier, où l'on parvient quelquefois par des essais réitérés à déchiffrer même avec certitude bien des choses qu'on regardait à la première inspection comme illisibles.

Pour citer un exemple de l'importance de soumettre les anciennes inscriptions indistinctes à des examens réitérés et sous des circonstances variées, je raconterai ce qui m'est arrivé en 1834. On venait de découvrir à Herreslrup, village situé dans la partie nord-ouest de la Sélande, un groupe de pierres entassées datant de l'antiquité et ayant à la grande pierre supé- rieure des gravures représentant des navires. Pour en faire la description et en prendre des dessins, je m'y rendis pendant Tété de l'an 1834, accompagné de Finn Magnuscn qui a été trop tôt enlevé aux études de l'archéologie, et de Théophilos Ilansen qui devint plus tard architecte à Athènes. Nous allâmes

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 9

d'abord regarder l'inscription au milieu du jour et nous pas- sâmes plusieurs heures de l'après-midi à l'examiner. Des habitants de la contrée nous indiquèrent exactement le lieu où ces représentations étaient gravées, mais il nous fut impossible, à nous comme à eux, d'en découvrir la moindre trace, malgré tous les soins que nous y apportâmes pour parvenir à en entrevoir au moins quelques traits. Nous nous préparions déjà à nous en aller sans être parvenus à aucun résultat, mais au même instant le soleil allait descendre sous l'horizon. L'espérance d'obtenir une copie de ces gravures lapidaires s'était déjà évanouie, quand quelqu'un de nous alla par hasard jeter encore un coup d'oeil sur la pierre, et à son grand étonnement les faibles gravures paraissaient tout-à-fait claires cl distinctes à la lumière du crépuscule; elles étaient tellement apparentes que nous réussîmes à nous en procurer des dessins exacts. L'expérience acquise dans celle occasion me fit espérer de réussir également à déchiffrer, au moins en partie, les inscrip- tions du lion du Pirée. Je compris que de pareilles inscriptions pourraient rarement être lues par une simple inspection de quel- ques heures ou tout au plus de quelques jours, espace de temps ordinaire qu'un voyageur y peut consacrer. Il faut ordinairement qu'on les regarde et qu'on les examine avec une attention soutenue et réitérée pendant des semaines et des mois aux différentes lu- mières que présente la révolution ordinaire du soleil; ainsi il faut qu'on les voie avant le lever du soleil comme après son coucher. Ce n'est que de cette manière qu'on pourra s'attendre à obtenir un résultat satisfaisant. Cependant selon les circonstances particuliè- res de ce monument, mon attente la plus hardie n'allait pas très loin; j'espérais tout au plus acquérir de la certitude de quelques mots, ou peut-être, si j'étais fort heureux, de découvrir quelque nom propre; j'étais loin de nourrir l'espérance de parvenir à la découverte du sens de l'inscription.

Je tâchais d'abord de me procurer le plâtre des inscrip- tions, lequel fut déposé dans notre musée. Je fis copier plusieurs fois les inscriptions sur ce plâtre, et je conférai

10 INSCRIPTION RUN1QUE DU PIREE.

ensuite avec le plus grand soin les diverses copies, en les comparant en outre au plâtre. Je compris cependant qu'il me restait encore bien des choses à désirer. Je croyais aussi qu'on amènerait un meilleur résultat en regardant l'original aux différentes clartés du jour. 11 ne fallait pas se laisser rebuter par les difficultés de la première inspection, mais persévérer à les regarder avec soin pendant plus longtemps. Il s'agissait de parvenir à bien voir les traits existants et de les rendre avec fidélité. La particularité de l'alphabet de ne compter que peu de runes, de même que la régularité assez grande des traits runiques, rendrait ce travail possible, autant que j'en pouvais juger, même à celui qui n'était ni runologue ni initié à l'ancienne langue du Nord; je croyais même que l'inspection et la copie fondée là-dessus, acquerraient pins de sûreté lorsqu' elles furent confiées à quelqu'un qui fût à l'abri de toute erreur produite par des conjectures auxquelles on ne pourrait se livrer qu'après avoir acquis une base plus large et plus sûre de ses recherches.

La copie que j'avais faite préalablement sur le plâtre fut envoyée à Venise au mois de décembre 1853 avec des ren- seignements sur ce que je souhaiterais qu'on fit pour parvenir à copier les inscriptions. Par un hasard des plus heureux il se rencontrait que M. F. de Bertouch, compatriote danois, s'y trouvât pour quelque temps. Dès qu'il apprit de quoi il était question, il se chargea avec bienveillance de la tâche mentionnée qu'il a embrassée avec beaucoup de zèle en s'en acquittant tout-à-fait de la manière que je pourrais désirer. Ainsi il a soumis les inscriptions à plusieurs révisions réitérées, à diffé- rentes heures de la journée, afin de les examiner sous l'in- fluence des diverses lumières, et il a pris la copie la plus exacte des traits qu'il a pu découvrir. Ce fut au mois de janvier 1854 qu'il se livra à l'exécution de celte tâche à la fois difficile et fatigante, et depuis ce temps nous avons soutenu une correspondance suivie à ce sujet, en évitant de mettre mon collaborateur à Venise au fait de mes conjectures, soit parce

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 11

que je les regardais pendant longtemps comme très vagues et douteuses, soit pour rendre son examen des traits lout-à-fait indépendant de l'influence de mes recherches. Au commen- cement du printemps M. de Bertouch me fit parvenir, pour guider mes conjectures, deux grandes photographies du lion vu des deux côtés où les inscriptions étaient visibles quoique l'empreinte n'en fût que très faible. Quand mon examen en était déjà très avancé et que j'avais commencé à me faire une idée de la signification de quelques passages, j'entrepris le voyage de l'Italie, principalement dans le but de voir de mes propres yeux ces inscriptions. Le séjour que je fis à Venise pendant quelques jours au milieu du mois de juin, me pro- cura la satisfaction de me convaincre de la sûreté et de la fidélité avec lesquelles mon collaborateur avait pris les copies, en les complétant et en les rectifiant à mesure que les par- ties ressortaient mieux et devenaient plus faciles à distinguer, lorsque la lumière y donnait d'une manière favorable. Je commandais en même temps plusieurs photographies des inscriptions sur une plus grande mesure, et j'en reçus plus tard sept qui avaient été exécutées à l'influence d'une lumière propice; j'en ai aussi tiré bon parti à côté d'autres éclair- cissements obtenus.

INSCRIPTION SUR LE FLANC GAUCHE DU LION.

L'inscription du côté droit du lion est placée dans des courbes serpentiformes, comme on en voit beaucoup ici dans le Nord. Quelques-unes des runes de ce côté sont très apparentes, mais la plupart en sont pourtant très faibles ou entièrement effacées. L'examen de ce côté n'étant pas achevé, je ne m'en occuperai plus en cet endroit.

Je ne ferai mention ici que de l'inscription encadrée pour la plupart dans un ruban qui serpente sur le flanc gauche

12 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

du lion. Elle commence à la partie supérieure du flanc, et descend le long de la jambe gauche de devant vers le milieu d'où elle remonte en se courbant; elle fléchit ensuite de nouveau pour aller s'étendre au-dessus de la cuisse gauche de derrière. La fin de l'inscription qu'on n'a pas remarquée auparavant, a été gravée sur le côté remontant de la cuisse dans l'attitude séante du lion.

Après avoir de mon mieux conféré et comparé entre eux les documents obtenus sur lesquels j'appuie mon examen, savoir les copies faites avec tant de soin de l'original, le plâtre et les photographies, je crois être à même de présenter une lecture pour la plupart sûre de cette inscription, résultat que je ne m'étais pas d'abord attendu à obtenir.

Les dessins faits sur une plus grande mesure des caractères runiques seront mis sous les yeux des lecteurs dans le dit ouvrage. J'espère que l'on reconnaîtra que ces dessins viennent suffi- samment à l'appui de la lecture que je propose de l'inscrip- tion pour le contenu comme pour les parties essentielles. Pour mettre en évidence la nature et les indices intérieurs de cette inscription, je transcrirai en lettres onciales toutes les runes qui me paraissent indubitables; je reproduirai à l'aide des petites lettres capitales les runes dont les traits ne sont ni assez complets ni assez clairs, et par des minus- cules ordinaires celles qui sont moins sûres, savoir celles dont la place est maintenant une table rase que je remplis au seul secours de la conjecture. En certains endroits les runes ont été endommagées comme si des balles de fusil les ont effleu- rées en étant rejetées par le marbre.

: HAKIN : VAN : Ï>1r : ULFR : aUK: ASMuDr: aUK AuKN : HAFN : ï>ESA : Ï>IR : MeN : LagÏ>U : A Ik : HARADr : HAfI : IF IABUTA : UPRAiSlar Vegna : GRIk1AI>1Ï>JS : VARp : DALKr : NaU^uGR 1 : FiarI : LAÏ>UM : EGIL : VAR : i : FARU : mip RAGNÂRi : til : RLmanlU .... auk : aRMENIU

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

13

Voici l'inscription écrite de l'orthographe habituelle:

Hâkon vann, peir Ulfr ok Asmundr ok Aurn, hafapessa; J>eir menn lagpu a, ok Maraldr hâfi, of fjebôta uppreistar vegna Grikkja|>yJ>is. VarJ) Dalkr naupugr i fjarri landum ; Égill var i faru meô Ragnari til Rûmaniu .... ok Armeniu.

Hakon réuni à lïlf, à Asmund et à Ôrn conquit ce port. Ces hommes et Harald le grand (de la haute taille) imposèrent (aux habitants du pays) des amendes considérables à cause de ^insurrection du peuple grec. Dalk est resté captif fa été retenu) dans des contrées éloignées; Egil était allé en campagne avec Ragnar dans la Rumanie .... et l'Arménie.

L'inscription a été rédigée en ancien-danois ou en langue nordique, idiome qui dans l'antiquité était répandu dans toute la Scandinavie et en plusieurs autres pays, et qui s'est main- tenu dans l'Islande. L'orthographe est celle qu'on rencontre habituellement dans les inscriptions Scandinaves: elle se com- pose de runes datant du temps le plus reculé de la chrétienneté. Je ne m'arrêterai pas ici à faire des remarques philologiques sur les mots et les noms, comme il y en a occasion, mais je me bornerai à en faire connaître le contenu avec la plus grande brièveté. Il est pourtant nécessaire de relever certaines particularités de l'orthographe des inscriptions runiques à l'usage de ceux qui ne les connaissent pas déjà. Je porterai surtout l'attention sur les copies runographiques qui ont été admises au Baulil de Gôransson (B), de même que sur celles dont j'ai faiL part aux Annales de l'archéologie et de l'histoire du Nord pour l'an 1852 et aux Mémoires des Antiquaires du Nord 1845—1849, p. 286—352 (M), où il est question d'une pierre runique danoise du onzième siècle qu'on vient de trouver au milieu de Londres, ainsi que de quelques pierres analogues en Danemark et d'autres trouvées en Suède et en Norvège où il est surtout question des pays de l'Occident.

C'était une règle qu'on suivait habiluellement de ne pas mettre la même rune deux fois, l'une à côté de l'autre, mais de se l'imaginer redoublée. Remarquons cependant que l'ancien

14 INSCRIPTION RUNTQUE DU PIREE

alphabet ne possède qu'une seule rune pour K et G, de même que pour T et D, pour P et B, pour I et E, pour V et V. C'est conformément à cette règle qu'on lit: uauk irm'undr." au lieu de uauk Geirmundr"; t,hos al uk ups" au lieu de ^hons salu uk gu|)s" (M p. 294 — 295). La même règle a été observée à cet endroit, où on lit: van pour vann ;

UFJABUTA pour UF FJABUTA.

Il n'est pas rare qu'on retranche la marque du nominatif aux inscriptions runiques, selon l'usage habituel de tous les jours; il en est ainsi des noms d'hommes et de femmes, quelquefois aussi des adjectifs. On rencontre ainsi comme nominatifs: Grim, Grimulf, Hildulf, puruif, Hulfast, Hjalfast et même Kelilfas au lieu de Ketilfastr: AstriJ), Gu])ri|), SigriJ), daup. La même omission paraît avoir lieu à cet endroit dans les noms Harald et Dalk au lieu de Haraldr et de Dalkr, ce qui n'est pas tout-à-fait certain, vu que la lettre R s'est peut-être fondue avec la rune suivante sans ressortir d'une manière bien nette.

C'est un usage assez commun aux inscriptions runiques que les consonnes liquides, principalement la consonne il, s'élident devant k(g), t(d) et ï>, quelquefois aussi devant s; ainsi, pour nommer quelques exemples: aSvirligr, llimigr, Gulfigr, drolnig" au lieu de uSvertingr, Hemingr, Gylfingr, droltning"; afurugi, kunugr" pour uforûngi" ou ^foringi" et akonûngr"; ^drag, dreg, drig, drog, drug" au lieu de udreng"; ulglad, Iglas" pour aEngland, Englands", et très fréquem- ment: alod, lad, las, ladi, ladum" au lieu de aland, lands, landi, landum"; il en est de même de J>: :,!a|)i" pour alan|)i" (B 269); ainsi la même orthographe est employée ici: la[>um au lieu de landum ou landum: de plus: aad, aud, od" pour aand, ond" ; aedaJ)is, idapisk, adapis" pour aanda]>isk"; ,,budi" au lieu de ubôndi"; aBradr, fredr, sudir" pour aBrandr, fraendr, sundir"; uAnudr et Onudr, GuJ>mudr, Jarudr, Osmudr, Sigmudr, Kelilmudr pour Ônundr, Jorundr etc., comme ici Asmudr pour Âsmundr; ahos, lias ou as" au lieu de uhans";

INSCRIPTION KUNIQUE OU PIREE. 15

_,Igi, Iga, Igigerp, Igimundr, Igjaldr" au lieu de aïngi, (nga, ïngigerp" elc. La consonne r disparaît quelquefois, ainsi: iCva|>, ga|)i, gapu" au lieu de uvar|>, gar])i, garnir' (B 772, 502; M. 342. 328): il en est souvent de même de la consonne m: ukubl, Jotaland", au lieu de k£kiimbl, Jàmtaland"; aHjalfast" pour ,Hjâlmfast"; £CHulfaslr, Hulbiarn, Hulfrijj" pour kuHôlmfaslr" etc. On omel aussi quelquefois la consonne 1: .khiapi" est ainsi au lieu de ulrâlpi" (B 411); il en est probablement de même du nom ,.Jogeir" ,qui paraît être au lieu de ..Jôigeir" (M 337) et pcul-être de uGairvadr" pour uGeirvaldr" (B 823). Dans une pierre runiquc érigée en Danemark en mémoire de l'épouse de JVlislivi, prince obodrite, on rencontre tout comme ici le nom Harad au lieu de Harald (M p. 330).

L'omission d'une lettre paraît aussi souvent sous d'autres rapports qui font connaître dans quelle étendue elle est employée; c'est ainsi qu'on lit: aBior" au lieu de uBiorn"; a!is" pour .Ji])sa; ttGuriJ), Siri]) ou Sihrip" au lieu de uGu|)ii|) et Sigrijj"; aIngvalr, Gervalr" pour aïngvaldr, Geirvaldr"; aan, as, anum" au lieu de .chann, hans, hanum"; uU!mger, Ulmfri]), Akun" pour uH6lmgeir, HôlmfriJ), Hâkon". Cepen- dant le premier nom de l'inscription est écrit ici comme à l'ordinaire: H akun.

Dans l'inscription sur le flanc gauche du lion on rencontre les noms de quatre Véringues, savoir Itakon, Ulf, Asmund et Aurn (Ôrn), qui avaient conquis le port (Je Pirée), et après ces noms il a été ajouté que ces hommes et aussi Harald le grand, sans doute leur chef, imposèrent aux habitants du pays des amendes en argent très considérables à cause de l'insurrection du peuple grec. Le sculpteur des runes a ensuite voulu rappeler les noms de trois de leurs compatriotes ou campagnons d'armes qui, pour cause d'absence, n'avaient pas pris part à cet exploit; l'un d'entre eux était Dalk qui était retenu ou resté cantif dans des pays éloignés (en Asie?), où, selon l'ex- pression employée, on peut supposer que les autres l'avaient

16

INSCRIPTION RUNIQUE DU l'IREE.

accompagné auparavant; deux autres, nommés Égil cl Ragnar, s'en étaient allés dans une expédition (enRomanic et) en Arménie, dans laquelle, à en juger par les termes de l'expression, Ragnar a dû se trouver à la tête d'un corps d'armée.

Dans les plâtres ainsi que dans la première copie j'avais déjà remarqué les runes qui répondent à Harad haï en caractères latins, et j'avais pensé au nom qu'ils pourraient représenter, mais comme je ne m'enhardissais pas à y voir un nom historique, j'abandonnai tout de suite dans la recherche continuée cette idée, et ayant découvert le sens des mots à l'entour, je m'attendais à trouver ici un nom de lieu grec. Selon le désir que j'avais émis à ce sujet sans avoir pourtant fait supposer par le moindre mot ce que je prétendais y voir, cette partie de l'inscription fut soumise à un examen bien plus exact. Dans la nouvelle copie que mon collaborateur à Venise me fit parvenir, je découvris les lignes supérieures qui barraient la rune en représentant un R, de sorte qu'il me fallait lire HARÀDR FI A FI. Le doute que j'avais conçu dis- parut alors et en même temps mon incertitude. Selon l'ortho- graphe usitée dans les inscriptions runiques Haradr est au lieu de Haraldr.

Harald surnommé hafi, (de la haute taille" ou le grand, a dû être chef de la force militaire, et en cetle qualité il a imposé des amendes aux habitants du pays, quand après l'insurrection ses hommes s'étaient emparés du port. Je présume que ce Harald fut Flarald fils de Sigurd, beau-frère du roi Saint Olaf. Après la bataille de Stiklaslad où le roi Olaf périt le 31 août 1030, Harald se sauva du carnage et partit d'abord pour Gardarike et de là pour Constantinople où il arriva 1033 à l'âge de 18 ans. 11 y prit service à l'armée de l'empereur grec, devint plus tard chef des Vérin- gues et se signala par nombre d'exploits glorieux dont Snorre et les sagas nous font mention. J'ai recueilli ces faits, et je les ai publiés pour la première fois, d'après l'excellent manuscrit en parchemin appelé Morkinslunna, dans mon recueil d'An-

INSCRIPTION RUN1QUE DU PIREE. 17

tiquités Russes et Orientales. Il paraît que Harald a resté au service de la Grèce pendant dix années jusqu'à l'an 1043; après cette époque il s'en retourna en Gardarike où il épousa la princesse Ellisif ou Elisabeth, fille du grand-duc ïaroslav; il rentra ensuite dans le royaume de ses ancêtres, où il devint d'abord corégent du roi Magnus le débonnaire, et puis, après la mort de ce dernier en 1047, seul roi souverain. Le surnom du grand ou ade la haute taille" ne paraît point dans les sagas, mais il lui convient parfaitement, et il a dû être remplacé plus tard par le surnom du sévère que lui donne l'histoire. Snorre et les sagas des rois (Forn- manna Sogur V 44) l'appellent déjà mikill maôr vexti, homme d'une haute taille, lorsque comme jeune homme à l'âge de quinze ans il prit part à la bataille de Stiklastad. Plus loin (ib. VI 429) ils indiquent la mesure de sa taille en la portant à cinq anciennes aunes de Norvège, qui répon- dent probablement à environ 75 pouces. Dans le rapport sur sa première rencontre avec Magnus après son retour, l'histoire succincte des rois de Norvège (ib. X 405) l'appelle pann enn micla mann, l'homme d'une haute taille, et encore dans d'autres endroits (ib. VI 176, 415) la saga dit expressé- ment qu'il surpassait en grandeur les autres hommes (at Haraldr vœri meiri enn aôrir menn ok styrkarï). Harald fils de Godvin, roi d'Angleterre, en parlant de lui avant le commencement de la bataille de Stamfordbridge, se sert d'ex- pressions qui viennent également à l'appui de ce que nous avons émis. Il l'appelle ainsi un homme distingué d'une taille élancée, en ajoutant qu'il lui accordera en Angleterre un ter- rain de sept pieds (mesure qui désigne le terme moyen de la taille ordinaire) et encore un morceau égal en étendue à ce dont il était en grandeur supérieur à la plupart des autres hommes.

Le corps des Véringues fut envoyé en divers lieux. Il fut employé tantôt en Asie sur les limites orientales de l'em- pire, dans l'Ibérie et contre les Sarrasins, tantôt dans la Sicile

2

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

et en Apoulie. Sur les campagnes faites par eux en Sicile sous le commandement de Georgios Maniacès pendant les années où Harald servait l'empereur des Grecs, des rapports détaillés nous ont été transmis par les Islandais et les Byzantins. De 1034 en 1035 les Véringues passaient l'hiver en garnison dans le district militaire appelé celui des Thrakésiens (d'b'fia QçamjGicov) d'après la légion des Thraces qui y cantonnait. Cette contrée était située dans la partie occidentale de l'Asie mineure et comprenait les districts au milieu de la Carie, de la Lydie et de la Phrygie. Cédrène (p. 735) nous cite un acte de justice de leur part qui excitait l'admiration générale. Un guerrier du corps des Véringues avait rencontré dans un chemin écarté une femme indigène , à ia vertu de laquelle il essayait d'attenter, en ayant recours à la violence quand elle refusa de céder. Pour se défendre la femme saisit enfin le glaive du barbare et le lui enfonça dans le coeur de manière à lui donner la mort sur le champ. Le bruit s'en étant répandu dans le voisinage, les autres Véringues accoururent, mais instruits de toutes les circonstances, au lieu de châtier la femme , ils la couronnèrent et lui offrirent tout ce que possédait l'homme qui avait commis l'attentat sur son honneur. Ils abandonnèrent ensuite le corps mort sans l'enterrer, selon la manière dont la loi veut qu'on procède envers ceux qui se sont rendus coupables de suicide. Ce fut là un acte digne du prince généreux de Norvège qui, s'il y avait été pré- sent, n'aurait pas manqué d'agir d'une manière semblable.

Toutes les fois que les événements l'exigeaient, les Vé- ringues furent rappelés dans l'intérieur de l'empire, et outre la garnison principale qui leur était assignée à Conslantinople, ils étaient aussi stationnés dans d'autres des grandes villes fortifiées du pays afin d'être employés au besoin à l'assu- rance de la tranquillité intérieure. Les grands fardeaux dont le peuple fut grevé par la cupidité du ministre Jean sous le faible gouvernement de l'empereur Michel le Paphlagonien, n'étaient pas supportables et excitèrent par conséquent le

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 19

mécontentement général. Les Bulgares soumis refusèrent de porter plus longtemps le joug oppressif qu'on leur avait imposé, et l'an 1040 ils s'insurgèrent; la révolte devint générale et se répandait bientôt plus loin. Déléen, leur chef, s'avança sur la ville de Thessalonique où résidait l'empereur qui s'en- fuit à Constantinople. Déléen se dirigea alors sur l'Épire et l'Achaïe; il s'empara de Dyrrachium et envoya en Achaïe Anthime qui près de Thèbes fit essuyer une défaite complète à Allocassée, gouverneur du pays. Toutes les villes de la province de Nicopolis, à l'exception de Naupactos, se livrèrent aux Bulgares qu'on recueillit à bras ouverts à cause de la haine dont on était pénétré contre le ministre. Naupactos qui était situé dans la province nommée d-spcc "EXkadoç, étant mentionné à cet endroit, il est probable que les autres contrées de cette province, y compris par conséquent la ville d'Athènes, ont été considérées comme faisant partie en ce temps-là de la province de Nicopolis. La rage contre le ministre était si véhémente qu'un receveur d'impôts, nommé Joannes Kutzomytes, ayant été envoyé par lui, fut, à cause de ses procédés violents, tué et écartelé par le peuple furieux. Le mécontentement se répandait bientôt dans tout l'empire. On découvrit même à Constantinople une conjuration tramée par des citoyens notables, qui furent bannis du pays et dont les biens furent confisqués. Déléen envoya Alusien à la tête de 40,000 hommes à Thessalonique afin de mettre le siège devant la ville, mais les citoyens appuyés par la garnison composée de troupes d'élite, firent une sortie, qui leur réussit si bien que 15,000 Bulgares furent tués, et qu'autant d'entre eux furent faits prisonniers. Après avoir essuyé cette défaite, Alusien ordonna aux débris de son armée d'opérer la retraite. L'année suivante il se délivra de son rival Déléen, en l'invitant à un banquet où il tomba sur lui et lui fit crever les yeux. L'empereur Michel était de nouveau venu établir sa résidence àThessalonique. Après des négociations entamées, Alusien se rendit auprès de lui qui

2*

20 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

l'accueillit très bien. L'empereur pénétra en suite au fond de la Bulgarie, défit l'armée des Bulgares et soumit tout le pays.

A la sortie faite de Thessalonique, quand Alusien en 1040 assiégeait cette forteresse, les habitants furent soutenus par la légion des hommes de coeur (to zay^a zgjv fisyadvfioov') qui ne contribuaient pas peu à leur faire remporter la victoire. Le corps des Véringues a sans doute déjà au commencement des troubles dans l'intérieur du pays et à l'attaque des Bul- gares, été rappelé de l'Asie et de la Sicile, de manière qu'ils ont probablement pris part à ce fait d'armes glorieux. I! paraît ensuite que l'empereur a encore pendant la même année envoyé ce corps de troupes d'élite à la conquête des villes déchues dans la partie grecque de l'empire, dont au moins les plus proches ont probablement la même année été rame- nées à leur devoir, puisqu'il fut, déjà l'année suivante, à même d'employer toutes ses forces à l'oppression des Bulgares.

C'est à cette année de 1040 que je rapporte l'insurrec- tion du peuple grec dont nous parle l'inscription. La conquête du port Pirée et l'impôt d'amendes qu'amenait l'oppression de la révolte, eurent lieu, selon moi, pendant la même année.

Hakun. En rencontrant ici le nom de Hakon avant les autres noms, on arrive involontairement à penser à l'illustre famille des Hlada-iarls. Hakon, fils d'Ivar, qui plus tard sous le règne de Harald le sévère fut élevé au titre d'iarl et devint une des notabilités de la Norvège, entreprit très jeune des voyages dans lesquels il acquit du renom et des biens en abondance (frœgâ okfè nog). Cependant les sagas ne nous ra- content rien qui puisse nous porter à admettre qu'il a visité la Grèce, et si les indications chronologiques contenues dans la saga qui traite particulièrement de lui, sont exactes (fragm. Arna-Magn. n° 570 in-4to). il est impossible qu'il y soit venu en 1040.

Ulfr est sans doute Ulf, fils d'Ospak, natif d'Islande. Sa mère Asdis était petite-fille de Griotgard iarl de Hladir. Son grand-père Osvifur le sage était fils de Oelge et de Nidbiùrg, fille de Biolan, roi d'Ecosse, et de Kadlin, fille de Gange-Rolf,

INSCRIPTION RUNIQTJE DU PIREE. 21

le fondateur de la Normandie. Le père de Helge était le colon islandais Biorn austrœni, fils de Ketil flatnef. A son arrivée dans le pays, Biorn qui était encore payen, occupa le territoire entre le golfe de Hraunsfiord et la rivière de Stafâ et s'établit à Biarnarhofn situé en Borgarholt dans la partie occidentale de l'Islande. Ulf fut élevé à Ingialdsand chez son oncle Liot surnommé le sage, fils de Thorgrim. Dans un banquet que l'oncle donna après la 'moisson, un des convives, nommé Égil fils de Vôlustein, laissa tomber des paroles qui fournirent à un autreconvive nommé Gest, filsd'Oddleif, l'occasion de prédire que Ulf serait un jour plus célèbre que ne le fut son grand-père maternel. L'histoire nous apprend que cette pré- diction se réalisa plus tard (Xandnâmabok, îslendinga Sogur I 95, 144-146). Ulf accompagna en Grèce Harald, fils de Sigurd, qui vit en lui un de ses compagnons d'armes les plus dévoués, et l'ami qui lui était le plus cher. Il suivit ainsi Harald dans son expédition à Jérusalem, et il était à côté de lui dans tous les combats qu'il eut à soutenir en Sicile. Haldor, fils de Snorre, et Ulf, fils d'Ospak, étaient dans cette campagne, comme partout ailleurs, toujours au premier rang des plus braves. Quand Harald fut retenu en prison à Constan- tinople, Ulf et Haldor partageaient la prison avec lui, et l'on dit que Ulf dans cette occasion se montrait comme le plus fort des trois. Après le retour en Norvège, il continua à jouir de la haute grâce du roi Harald [Fornmanna Sogur VI 266). Tous les historiens de son temps s'accordent à dire que c'était un homme sensé, éloquent, actif, loyal et sincère. Le roi Harald fit de lui son astallari" ou grand-maréchal, et lui donna en mariage sa belle-soeur Jorun, fille de Thorberg, fils d'Arne. Ulf devint l'aïeul d'une famille très distinguée en Norvège, à laquelle appartenaient les archevêques Eystein et Pierre. Le roi lui conféra en outre le droit de seigneur féo- dal avec des revenus de 12 marcs et la moitié d'un dépar- tement de Throndelag. Ulf continuait à accompagner le roi partout où il s'en allait en campagne; c'est ainsi qu'il est

22 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

mentionné avec Hakon, fils d'Ivar, à la bataille de Nissa, où il commandait un vaisseau à côté du roi (jb. p. 311-315). Quand Harald avait résolu d'entreprendre une expédition en Angleterre, il y avait diverses opinions sur l'issue de cette campagne; quelques-uns, en citant les grands exploits de Ha- rald, prétendaient qu'il était bien capable de réussir en toute chose. D'autres au contraire étaient d'avis que l'Angleterre était d'un abord très difficile et qu'il ne serait pas facile d'en venir à bout, vu que c'était un pays fort et populeux, possé- dant l'armée dite de Thingmenn qui était composée d'hom- mes de différents pays et surtout de guerriers dont le lan- gage était le danois; ces hommes étaient d'une valeur si irré- sistible que le secours offert au combat par un seul d'entre eux valait autant que celui qu'offraient deux des meilleurs Norvégiens de l'armée du roi Harald. Quand Ulf stallari en- tendit un tel discours, il y répondit par cette stance:

Mon plaisir était toujours d'acquérir du bien, mais les gardes du corps du roi n'ont pas besoin de monter la proue du vaisseau de Harald, si devant un seul des Thingmenn deux de nous autres devaient reculer; o vierge si belle sous la parure de lin, ce n'était pas ce que jeune j'appris.

Le même printemps, l'an 1066, Ulf stallari mourut avant que le roi Harald s'en fût allé du pays. Harald l'accompagna jusqu'au tombeau et avant de s'en éloigner, il s'écria: ci-gî( l'homme le plus loyal; personne ne fut comme lui dévoué à son seigneur.

Grikkja- tYf is , génitif; pypi, du genre neutre, dérive de pjôp, peuple, tout comme dœmi dérive de démr, et menm de maôr. Il ne s'emploie guère hors des mots composés, tels que illpydi, méchantes gens, racaille. La langue présente plusieurs dérivés de cette espèce; ainsi skapt; syjotskajjty

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 23

signifie hampe, grand manche d'épieu, tandis que skepti dé- signe le manche court ou le fût (capulus brevior), mot que l'on rencontre en knif slcepti, manche de couteau. Ces déri- vés sont le plus souvent des diminutifs ou des mots signi- fiant une idée de dégradation, et l'emploi d'un pareil mot paraîtra surtout bien motivé dans un endroit où il s'agit de l'insurrection du peuple.

Dalk est un nom de personne connu dans le Nord; dans le livre de la colonisation de l'Islande (Xandnâmabok) on rencontre cinq personnes portant ce nom.

Égil est aussi un nom connu; l'extrait cité de Land- nâmabok nous apprend qu'un homme de la connaissance d'Ulf, fils d'Ospak, porta le même nom.

Ragnar était chef d'un corps en Asie à l'époque où l'inscription fut sculptée. Quand Eymund, fils de Ring, arriva en Gardarike en 1015, il était accompagné d'un compatriote qui était son frère d'armes et portait le nom de Ragnar. Le père de ce dernier s'appelait Agnar qui était fils de Ragnar rykkill, fils de Harald à la belle chevelure. Ce Ragnar prit part avec Eymund aux exploits glorieux faits en Gardarike et dont la saga d'Eymund nous fait connaître les circonstances détaillées. Après que Eymund était devenu maître, ou comme s'exprime la saga, roi de Palteskia, il régna sur ce dernier royaume, mais il n'atteignit pas un âge bien avancé. Sur son lit de mort il confia le gouvernement de son royaume à Rag- nar son frère d'armes, après en avoir obtenu le consentement du grand-duc Iaroslav et d'Ingigerde, princesse de Suède ma- riée à Iaroslav (voir les Antiquités Russes et Orientales II p. 174-208). Cependant il est peu vraisemblable que ce Ragnar, à l'âge qu'il avait atteint à cette époque, ait pu avoir été revêtu d'un commandement au service de l'empire grec en 1040, année où la guerre contre les Lithuaniens et les Masoviens donnait aux Russes bien de la besogne dans leur propre pays. Les noms se maintenaient ordinairement dans les familles, et si l'on se permet d'émettre une conjecture

24 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

tant soit peu sûre, il se pourra que le nommé Ragnar ait été un parent plus jeune de Ragnar, fils d'Agnar, qui à cette époque-là était parvenu à une haute dignité en Gardarike.

Lorsqu'on considère ce qu'on lit a la cuisse derrière du flanc gauche comme la fin de l'inscription de ce côté, il s'ensuivra qu'Égil accompagna Ragnar dans son expédition. La teneur de l'inscription vient à l'appui de cette conjecture. Le premier des noms qui désignent le lieu de la destination de l'expédition, est d'une lecture très peu lisible, de sorte que la conjecture qui me porte à y voir le nom de Rumanie, n'est que très vague ou incertaine. Rumaniu est le génitif du nom Rûmania par lequel on désignait pendant le lie siècle les provinces septentrionales de l'Asie mineure, à l'ouest de l'Arménie. Le deuxième nom, ou le troisième, si l'on admet qu'il y a eu avant celui-ci un autre nom à présent illisible, nous présente des caractères plus distincts et ne nous laisse pas douter d'y voir Armeniu, génitif d'Armenia, qui est sous le régime de la préposition précédente til.

J'ai contemplé 14 dessins de l'inscription du flanc gauche; deux de ces dessins étaient d'une époque antérieure, savoir ceux qui étaient dus à Aterblad et àG...dt; les douze autres avaient été obtenus de différentes manières soit à l'aide de plâtres, soit en regardant, à diverses reprises et sous un jour varié, les runes sculptées dans les flancs du monument, soit enfin par des photographies que j'ai pu tenir en main et examiner tout comme des feuillets de parchemin. Pour la connaissance des deux autres parties de l'inscription, je me suis également servi de plusieurs dessins. Ce n'est qu'à force de confronter ces différents matériaux que j'ai réussi à amener un résultat sa- tisfaisant et à acquérir de cet ancien monument une connais- sance bien au-delà de mon attente.

Je présume que mon interprétation de l'inscription don- nera au monument où elle a été sculptée une importance nou- velle. Il serait fort curieux de savoir si l'on ne pourrait découvrir sur ce lion de marbre quelque remarque datant du moyen âge,

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 25

de l'époque où ce monument occupait encore son ancienne place au Pirée. J'en recevrai avec reconnaissance toute obser- vation qu'on voudrait bien me communiquer.

Aussitôt que les rapports me le permettront, je ferai connaître le grand dessin de l'inscription même, avec la des- cription la plus exacte qui soit possible de tous ses détails, de même que tous les autres renseignements d'un intérêt pa- léographique, philologique et historique que puisse amener cette inscription et que je me voie à même de produire. Ce que la runographie y gagnera est d'une étendue plus grande que ne le sont ordinairement les inscriptions d'une pareille grandeur. Il ne me sera pas possible, comme on le conçoit bien , d'en faire juges les lecteurs, avant que j'aie eu occa- sion de publier le grand dessin des runes. Il faut encore, pour parvenir à la parfaite entente de pareilles inscriptions, qu'on ait publié des inscriptions runiques en plus grand nombre qu'on ne l'ait fait jusqu'à présent.

Quant à l'étude philologique je me bornerai à citer le mot im qui pour le lexicographe Scandinave ou nordique paraît ici dans une composition différente de celle où on l'a vu entrer jusqu'à présent, et qui est la seule où l'on ait ren- contré ce mot dans les anciens écrits nordiques.

L'intérêt que l'histoire y gagnera n'est peut-être pas d'une très grande importance quoiqu'il soit plus grand que je ne l'avais attendu et d'une nature particulière. L'inscrip- tion nous offre ainsi quelque renseignement propre à éclaircir tant soit peu l'histoire de l'empire oriental des Romains, et nommément celle de la Grèce, pendant le 11e siècle. Nous y aurons connaissance d'un exploit héroïque des Scandinaves ou des Véringues, ainsi que d'un fait appartenant à la jeunesse d'un roi distingué de Norvège qui était gendre d'un grand- duc de Russie et dont le nom se rattache aussi à l'histoire de la Grande-Bretagne.

Copenhague, le 28 janvier 1855.

26

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

INSCRIPTION SUR LE FLANC DROIT DU LION.

Au flanc droit du lion l'inscription a été tracée en ban- des tortueuses de la même espèce que l'on rencontre dans un très grand nombre de pierres runiques du Nord. Sur le devant du poitrail du lion on aperçoit faiblement la tête du serpent dont les plis entortillés renferment la plus grande partie de l'inscription gravée, et dont on peut suivre le contour dans toute sa longueur jusqu'à la queue. Une bande le traverse au milieu en partant du côté gauche; un ornement en forme d'une flèche en marque le commencement, et là-dessous on découvre une espèce de tête de ver; c'est là que commence l'inscription; la fin en est placée dans deux autres bandes traversières dont l'une va en montant autour du milieu du grand serpent. Tout en haut à droite on aperçoit une quatrième bande qui fait le tour du cou et du corps du serpent, mais on n'y découvre aucune inscription.

Quelques-unes des runes de ce côté sont très distinctes, mais la plupart en sont ou entièrement effacées, ou du moins d'une apparence si faible que l'on croit n'avoir plus aucune espèce d'espérance fondée de parvenir à déchiffrer une in- scription d'une telle nature. Une esquisse que mon collabo- rateur de Venise avait faite sur l'original le 30 juin 1855, indiquait encore, malgré sa supériorité aux précédentes, les places vides de plusieurs runes qui y avaient été sculptées. J'ai comparé à plusieurs reprises cette esquisse tant aux plâ- tres qu'aux photographies que j'avais reçues auparavant de ce côté, et dont l'une a été faite sous un jour excessivement favorable à une partie bien essentielle de l'inscription, de sorte que c'est principalement à son secours que je suis redevable d'être parvenu à suppléer l'inscription. Il est assez difficile de se procurer une photographie tant soit peu satisfaisante

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 27

d'un pareil monument qui ne peut être remué. Il fallait pen- dant plusieurs mois faire des essais réitérés, aux différentes lumières du jour. La plupart de ces essais échouèrent en- tièrement et je ne puis laisser de le considérer comme un grand succès d'être enfin parvenu à obtenir de l'inscription de ce côté une image photographique si parfaitement bien réussie que j'ai pu la manier et la regarder à peu près comme un feuillet en parchemin à traits de plume fanés.

Depuis le commencement de ces recherches je n'avais eu nul doute sur la signification du quatrième et du cinquième mot. En regardant et en comparant de nouveau les diffé- rents dessins, je parvins enfin à démêler la vraie signification, selon moi, du deuxième mot, et grâce à cette découverte, je trouvai la clef qui me fit comprendre le sens de toute l'in- scription en me persuadant que plusieurs des autres mots sont des noms de personnes. En revenant souvent à la contemplation de ces dessins et en regardant surtout l'excel- lente photographie prise à l'influence du plus beau jour, je crois être parvenu à lire avec toute sûreté le nom du sculp- teur des runes, et dans les noms des hommes qui lui ont prêté assistance, je prétends avoir saisi plusieurs traits infail- libles qui présentent d'excellents indices propres à guider d'une manière assez sûre mes recherches pour déchiffrer encore les autres noms. Je transformerai maintenant toute l'inscription de la même manière que celle du flanc gauche, en lettres romaines en exprimant à l'aide d'unciales toutes les runes que je considère comme entièrement claires et évidentes, mais à l'aide de minuscules celles dont la conjecture seule m'a donné l'idée:

: ASMUDR : HJU : runAR : Ï>ISAR : PAIR ISKir:auk:*uRLIFR : Ï>URÏ>R : AUK : IVAr at:BON: HaRADS :hAFa:Ï>UAT:GRIKiAR

uf:hUGSAÏ>u:auk:bAnaï>u:

En suivant l'orthographe habituelle des Islandais

28 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE.

Âsmundr hjo rûnar pessar, ]>eir Âsgeir ok ï>orieifr, pôrpr ok îvar, at bon Haralds hâfa, |)6at Grikkjar (of) hugsafm (ok bannajui).

Àsmund grava ces runes (et fut en cela secondé par) de réunion avec Asgeir, TAorleif, Thord et Ivar, sur la demande de Harald le grand, quoique les Grecs en y réflé- chissant l'interdissent.

Les mots ajoutés en parenthèse ont probablement été ajoutés.

Les noms nous rappellent tous sans exception des noms de personnes Scandinaves très bien connus. Au lieu d'AsGEiR on pourrait aussi lire Âskell ou Âsgautr ou Âsgrimr, et au lieu de ^orleifr : Geirleifr, Herleifr ou Hjorleifr. Cependant les noms auxquels j'ai donné préférence, me paraissent les plus vraisemblables. Selon l'usage de cette époque, on n'a indiqué que le nom de baptême; l'omission du nom du père le rend bien difficile de déterminer si les personnages dont il est question ont aussi été mentionnés dans les sagas. En 1029 plusieurs hommes désignés par leurs noms, accompa- gnaient en Gardarike le roi Saint Olaf, et l'année suivante ils revinrent avec lui en Norvège. Au cas qu'ils aient survécu à la bataille de Stiklastad, il n'est pas incroyable que quel- ques-uns d'entre eux aient suivi Harald en Gardarike et delà en Grèce, ce dont on n'a pourtant aucune nouvelle. Parmi ces hommes on cite Égil, fils de Sidu-Hall qui plus tard rentra en Islande, un autre Islandais nommé Thord, Thorleif akveikr" (mèche) et Thorleif ahinn hviti" (le blanc). Cependant il n'est guère croyable que Égil soit venu en Grèce sans que la saga en fasse mention.

D'après ce qui vient d'être exposé, l'inscription princi- pale est celle que nous présente le flanc gauche, par laquelle on a voulu conserver la mémoire du fait et celle des noms des guerriers qui avaient joué le rôle principal dans les ex- ploits mentionnés par l'inscription. Sur plusieurs pierres runiques trouvées dans le Nord, le nom du sculpteur des

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 29

runes est à lire, à la suite de l'inscription ou séparément, à l'autre côté de la pierre. C'est en suivant un pareil exemple que le sculpteur des runes de ce monument a gravé, outre l'in- scription du flanc gauche, aussi à l'autre flanc son nom et ceux de plusieurs camarades ou Véringues qui lui avaient aidé à composer et à sculpter l'inscription principale à l'invitation du commandant en chef. On voit également que les Grecs avaient réfléchi sur un tel fait des Véringues dans la ville conquise. Peu contents de leur intention devinée, ils avaient probablement interdit aux Véringues de tirer un tel parti du monument public de la place. Les mots aujourd'hui peu lisibles, qui terminent l'inscription, ont apparemment contenu cette défense que les Véringues, étant alors commandants de la place, avaient peu respectée de sorte qu'ils n'en ont pas moins donné suite à leur résolution de transmettre par ce moyen à la postérité la connaissance de leurs glorieux faits.

Il n'y a certainement aucun doute que Harald et ses compagnons étant revenus dans le pays, ne se soient rappelé leurs exploits au Pirée et à Athènes, et qu'ils ne se soient plu à en faire mention, mais les rapports contenus dans les sagas ont d'abord été consignés sur la tradition orale long- temps après eux. Il n'est donc pas étonnant que plusieurs détails aient été omis et que d'autres aient été embellis. Quand Harald fut parti de Miklagard, il fit voile, selon le rapport de la saga, avec les Véringues qui l'accompagnaient, sortit du détroit (Sœvidarsund) et traversa la mer Noire (SvartahafJ pour revenir en Gardarike. Dans ce voyage il composa quel- ques poésies de délice fgamanvtsiirj, en tout seize couplets qui se terminaient tous par le même refrein erotique dans lequel il se ressouvient de la princesse Elisabeth ou Ellisif de Holmgard, filie du grand-duc Iaroslav qu'il avait demandée en mariage sans obtenir encore le consentement des parents. On a heureusement préservé de l'oubli six de ces couplets

30

INSCRIPTION RUNIQUE DU P1REE.

que j'ai reproduits, en suivant les différents manuscrits en parchemin, dans les Antiquités Russes et Orientales (II 56-58). Voici l'un de ces couplets en traduction verbale:

Ni la jeune vierge ni la femme ne nieront que nous ne fussions un matin au bourg dans le midi; nous fîmes alors brandir nos glaives: par l'épée nous nous frayâmes le chemin : un monument y sert de témoin de cet exploit; néanmoins la femme en Gardarike, parée de bagues d'or, me dédaigne.

Il me paraît vraisemblable aujourd'hui que Harald par le nom de bourg nous désigne le bourg xa-r' i'Ço%rjv, c'est- à-dire Athènes, Aêenuborg , dont un auteur, reproduit plus tard en islandais, s'exprime en ces termes: J'illustre bourg d'Athènes, qui à juste titre est appelé mère de toutes les sciences et nourrice de tous les philosophes, était sans pareil dans toute la Grèce qui ne possédait aucun autre bourg plus somptueux ou mieux renommé," (ahin fraega borg Athene er sannliga kallast mô5ir allra boklista ok fostrmoÔir allra philo- sophorum, ok ekki hafôi Gerkland i sèr henni framarri eôr frœgiligri"). Il est donc possible, que Harald ait précisément en vue le monument qui fait l'objet principal de ce mémoire; les expressions dont il se sert — ueru merki J)ar verka" — semblent appuyer cette opinion : u\\ y a là (par) un monu- ment (merki) qui parle des exploits, ou de cet exploit (pess verka)." La dernière manière de lire le passage s'appuie sur le codex appelé Hrokkinskinna (la peau refrognée). Ce- pendant quelle que soit la lecture qu'on adopte de ce pas- sage, le sens en sera le même. Le terme de merki est un pluriel, mais, ici comme en bien d'autres endroits, il peut très bien, à l'instar de kumbl, nous présenter une idée collée-

INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 31

live, de manière à admettre la traduction qui ne parle que d'un seul monument.

Il est bien possible que Thiodolf, fils d'Àrnor, qui est un des poètes de la cour du roi Harald, ait en vue le même monument lorsque dans une de ses stances il nous offre la périphrase de la stance composée par Harald lui-même. Voici les termes de son couplet:

La faim des loups fut assouvie par le chef vaillant de l'armée, lorsqu'on branla les lances et que les vaincus demandèrent la paix; souvent il a acquis des richesses au midi de la mer à l'aide du glaive, où le lâche répugnait à se rendre; il en existe encore un monument.

uPar finnast til minni." On rencontre ici le terme de minni qui paraît employé dans le même sens que merki, au couplet cité plus haut. 11 a la forme plurielle et pourrait très bien servir à nous désigner plusieurs monuments. Dans la saga de Harald (Fornm. Sogur VI 266) le même terme est employé en mentionnant une cloche que le roi Harald envoya à l'église de Thingvalle à laquelle le roi Saint Olaf avait autrefois envoyé la charpente et une autre cloche. Voici les termes de ce passage: aslik minni hafa îslendingar Haralds konûngs", ales Islandais possèdent de tels monuments en mémoire du roi Harald."

Copenhague, le 18 septembre 1855.

32

INSCRIPTIONS ANALOGUES

SUR DES MONUMENTS DANS LES PAYS SCANDINAVES.

Désirant de porter sans délai à la connaissance du pu- blic les inscriptions du lion en marbre du Pirée que j'avais réussi à faire copier à l'aide des matériaux acquis, je me déterminai à en publier les dessins sur une échelle diminuée, mais reconnaissant tout ce qu'il y a en cela de défectueux, et crai- gnant que le public n'en ait qu'une idée imparfaite, je l'ai jugé convenable de faire admettre dans la Revue des Anti- quaires du Nord une description un peu plus détaillée des particularités de l'inscription, et c'est à cet article de la Revue que je renvoie tous ceux qui puissent désirer d'être instruits à fond de ces détails.

Je venais de rédiger la description succincte en question en l'accompagnant de l'interprétation des termes de l'inscrip- tion, quand j'eus connaissance d'un ouvrage nouvellement pu- blié sous le titre d'aAthènes aux XVe, XVIe et XVIIe siècles par le comte de Laborde. Paris 1854." Mon attente d'y recevoir des renseignements nouveaux sur le lion du Pirée et sur ses inscriptions, fut satisfaite dans un tel degré que j'éprouve le besoin d'exprimer au digne auteur, de la part des Antiquaires du Nord, la reconnaissance la plus vive et la plus sentie des renseignements qu'il a bien voulu nous communiquer sur ce monument. J'admettrai un extrait de son article dans notre Revue, lorsque j'y ferai insérer la des- cription détaillée dont nous venons de faire mention.

INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES. 33

Il n'existe encore que très peu de monuments en runes, représentés par la voie de la presse de manière à les rendre accessibles au grand public hors du nord de l'Europe. Johan Goransson en publia en 1750 un recueil assez considérable, mais il n'y a certainement que très peu de grandes biblio- thèques publiques qui possèdent ce recueil, et les autres col- lections plus restreintes sont probablement encore moins con- nues. Dans le guide de l'archéologie du Nord que nous avons publié en danois en 1836 et en allemand en 1837, nous avons fait remarquer que les ornements serpentes étaient, à la dernière période de notre antiquité païenne ainsi que dans la première période chrétienne, d'un usage très com- mun pour l'embellissement des parures et d'autres objets, et l'on en trouvait même sur les anciennes églises; nous y avons ajouté qu'à ces ornements succédaient ou des figures de dragons ou d'autres animaux phantastiques; quelquefois on entremêlait même de ces figures les ornements en question. Nous y avons surtout relevé que de tels ornements serpentes s'employaient souvent sur des pierres runiques de manière que les runes se plaçaient alors dans des bandes ou des ceintures formées de serpents. Nous avons admis dans le même guide des dessins non-seulement de pareils ornements appartenant à des parures, mais encore une pierre runique propre à servir de modèle de cette manière d'appliquer des inscriptions runiques. Dans l'édition publiée en anglais de notre guide par the Earl of Ellesmere, on trouve de tels or- nements de serpents et de dragons p. 70, et une pierre ru- nique servant de type ordinaire, p. 88. Nous y reconnaîtrons le caractère de ces inscriptions telles qu'on les voit le plus fréquemment.

Lorsque j'aurai occasion de publier les dessins mention- nés des pierres runiques dont les inscriptions nous parlent de l'Orient, j'aurai en même temps l'avantage d'offrir une petite contribution à l'éclaircissement de cet objet.

3

34

]§©»-irO@!M [PI© HM (yjIPlLAfim

35

]i(g^[i[pTo®M ©i mwagot m iFMLJ^m

36

INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES.

Le peu de connaissance qu'on a hors du Nord de ces monuments m'engage à représenter ici préalablement comme échantillons une des bandes de serpents entrelacés et un des rubans plies dans lesquels on avait l'habitude de placer les inscriptions. Les caractères runiques sont de la même espèce que ceux qu'on voit gravés dans les flancs du lion du Pirée, en d'autres termes: ces caractères sont tout-à-fait analogues à ceux qu'on employait communément dans la Scan- dinavie à la dernière période de l'antiquité païenne et pendant les premiers siècles du christianisme.

L'inscription qu'on voit à gauche, p. 34, est à lire, avec une autre qui y est analogue, sur une pierre trouvée non loin d'Ed dans le district de Solltuna en Upland. On y lit ce qui suit:

En unciales latines:

RUNAr : RISTA : LIT : RAHNVALDR : H( AN) : VAR : A : GRIKLANDI : VAS : LISFORUNGI :

Avec l'orthographe habituelle islandaise:

Rûnar rista Ragnvald fit graver

lèt Ragnvaldr, les runes sur la pierre,

hann var a Grikklandi, il vint en Grèce vas li|>sforûngi. et fut chef d'un corps.

On connaît un très grand nombre d'inscriptions en runes sculptées dans des bandes serpentées semblables à celles qu'on voit au flanc droit du lion.

L'inscription que j'ai reproduite à droite, p. 35, provient d'une pierre aux environs de la ville d'Érikstad dans la pa- roisse de Hvitaryd au district de Sunnerbo dans le Finnheden en Smâland.

INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES.

37

Les runes du nom par lequel l'inscription commence, ont en partie été effacées. Autant que j'en puis juger, on y rencontre les caractères KfYf-K qu'il faut lire Gunnr ou Gunnar. Voici comment je lis cette inscription:

A

GUNnaR : GARpï : KUBL : Ï>ISI : IFÏIR : S VIN : SUN: SÏN: m : InD AfISK : 0 : UTRI : GR1KUM :

Gunnar gerpi kumbl pessi eftir Svein sun sinn, er and- apisk a Ytri Grikkum.

Gunnar érigea ce monument en souvenir de son fils Svein qui mourut dans la Grèce extérieure (c'est-à-dire dans l'Asie mineure).

De pareilles bandes à inscriptions se trouvent sur un assez grand nombre de pierres runiques ici dans le Nord, quoique les bandes serpenlées à tête et à queue soient les plus fréquentes.

Pour cause de comparaison je crois devoir encore rap- peler ici un des monuments runiques les plus importants du Danemark, c'est-à-dire celui de Gormon le vieux érigé à Iel- ling en Iutland par le roi Harald à la dent bleue, son fils et successeur, monument qui date par conséquent du Xe siècle. Je renvoie le lecteur à la description que j'ai faite auparavant des pierres monumentales du roi Gormon et de sa reine Thyre Danabot (voir Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1852 p. 301-19, tab. xni-xiv; Mém. 1845-1849 p. 313-26, tab. iv-v). Je me bornerai à reproduire ici l'inscription du mo- nument de Gormon. Dans la dernière de ses lignes était autrefois une lacune que j'ai essayé de compléter. Voici ce qu'on lit dans la dite inscription:

38

MIMMIIlMïr ©I <3®M@[fig LI WQ1G

INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES. 39

Haraldr konûngr baj) gavrva kumbl {>ausi aft Gorm fajpur sinn, auk aft Pjurvi mo|)ur sina, sa Haraldr as sor vann Danmark alla auk Norviag auk Dana folk at kristno.

Le roi Haraïd fit ériger ce monument en souvenir de Gormon son père et de Thyre sa mère; (ce fut) le Harald qui s'empara de tout le Danemark et de la Norvège, et (accom- plit l'oeuvre) de convertir au christianisme le peuple danois.

On fit en 1850 à Aarhus en Iutland une trouvaille fort remarquable d'une pierre runique entièrement inconnue. J'en ai fait la description qui a paru dans notre Revue archéolo- gique (Ant. ïidsskrift 1852-1854 p. 387-395). Je crois devoir en reproduire encore ici les dessins, et c'est mon avis que la date de ce monument coïncide avec celle de l'inscrip- tion runique du lion du Pirée. On y lit:

Voici la substance de cette inscription rendue en initia- les latines:

GUNULFR : AUK : AUGUTI : AUK : ASLAKR AUK : RULFR : RISÏ>U : SUN : Ï>ANSI :EFTIR

FUL : FELAGA : SIN : IAR : VARÎ> : I U

DUÎ>R : ï>0 : KUNUGAR : BARÏ>USK :

40

:^,

pwmm mm®m ©wmiyjg,

41

IF-'&KH KOUiMOMI P^AKH»

42 INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES.

En admettant l'orthographe habituelle de l'islandais:

Gunnûlfr ok Eygauti (ou Eygautr) ok Âslâkr ok Rôlfr reislu stein penna eftir Fui fèlaga sinn, er varj> i (orustu) daupr, J)â konûngar barpusk.

Gunnulf et Eygaute et Aslak et Rolf érigèrent cette pierre en souvenir de Fui (Ulf ou Wulf?) leur compagnon d'armes, qui périt dans le combat où les rois se battaient.

Il me paraît très vraisemblable que l'apparition de cette inscription doit être rapportée à la grande bataille navale livrée en 1043 près de Ârôs (Aarhus). Magnus le débonnaire, neveu de Harald le sévère et plus tard son corégent, mit en fuite dans cette bataille Svein fils d'Astride qui à la diète de Vibourg avait été proclamé roi. Cette inscription runique pa- raît ainsi dater d'une époque très voisine de celle que j'ai attribuée à la sculpture de l'inscription du Pirée. ïl est digne de remarque que les caractères runiques et le langage de l'une et de l'autre inscription s'accordent parfaitement.

Plusieurs renseignements qui nous ont été communiqués, nous apprennent que des Scandinaves, arrivés dans des pays étran- gers, y ont laissé des rapports gravés en runes sur leur sé- jour dans ces lieux. La pierre chargée de runes qui en 1824 fut trouvée à Ringiktorsoak au haut de la mer de Baffin, nous fait connaître que les anciens Scandinaves ont visité cet en- droit situé bien loin au nord de l'Occident dans un voyage de dé- couverte entrepris dans l'Amérique arctique. Elle vient ainsi à l'appui des rapports des Islandais sur des expéditions faites dans les contrées polaires. L'inscription en runes du Pirée fait foi en termes non moins évidents d'un exploit guerrier des Scandinaves bien loin au sud de l'Orient, au service de l'empe- reur dans la célèbre Hellade. Elle nous sert également à l'appui des rapports des Islandais sur les beaux faits d'armes des Véringues.

43

ALPHABET RUNIQUE.

F fïP ilf illAHi^tl l

12 3 4 5

7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Figure

Valeur

A

f u,v,y

o r

h g h, gh n i, e

a, e s

t, d

b, p 1

m rfm.,y

Anciens ca- ractères grecs

fè, (Freyr) ûr

ï>ws, ]>orn, {Pot) os, (Ô5inn) rei<5 kaun

hagl, hagall nauft is âr sol

tyr (Tyr) bjarkan lôgr maSr

y*

HP

r

Inl 4

Stûngnar Rûnir: Bundnar Mnir:

H1BR M^?l4?f¥IMf

g e d p y au ar ak an at al atk uk un or ef

44 ALPHABET RUNIQUE.

A l'usage de ceux qui désirent connaître les anciens carac- tères de l'inscription, j'ai reproduit à la page précédente l'al- phabet runique des Scandinaves. J'ai jugé à propos de faci- liter par ce moyen cette connaissance préliminaire, surtout par la raison, que je me suis décidé à admettre ici en ex- trait, d'après la Revue des Antiquaires du Nord, la description détaillée que j'y ai donnée en danois de toutes les particu- larités de l'inscription. Pour éclaircir dans tous les détails cet ancien monument, j'ai encore ajouté ici plusieurs inscriptions en runes nordiques. J'ai prétendu qu'on pourrait désirer, pour l'usage et l'appréciation de ces articles, d'avoir à sa portée l'alphabet runique, afin que celui même qui n'a pas fait l'étude de la runographie, puisse, par le secours que lui offrira cette introduction, connaître à fond le sens de l'inscription et se faire une juste idée de sa nature et de tous ses rapports.

J'ai d'abord exposé la série primitive des runes en in- diquant la figure, la valeur et les noms des 16 runes qui compose cette série. Ces caractères que le mythe attribue à Odin, dérivent indubitablement de l'ancienne patrie asiatique des habitants du Nord. Comme les anciens caractères grecs proviennent également, selon toute probabilité, de la même partie du monde, il est très curieux de remarquer la conformité que nous présentent les deux alphabets, ce qui explique pourquoi j'ai ajouté ces caractères grecs dans la rubrique à coté.

Plus tard, à la première période du christianisme, on employait, pour cause de séparation, des runes pointées, stùngnar rûntr, aussi appelées runes de Valdemar par la raison qu'on les trouve dans la série runique que le roi de Danemark Valdemar le victorieux communiqua en 1239 à Olaf hvitaskâld de l'Islande. On employait aussi très souvent des runes liées, bundnar rûnir, de manière que deux ou plusieurs s'appliquaient à la même souche.

RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS.

Athens Havn, Pir,eeus, besad fra umindelige Tider et maîrkvaerdigt Monument, en Marmorleve af 10 Fods Hoide, der var opstillet ved Stranden inderst i Havnen. Den er af pentelisk Marmor, altsaa, efter hvad man veed om dettes ferste Benyltelse til Kunstvœrker, ikke seldre end Pericles's Tids- alder og efter Kunsthistorikeres Omdomme heller neppe yngre end fra det 5te Aarhundrede for Christus. Efter dette Min- desmœrke fra en hoi Old, Pladsens Prydelse ogsaa gjennem Middelalderen, forer Havnepladsen endnu den Dag i Dag Navnet Porto Leone.

Efterat Athen i Aaret 1456 var erobret -af Sultan Mo- hammed den Anden, blev Minervas fordums Tempel, der i Aarhundreder havde tjent som et christeligt Gudshuus, forvand- let til en Moskee. Imidlertid havde Tyrker og Tiden dog endnu skaanet enkelte af Minderne om Byens Betydning i Old- tiden. Da Venetianerne havde i 1687 indtaget Athen, vilde deres Anforer Francisco Morosini hâve fort Victorias herlige Qvadriga, der endnu stod i den vestlige Fronton afParthenon, som en Trophée til sin Fœdreneby; men ved Aftageisen ned- styrtede Gruppen og faldt i Gruus. Han valgte da, isteden- for denne, Marmorloven fra Piraeeus, der blev opstillet ved fndgangen til Arsenalet i Venedig, hvor den endnu bevarer denne Plads tilligemed trende mindre Marmoriover, af hvilke de to ogsaa fortes den Gang fra Graekenland.

46 RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS.

Denne paa Bagbenene hvilende Marmorlove staaer paa Beskuerens venstre Side ved Indgangen til Arsenalet. Man har, saavidt mig bekjendt, ingen Eflerretning om, at de paa den vaerende garnie Indskrifter ère tidligere bemœrkede, for i Slutningen af det 18de Aarhundrede en svensk Reisende Akerblad, som da besegte Venedig, lagde Maerke til dem, og erkjendte dem at vsere nordiske Rimer. Han copierede ïnd- skrifterne men yttrer om dette sit Arbeide, at Forholdene ikke havde tilladt ham at eftersee og aftegne disse noiagtig. Hans med Afbildninger ledsagede Bemeerkninger udgaves i Skandi- navisk Muséum for 1800 og publiceredes derefter i fransk Ovcrsaettelse af Villoison. Copien af Indskriften meddelte Wilhelm Gnmm i sit Skrift Ùber deutsche Runen. En unavngiven tydsk Runstner aftegnede i 1830 paa ny Indskriften med storre Omhu og vistnok noget heldigere og meddelte sine Af- bildninger i Tûbinger Kunstblatt for 1833. Disse Afbildnin- ger har Finn Magnusen gjengivet i sit 1841 udgivne vigtige Runevœrk. Naar man betragter disse aeldre Afbildninger, maa man erkjende, at med et saadant Grundlag har intet kunnet udrettes selv ikke med en Wilhelm Grimms og en Finn Mag- nusens Leerdom og Skarpsind.

André nordiske Antiquarer, ogsaa saadanne der, som M. F. Arendt, hâve gjort sig Runographien til et sœrskilt Studium, hâve til forskjellige Tider taget disse Indskrifter i Ôiesyn og forklaret at det vistnok var nordiske Runer, men at Indskrifterne vare i den Grad udslidle, at de, paa enkelte Bogstavtraek nœr, maatte ansees for ^aldeles ulaeselige".

Efterat jeg i 1837 havde udgivet de nordiske Kildeskrif- ter til Americas forcolumbiske Historié, paabegyndte jeg en lignende Samling belrœffende de ostlige Lande, der ligeledes udgives fra det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab. Dertil agter jeg navnlig ogsaa at foie de nordiske Runeindskrifter, hvori de ostlige Lande, Gardarike, det graeske Keiserdomme og det hellige Land, ommeldes. Min paabegyndte Samling af

EUNEINDSKRIFT I PIR^EEUS. 47

disse har jeg efterhaanden faaet foroget til nogle og 60, til- deels nye Copier og Afbildninger. Enkelte af Stenene vare indmurede og nedlagde i Kirkebygninger. Ved beredvillig Imedekommen fra vedkommende Autoriteters Side har jeg paa vort Selskabs Bekostning foranslaltet disse udtagne, for af Indskrifterne at faae fuldsteendigere og paalideligere Copier og Afbildninger.

Runeindskrifterne paa Marmorleven fra Piraeeus, som maatle anlages indhngne afNordboer i selve Graekenland, hore upaalvivlelig forlrinsviis til en saadan Samling. Det var mig derfor magtpaaliggende at ivœrksœlte hvad der lod sig udrette, for, om muligt, at faae paalideligere Copier af dem, der kunde tjene som Grundlag for fremtidige Granskninger. Jeg naerede den Overbeviisning, at det gaaer med forvittret Lapidarskrift ligesom med de udslidte eller afblegede Skrifttrœk i Skind- beger og paa garnie Papirsblade, hvor man ved oftere gjen- tagne Forsog stundum kan laese meget endog med Sikkerhed, som man, ferste Gang man saae paa dem, ansaae fuldkom- men ulaeseligt. Her gik dog, efter Forholdet, min dristigste For- venlning ikke videre end til at faae Vished om enkelte Ord og muligen, hvis det skulde gaae meget heldigt, et enkelt Egennavn. Om at udfinde Meningen nœrede jeg ikke noget Haab.

Forst segte jeg at faae tagen en Gibsafstobning af Ind- skrifterne, hvilken nu bevares i vort Muséum. Efter den lod jeg Indskrifterne gjentagne Gange copiere og confererede der- efter med bedste Omhu de forskjellige Copier indbyrdes og med Gibsafstebningen. Imidlertid saae jeg vel at der endnu stod meget tilbage at anske. Ogsaa antog jeg at man vilde kunne udrette mère ved oftere under forskjellig Belysning at betragte selve Originalerne, naar man blot ikke vilde lade sig afskraekke ved den ferste Betragtning men holde ved med at gjentage saadan med Omhd i lœngere Tid. Det gjaldt her om at skimte de tilvœrende Trœk og at gjengive dem med

48 RUNEINDSKRIFT I PIR.EEUS.

Troskab. Den Omstœndighed at Alphabctet taelier saa fa a Rimer og at Trœkkene derbos i Almindeligbed ère temmelig regelrette, vilde, saavidt jeg skjonnede, muliggjore dette Ar- beide ogsaa, eller vel endog sikrere, for en der ikke var Ru- nolog eller nordisk Oldsproggransker, og saaledes ikke vilde lade sig vildlede af Conjecturer, der ferst burde anvendes, naar man havde faaet et bredere og mère fast Grundlag at bygge paa.

Det efter Gibsafstobningen affattede forelebige Copieudkast sendte jeg i 1853 med Forklaring om mil 0nske til Venedig, og det traf sig da saa heldigt at en dansk Landsmand, Hr. F. de Bertouch, som opholdt sig der for lœngere Tid, paa- log sig dette Hverv, som han bar omfattet med stor Kjaerlig- bed og udfert netop saaledes som jeg allerhelst maatte anske det, Han bar omhyggelig gjennemgaaet Indskrifterne mang- foldige Gange paa forskjellige Tider af Dagen og under for- skjellig Belysning og med Omhu copieret de Trsek , han har kunnet skimte. I Januar 1854 paabegyndte han Udferelsen af dette vistnok vanskelige og treettende Hverv; og vi hâve siden den Tid fortsat vor Correspondence desangaaende, og med fnldt Forsaet har jeg ikke meddeelt min Medarbeider i Venedig noget Vink om mine Conjecturer, som jeg ogsaa meget laenge ansaae for hoist usikre og tvivlsomme. Tidlig paa Foraaret sendte Hr. de Bertouch mig til yderligere Vei- ledning to store Photographier af Loven, seet fra begge Sider, paa hvilke Indskrifterne vare kjendelige, ihvorvel meget svagt udtrykte. Da denne Undersogelse allerede var skreden tem- melig frem og jeg havde begyndt at opfatte enkelte Steders Belydning, foretog jeg mig en Reise til Italien hovedsagelig for ogsaa selv at eftersee disse Indskrifter, og jeg havde da, un- der mit Ophold i Venedig i nogle Dage i Midten af Juni Maaned den Tilfredsstillelse at overbevise mig om den Sik- kerhed og Troskab, hvormed min Medarbeider havde taget Copierne samt compleleret og berigtiget dem, efterhaanden som

RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 49

de enkelte Partier traadte bedre frem og kunde skjelnes, naar Lysefc faldt heldigt paa dem. Jeg bestilte da ogsaa flere Pho- tographier i stôrre Maalestok af selve Indskrifterne og mod- tog senere syv saadanne, tildeels tagne under gunstig Belys- ning, hvilke hâve tjent mig til god Veiledning ved Siden af det andet tilveiebragte Apparat.

INDSKRIFT PAA L0VENS VENSTRE SIDE.

Indskriften paa Lovens hoire Side er anbragt i Slange- snoninger ligesom mange her i Norden; ganske enkelte af Runerne paa denne Side ère tydelige; de fleste derimod meget svage eller aldeles udslettede. Undersegelsen af denne Side er ikke endnu fuldfert, hvorfor jeg her endnu ikke videre omtaler den.

Det er alêne den paa Levens venstre Side for stôrste Delen i et krumbôiet Baand anbragte Indskrift jeg her vil om- handle. Begyndende oppe paa Siden, gaaer den nedad det venstre Forbeen til henimod Midten af samme og i en Boi- ning igjen opefter, boier sig derpaa atter og straskker sig hen ovenover det venstre Baglaar; Slutningen, som ikke for har veeret bemaerket, findes paa dettes i den siddende Stilling op- ad vendte Side. Det bemaerkes at enkelte Steder ère Runerne beskadigede, som det synes ved Flinteskud, der hâve prellet af mod Marmoret.

Efterat hâve, saa godt som det har staaet i min Magt, jevnfert og sammenholdt de tilveiebragte Grundlag, navnlig de saa omhyggelig tagne Copier af Originalerne med Gibsafstob- ningen og Photographierne, troer jeg at kunne fremsaette en nogenlunde sikker Laesning af denne Indskrift, et Résultat som jeg i Begyndelsen aldrig havde ventet at kunne opnaae.

4

50 RUNEINDSKRIFT I PIRJEEUS.

Ved Afbildninger af Runecharactererne og en udferligere Beskrivelse navnligen af de Steders Forhold og de Characte- rers Beskaffenhed, hvis Trœk ikke ère fuldstœndigt skjelnede, haaber jeg at begrunde Indskriftens Laesning i dens vœsent- lige Indhold og Bestanddele. Her vil jeg for at tydeliggjore Indskriftens Beskaffenhed og indre Criterier, omskrive med latinske Versalier aile de Runer, som jeg anseer for utvivl- somme; med Capitœler gjengiver jeg saadanne, hvis Trsek ikke ère fuldstaendige eller ganske tydelige og med almindelige smaa Bogstaver de mindre sikre, navnligen dem, hvis Plads nu er tabula rasa og som jeg alêne ved Conjectur har tilfoiet:

: HAKUN : VAN : Ï>Ir : ULFR : aUK:ASMuDr: aUK AuRN : HAFN : Î>ESA : î>IR : MeN : LagÏ>U : A Uk : HARADr : HAfI : UF IABUTA : UPRAiStar Vegna : GRIkIAÏ>H>IS : VARÏ> : DALKr : NaU{>uGR I : FiarI : LApUM : EGIL : VAR : i : FARU : mij) RAGNARi : til : RUmanlU .... auk : aRMENIU

Med den ssedvanlige Retskrivning:

Hâkon vann, ]>eir Ûlfr ok Âsmundr ok Aurn, hafnpessa; J>eir menn lagj>u a, ok Haraldr hâfi, of fjebota uppreistar vegna Grikkjapypis. Varp Dâlkr nauj>ugr i fjarri landum ; Egill var i faru mep Ragnari til Rûmawiu .... ok Armeniu.

Hakon indtog i Forening med Ulf og Asmund og Ôrn denne Havn; disse Maend og Harald den Hoie paalagde Lan- dets Indbyggere betydelige Pengeboder formedelst Graeker- folkets Opstand. Dalk forblev nodtvungen i fjerne Lande; Egil var paa Toget med Ragnar til Ru(manien) og Arménien.

I Tndskriften paa Lovens venstre Side trœffer man saa- ledes Navnene paa fire Vœringer, Hakon, Ulf, Asmund og Orn, som havde erobret Havnen (Pirœeus), hvorefter det til- foies at disse Mœnd og, upaatvivlelig deres Anforer, Harald den Hoie, paalagde Landets Beboere betydelige Pengeboder

RUNEINDSKRIFT I PIR^EEUS. 51

formedelst Graekerfolkets Opstand. Runeristeren har dernaest villet tillige erindre tre af deres Landsmaend eller Stalbredre, som formedelst Fravaerelse ikke havde deeltaget i denne Vaa- bendaad; den ene, Dalk, var forbleven nedtvungen i fjerne Lande (i Asien), hvor det altsaa efter Udtrykket kan antages at de andre tidligere havde ledsaget ham; tvende andre, Egil og Ragnar, vare paa et Tog til Ro(manien) og Arménien, paa hvilket, efter Udtrykket at dômme, Ragnar maa hâve vaeret Anferer for et Troppecorps.

Allerede paa Gibsafstebningen og det ferste Copieudkast havde jeg bemaerket de Runer, som svare til harad haï i latinsk Skrift, og taenkt paa det Navn, som de kunde lede til; men da jeg havde iEngstelse for at sege noget historisk Per- sonsnavn, havde jeg strax og under den folgende Undersegelse opgivet denne Tanke, og, efterat hâve udfundet de omstaaende Ords Betydning, ventede jeg her et graesk Stedsnavn. Efter mit 0nske, uden at jeg dog havde yttret noget Vink om hvad jeg antog at der maatte staae, undersegtes nu dette Parti med end storre Omhu. Efter de skimtede Treek og tilveiebragte Oplysninger forsvandt min Tvivl og med den min iEngstelse. At der maa laeses HARADR HAFI, derom holder jeg mig overbeviist, endskjônt de tvende Tvaerstreger for Runen fè i Tillaegsnavnet ikke kunne skimtes uden ved meget heldig Be- lysning. Haradr lœser jeg efter den i Runeskrifter ofte an- vendte Retskrivning Haraldr.

Haraldr hafi, Harald den Hoie, maa hâve vaeret Befa- lingsmand, der paalagde Landets Indbyggere Pengebeder for Opstanden, efterat Mandskabet havde erobret Havnen. Denne Harald antager jeg at vaere Harald Sigurdson, Kong Olaf den Helliges Halvbroder. Efterat Kong Olaf var falden i Slaget ved Stiklestad den 31te August 1030, undkom Harald fra Slaget og drog ferst til Gardarike og dernaest til Constantino- pel, hvor han ankom i en Aider af 18 Aar 1033, gik i den greeske Keisers Tjeneste, blev siden Anferer for Vaeringerne

4

52 RUNEINDSKRÏFT I PIR^EUS.

og udferte mange maerkelige Bedrifter, hvorôm Snorre og Sa- gaerne meddele Efterretninger. Jeg har optaget disse og ferste Gang udgivet dem ogsaa efter den ypperlige Membran Morkinskinna i min Samling af aAntiquilés Russes et Orien- tales". Harald maa antages at vœre forbleven i graesk Tje- neste et Decennium omirent til 1043, hvorefter han drog til- bage til Gardarike, hvor han œgtede Storfyrst Jaroslavs Dalter Ellisif, og derefter til sit Faedrenerige, hvor han blev Kong Magnus den Godes Medregent og efter dennes Dod i 1047 Enekonge. Tillaegsnavnet uden Hoie" finder man vel ikke tillagt ham i Sagaerne, men det passer fortrinlig paa ham og maa senere vœre aflest af det andet uHaardraade", som han baerer i Historien. Snorre og Konge-Sagaerne (Fornmanna Sogur 5 p. 44) kalde ham, allerede da han som en Yngling paa 15 Aar deeltog i Slaget ved Stiklestad: mikill maâr vexti, en stor Mand af Vaext, og angive siden (ib. 6 p. 429) hans Hoidemaal til 5 norske Alen (vel over 75Tommer). I Beret- ningen om hans ferste Mede efter hans Tilbagekomst med Magnus kalder man ham i den kortfaltede norske Konge- Historie (ib. 10 p. 405) ogsaa i(-pajin enn micla ma?m: ',* og paa andre Steder (ib. 6 p. 176, 415) siges det udtrykke- lig at han var storre end andre Msend ( at Haraldr vœri meiri enn aôrir menn ok styrkari). Det fremgaaer ligeledes af den engelske Kong Harald Godvinsons Yttringer om ham, forend Slaget ved Stamfordbridge begyndte ; han kaldte ham nemlig en stor og udmeerket Mand og yttrede at han vilde forunde ham afEngland 7 Fod (den da antagne Middelhoide) Jord og dertil et saa meget lœngere Stykke, som han var hoiere end de fleste andre.

Vœringernes Corps beordredes til forskjellige Steder og anvendtes ligesaa vel i Asien paa Rigets estlige Graendser, i Iberien og mod Saracenerne, som paa Sicilien og i Apulien. Om Togene navnligen paa Sicilien under Georgios Maniaces's Overcommando, i de Aar Harald tjente den grœske Keiser,

RUNEINDSKRIFT I PIRJEEUS.

53

hâve baade Islaenderne og Byzanlinerne bevaret os mère om- staendelige Beretninger. I 1034 til 1035 havde Vaeringerne Vînterqvarter i det efter den der stationerede Ibraciske Légion saakaldte Thrakesiernes Militair-District Q&E^a Qqcmijgicov) i det vestlige Lille-Asien, omfatlende de indre Dele af Carien, Lydien og Phrygien. Cedrenus beretter (p. 735) en Relfaer- dighedshandling af dem, som havde vakt Opmaerksomhed. En Vaering havde trufifet en indfedt Kvinde paa en eensom Vei og vilde kraenke hende, og da hun vaegrede sig, forsegte han Voldtaegt, men hun greb Barbarens Svaerd og gjennemborede dermed hans Hjerte, saa han dede paa Stedet. Da dette ryg- tedes i Nabolaget, kom de andre Vaeringer til; men da de bleve bekjendte med Forholdene, istedenfor at straffe Kvinden, bekrandsede de hende og skjenkede hende denne Mands Eien- dele, som havde villet skjende hendes /Ere, og bortkastede hans Lig ujordet, ligesom Loven byder med Hensyn til dem, der hâve taget sig selv af Dage. Det var en Handling vaer- dig den hoihjertede norske Prinds, om han har vœret der tilstede.

Naar fornedent gjordes, kaldtes Vaeringerne atter tilbage til det indre af Riget, og, ligesom de havde deres Hoved- garnison i Constantinopel, saaledes stationeredes de ogsaa i andre af de storre befaestede Staeder og anvendtes ligeledes til Rigets indvortes Betryggelse. De svaere Byrder, Ministeren Joannes's Havesyge under Keiser Michael Paphlagonierens svage Regering paalagde Folket, vare ikke til at udholde og fremkaldte almindelig Misnôie. De undertvungne Bulgarer vilde ikke laenger baere dette trykkende Aag og gjorde i Aaret 1040 en almindelig Opstand, der efterhaanden udbredte sig videre. Deres Anferer Deleanos rykkede mod Thessalonica, hvor Kei- seren da opholdt sig, og denne flygtede til Constantinopel. Delean vendte sig dernaest mod Epirus og Achaia ; han indtog Dyrrhachium og sendte Anthimos til Achaia, som ved Thebae lilfoiede Landets Gouverneur Allacasseus et fuldstaendigt Ne-

54 RUNEINDSKRIFT I PIR/EEUS.

derlag. Aile Byerne i Provindsen Nicopolis, med Undtagelse af Naupactos, overgave sig til Bulgarerne, som man modtog med aabne Arme af Had til Ministeren. Da Naupactos, der laa i &8[ia "Ellabog, lier nœvnes, har vel den ovrige Deel af denne Provinds da ogsaa vaeret regnet til Provind- sen Nicopolis. Forbittrelsen imod Ministeren var saa stor, at en af ham udsendt Skatteopkrœver Johannes Kutzomytes blev formedelst sin voldsomme Fremgangsmaade af Folket ned- hugget og parteret. Misfornoielsen udbredte sig over hele Riget. Ogsaa i Constantinopel opdagede man en Sammen- svaergelse af ansete Borgere, som bleve forviste og deres Gods confiskeret. Delean sendte Alusian med 40,000 Mand til Thessalonica for at beleire Byen, men Borgerne, understettede af den udvalgte Garnison, gjorde Udfald, drœbte 15,000 af Bulgarerne og gjorde lige saa mange lilfange. Efter dette Nederlag trak Alusian sig med Levningerne af sin Haer til— bage. I det paafolgende Aar befriede han sig fra sin Rival Delean; han indbed ham til et Gjaestebud, overfaldt ham og lod ham blinde. Keiser Michael havde igjen taget Ophold i Thessalonica. Alusian begav sig efter forudgaaet Underhand- ling til ham og blev vel modtagen. Keiseren trœngte derpaa ind i det indre af Bulgarien, slog Bulgarernes Haer og un- derlagde sig igjen Landet

Ved Udfaldet fra Thessalonica, da Alusian i 1040 be- leirede denne Borg, understettedes Borgerne af de Behjertedes Légion (to zayfia tojv fisya&vfA.cov') og vandt en fuldstaendig Seir. Uden Tvivl er Vaeringernes Corps allerede ved Bulga- rernes Overfald og Urolighedernes Begyndelse i de indre Dele af Riget kaldt fra Sicilien og Asien tilbage og har deeltaget i denne Vaabendaad. Sikkert har Keiseren derpaa allerede strax samme Aar udsendt disse sine Kjernetropper for at til— bageerobre de frafaldne Byer i selve den graeske Deel af Riget, som maa antages, i ethverl Tilfaelde de nœrmeste, allerede

RUNEINDSKRIFT I PIRJEEUS. 55

dette Aar at vaere bragte til Lydighed, eftersom han det fel- gende Aar kunde anvende sine Stridskrœfter mod Bulgarien.

Til dette Aar, 1040, hensaetter jeg den i Indskriften om- talte Opstand af Grœkerfolket og den derved foranledigede Erobring af Havnen Piraeeus og Paalaeggelse af Straffebeder.

Hakun. Ved her [at treeffe Navnet Hakon fremfor de ovrige kommer man let til at taenke paa Hlade-Jarlernes be- romte Slaegt. Hakon Ivarson, som senere under Harald Haardraade blev Jarl og en af Norges betydeligste Meend, var strax i sin Ungdom paa Reiser og erhvervede sig Berommelse og tilstrœkkeligt Gods (frœgô okfè nog). Der taies imidlertid i Sagaerne intet om at han har vaeret i Graekenland, og hvis de chronologiske Bestemmelser i hans saerskilte Saga (fragm. Arna-Magn. n° 570 in-4to) ère rigtige, kan han ikke hâve vaeret der i 1040.

Ûlfr er upaatvivlelig Islaenderen Ulf Ospakson. Hans Moder Asdis var en Dalterdatter af Hlade-Jarlen Grjotgard. Hans Farfader Osvif den Vise var en Son afHelge og Nid- bjorg, en Daiter af den skotske Kong Bjolan og af Kadlin Gange-Rolfs Datter. Helges Fader var den islandske Land- namsmand, endnu Hedning, Bjorn Austrœne Ketil Flatnefs Son, som tog Land i Besiddelse imellem Hraunsfjord og Stafâ og boede paa Bjarnarhôfn i Borgarholt i Islands Vesterland. Ulf opdroges hos sin Morbrodre Ljot den Vise Thorgrimson paa Ingjaldssand. Ved et Hestgilde hos denne foranledigede en Yttring af en af Gjaesterne, Egil Volusteinson, at Gest Oddleif- son den Vise forudsagde sin Anelse om, at Ulf vilde blive be- romtere end hans Morfader, hvilket Udsagn siden stadfaestedes, (Landnâmabok, Islendinga Sogur I 95, 144-146). Ulf var i Graekenland en af Harald Sigurdsons trofaste Stalbredre og kjœreste Venner; han fulgte Harald paa Toget til Jérusalem, og han stod ved hans Side i Kampene paa Sicilien; Haldor Snorrason og Ulf Ospakson vare da som stedse de ferste og fremmerste; Ulf fulgte tilligemed Haldor ogsaa Harald i Fœngs-

56 RUNEINDSKRIFT I PIR^EEUS.

let i Constantinopel, og der siges ved den Leilighed at Ulf var den staerkesle af de tre. Efter Tilbagekomsten til Norge stod han fremdeles i stor Yndest hos Kong Harald (Torn- manna Sogur 6 p. 266); han var en forstandig Mand, vel- talende, virksom, trofast og oprigtig. Kong Harald udnaevnte ham til sin Staller eller Hofmarskal og gav ham sin Sviger- inde Thorberg Arnasons Datter Jorun tilœgte. UlfblevStam- fader til en anseet Slœgt i Norge, hvortil herte Erkebiskop- perne Eyslein og Peter. Kongen gav ham ogsaa Lendermands Ret og 12 Marks Indkomster og desuden et halvt Fylke i Thrôndelagen. Ulf fulgte fremdeles Kongen i hans Hœrfaerd og naevnes tillige med Hakon Ivarson i Slaget ved Nissâ, hvor han styrede et Skib ved Kongens Side (ib. p. 311-315). Da Kong Harald havde besluttet Toget til England, vare der mange Formodninger om, hvad Udfald dette Tog vel viide faae: nogle talte om Haralds store Bedrifter og antoge at han kunde udrette hvad det skulde vaere; andre derimod meente at Eng- land var vanskeligt at angribe, et maegligt og folkerigt Land, hvor der ogsaa var den saakaldte Thingmœndenes Haer, der var udvalgt fra forskjellige Lande og mest af dansktalende Folk; disse Maend vare saa tapre, at den Bistand, en af dem ydede i Kampen, ikke var ringere end to af de bedste Nord- maends i Kong Haralds Hœr. Da Ulf Staller herte Folk taie saaledes, svarede han og kvad:

Villig jeg Gods erhverved, dog ei lœnger beheve Kongens Stallere Haralds Forstavn at besaette, hvis to af os for een af Thingsmandshaeren nu vige skulde, Kvinde! vist andet lesrte jeg i min Ungdom.

RUNEINDSKRIFT I PIR^EEUS. 57

Den samme Vaar, 1066, for Kong Harald drog bort fra Landet, dede Ulf Staller. Kong Harald stod over hans Grav og sagde, da han gik bort derfra: aDer ligger nu den paalideligste Mand og han som var sin Herre mest huld og hengiven."

Âsmundr og Aurn (Orn) ère almindelige Mandsnavne.

Grikkja-îyjis, gen.; |>ypi , neutr., deriveres af I>jô]>, Folk, ligesom dœmi af domr, menni af ma3r, og bru- ges neppe uden i Sammensaetning, saasom illpyjn, Skarns- folk, Pak. Disse Derivata medfore ofte et diminutivt eller forringende Begreb, og vil dettes Anvendelse her, hvor Fol- kets Opstand omlales, saaledes findes meget passende.

DÂlkr er et bekjendt oldnordisk Personsnavn; i Land- nâmabok omtales fem, som bare det.

Egill er ligeledes et bekjendt Navn; af det ovenciterede Sted i Landnâmabok sees at det tilhorte ogsaa en af Ulf Ospaksons naere Bekjendte.

Ragnar har, da Indskriften indhuggedes, vœret Corps- anferer i Asien. Da Eymund Ringson i 1015 kom til Gar- darike, fulgte ham en anseet norsk Landsmand og Fostbroder af ham, Ragnar, hvis Fader Agnar var en Son af Harald Haarfagers Son Ragnar rykkill. Denne Ragnar deeltog med Eymund i de i Gardarike udforte Bedrifter, hvorom Eymundar Saga giver omstsendelig Berelning. Efterat Eymund var bleven Herre, eller som han i Sagaen kaldes Konge over Palteskja, herskede han over dette Rige, men blev ikke gammel. Paa sit Dadsleie overdrog han med Storfyrst Jaroslavs og dennes Gemalindes Ingigerds Samtykke sit Riges Styrelse til sin Fost- broder Ragnar (Ant. Russes et Or. II 174-208). Det er imidlertid neppe at antage at denne Ragnar, i den Aider han da maa hâve opnaaet, kan hâve vaeret Haerforer i graesk Tje- neste i Aaret 1040, i hvilket Aar desuden Krigen mod Li- thauen og Masovierne gave Russerne meget at varetage hjemme. Navnene vedligeholdtes gjerne i Familierne, og om man vil

58 RUNEINDSKRIFT I PIR^EEUS.

tillade sig nogen vistnok aldeles usikker Gisning, kan den her naevnte Ragnar hâve vœret en yngre Frœnde af Ragnar Âg- narson, der i den Tid havde opnaaet en saa hoi Vœrdighed i Gardarike.

Naar man, hvad Indholdet leder tiï, antager Indskriften over det venstre Baglaar at vaere Slutningen af den evrige Indskrift paa denne Side, saa fulgte Egil Ragnar paa hans Tog. Det ferste af Navnene paa de Lande, som vare dette Togs Bestemmelse, er meget utydeligU Der kan mulig staae Rumaniu, gen. af Rûmania, med hvilket Navn jo i det llte Aarhundrede de nordlige Provindser af Lille-Asien vesten for Arménien betegnedes; men det er dog meget usikkert, om man tor laese saaledes. Det andet Navn, eller tredie, hvis man antager at der har staaet et nu ulœseligt foran dette, er mère tydeligt og maa upaatvivlelig vaere Armeniu, gen., styret af det foregaaende til, af nomin. Armenia.

Ved Indskriftens Laesning neerer jeg den Forvenlning at hâve givet det Mindesmaerke, hvorpaa den er anbragt, en for- hoiet Betydning. Bemœrkninger fra œldre Tider om denne Marmorleve, medens den endnu stod paa sin garnie Plads i Piraeeus, vil jeg bestraebe mig for at fremdrage og, saasnart Forholdene tillade det, meddele Copier i storre Maaleslok af selve Indskriften ligesom ogsaa en noiagtigere Beskrivelse af dennes Enkeltheder.

Det runographiske Udbytte af denne Indskrift er oiensyn- ligt og rigere end i Almindelighed en Indskrifts af samme Omfang. Den udferligere Beskrivelse og navnligen tillige de storre Afbildninger ville end mère tydeliggjore dette. I phi- Iologisk Henseende vil jeg alêne fremhaive Ordet 5Yfi, paa hvis Anvendelse man her trœfîer et Exempel i anden Sam- menseetning end den bekjendte, der, saavidt jeg veed, er den eneste, hvori man i nordiske Oldskrifter hidtil har forefundet dette Ord. Hvad det historiske Udbytte betraeffer, da er dette, ihvorvel storre end jeg havde ventet, og vistnok af en saeregen

RUNEINDSKRIFT I PIR^EUS. 59

Interesse, ikke af stor Betydenhed. Imidlertid leverer lnd- skriften et lille Bidrag til det ostromerske Keiserdommes, navnlig Graekenlands Historié i det llte Aarhundrede og gjor os bekjendte med en Heltedaad af Nordboer og med en Ung- domsbedrift af en udmœrket norsk Konge og russisk Stor- fyrstes Svigerson, hvis Navn ogsaa knytter sig til Storbritan- niens Historié.

Kjobenhavn, den 28de Januar 1855.

INDSKRIFT PAA LOVENS HOIRE SIDE.

Paa Levens hoire Side er Indskriften anbragt i Slange- snoninger af selvsamme Art, som man trseffer paa mangfol- dige nordiske Runestene. Foran paa Lovens Bryst skimter man Hovedet af den Slange, i hvis Snoninger den storste Deel af Indskriften er indhugget, og man kan forfolge denne Slange lige til dens Haie. Fra venstre gaaer midt over den et Tvaerbaand, der begynder med en piilformet Zirat, under hvilken er, som det synes, et Ormehoved; derved begynder Indskriften. Slutningen af samme er anbragt i to andre Tvaer- baand, der fra neden af gaae op efter, det ene midt over den storre Slange. Foroven til hoire sees omkring Slangens Hais og Krop en tredie Snoning, hvori der dog ikke har vaeret nogen Indskrift.

Enkelte af Runerne paa denne Side ère meget tydelige, men de fleste enten aldeles udslettede eller kun yderst svagt fremtreedende, saa at der ikke syntes at kunne vœre noget grundet Haab om at dechifrere en Indskrift af en saadan Be- skaffenhed. En Skizze, som min naevnte Medarbeider i Ve- nedig havde den 30te Juni 1855 taget efter Originalen, skjont ulige bedre end dem man hidtil besad, fremviste dog tomme

60 RUNEINDSKRIFT I PIR^EUS.

Pladser for mange af de Runer, som havde vaeret der ind- hugne. Denne Skizze har jeg gjentagne Gange sammenholdt saavel med Gibsafstebningen som med de tidligere modtagne tre Photographier af denne Side, af hvilke den ene er tagen under en for en vaesentlig Deel af Indskriften saerdeles heldig Belysning, og fornemmelig ved dens Hjelp har jeg suppleret Indskriften.

Om Betydningen af tvende Ord, det fjerde og femte, havde jeg, lige siden jeg begyndte denne Undersegelse, ikke haft nogen Tvivl. Da jeg nu atter betragtede og sammen- holdt de forskjellige Afbildninger, udfandt jeg omsider den, som jeg antager, sikre Betydning ogsaa af det andet Ord og derved veilededes jeg let lil Meningen af det hele og til at bemœrke, at flere af de evrige Ord ère Personsnavne. Ved oftere gjentagen Betragtning isaer af den ene ypperlige Photo- graphie troer jeg med Sikkerhed at lœse Runeristerens Navn og antager ogsaa, i Navnene paa de Mœnd, der hâve hjulpet ham i denne Forretning, at hâve skimtet flere nogenlunde sikre Trœk, der frembyde gode Stettepunkter og afgive en ikke saa ganske usikker Veiledning til at udfinde ogsaa de ovrige Navne. Den hele Indskrift vil jeg, ligesom den paa venstre Side, her omskrive med latinske Bogstaver og med Versalier gjengive aile de Runer, som jeg holder for utvivl- somme, derimod med smaa Bogstaver dem , som jeg alêne ved Conjectur har tilfoiet:

: ASMUDR : HJU : runAR : |>ISAR : PAIR ISKir:auk:ï>uRLIFR : Ï>URÎ>R : AUK : IVAr at : BON : HaRADS : h AFa : PUAT : GRIKiAR

uf : hUGSAïm : auk: bAna*u:

Med saedvanlig Orthographie:

Asmundr hjô rûnar |>essar, |>eir Âsgeir ok Porleifr, pôr'pY ok îvar, at bon Haralds hâfa, J)6at Grikkjar (of) hugsapu (ok bannaj>u).

RUNEINDSKRIFT I PIRjEEUS. 61

Asmund indhuggede disse Runer i Forening med Asgeir og Thorleif, Thord og Ivar efter Begjering af Harald den Hôie, endskjônt Graekerne udgrundede {rimeligviis har her vœret tilfôiet : Meningen og forbede det).

Navnene ère aile vel bekjendte nordiske Personsnavne. Istedenfor Asgeir kunde man ogsaa lœse Âsgautr eller Âsgrimr og istedenfor î>orleifr: Herleifr eller Hjôrleifr. ïmidlertid turde vel de Navne, jeg har valgt, vœre de rimeligste.

Man seer saaledes at Hovedindskriften er paa den ven- stre Side, den nemlig som skulde bevare Mindet om Begi- venheden og de Ma?nds Navne, som havde udfert de i Ind- skriften ommeldte Bedrifter. Ligesom man paa mange Rune- stene her i Norden finder efter Indskriften Runeristerens Navn tilfôiet, saaledes har ogsaa her, efter Overanforerens Begje- ring eller Tilskyndelse, Runeristeren paa hoire Side indhugget sit eget Navn og lilligemed det flere Stalbredres, andre Vœ- ringers, der havde hjulpet ham med Indskriftens Affattelse og Indhugning. Man seer ligeledes at Grœkerne havde udgrun- det Hensigten med dette Vœringernes Foretagende i den er- obrede By, og at de, rimeligviis neppe tilfredse dermed, havde, hvad der upaatvivlelig har vaeret tilfôiet i de nu ulaeselige Slutningsord, forbudet dem paa denne Maade at benytte Plad- sens offentlige Mindesmœrke, hvilket Forbud Vaeringerne dog, som Pladsens davœrende Befalende, ikke havde œndset men ligefuldt udfert deres Beslutning og saaledes overleveret Min- det om disse deres Bedrifter til Efterverdenen.

Kjebenhavn, den 18de September 1855.

62

MARMORLOVEN FRA PIR^EUS.

Seiren over Perserne ved Salamis havde givet Alhens Somagt en storre Betydning. Til at sikre og vedligeholde denne behevedes en rummeligere og bekvemmere Sehavn end den phalereiske, og efter Themistocles's Forslag valgtes den over en geographisk Miil fra Staden liggende Bugt ved Flek- ken IIiQcuevç til Flaadens fremtidige Leie. Her anlagdes den ypperlige Havn, hvis Fortrin Oldlidens Forfattere fremhaeve, og som efter Strabos Angivelse endog kunde rumme 400 Skibe. Bugtens snevre Munding beskyttedes ved anlagte Skandser paa de tvende den begraendsende Forbjerge Eetionia og Alcimus; ved en med Mure hegnet Vei sattes Havnen i Forbindelse med Staden, og begge omgaves med sammenhaen- gende Faestningsvaerker.

Marmorleven, paa hvilken den her omhandlede Indskrift er indhugget, stod, som ovenfor bemaerket, tidligere i det indre af Havnen ved Pirœeus, hvor den rimeligviis har haft sin Plads fra Oldtiden gjennem hele Middelalderen og lige til Aaret 1688, da den af Venetianerne bortfertes derfra. Tiden for dette Kunstvœrks Udferelse vil vanskelig kunne bestem- mes, men at det hidrorer fra den fjerne Oldtid, kan man antage for sikkert, om man end ikke med nogle Kunsthisto- rikere tor henfôre det til Pericles's Tidsalder eller antage det reist til Erindring om Slaget ved Marathon, eller, som det dog her skulde vaere troligere, til Erindring om Slaget ved Salamis. Vist er det at denne Levé var og havde i Aarhun- dreder vaeret et offentligt Monument i den til Graekenlands fordums berômteste By herende betydeligste Havn, hvis nuvae- rende Navn Porto Leone, som den har ombyttet med det garnie, netop denne Love har foranlediget.

MARMORLGVEN FRA PIR^EUS. 63

Betraeffende Leven, medens den endnu stod paa sin garnie Plads, og dette Navn, som den gav Havnen, trœffer man enkelte Bemaerkninger, som egne sig til her at meddeles. Hvor tidlig Havnen har ombyltet sit garnie Navn med dette nye, bliver det vel ikke let med Bestemthed at angive. At den har baaret dette nye Navn i fire Aarhundreder, frem- gaaer af at det findes paa den store Mappemonde, som hen- ved 1460 tegnedes af Fra Mauro; her trœffer man Navnene: [patrrtSSO, som er givet en urigtig Plads,] atfyetie og ved Bugten i en passende Afstand derfra: porto lion.

Baron de Saint-Blancard blev i Aaret 1537 udsendt med en fransk Flaade i Levantens Farvande. Jehan de Vega, som af Kongen var beordret til at ledsage ham, skrev en Beret- ning om hans Reise. I denne meddeler han folgende Be- maerkning:

uArrivasmes au port de Athènes nommé port Lyon, au bort de la mer avoit ung gros lyon de pierre par lequel au temps passé sortoit une fontaine. Les conduicts sont encores apparens."

Seigneur de Borderie, en udmaerket Militair, som var ansat i de Saint-Blancards Stab, har meddeelt en Beretning om denne Expédition paa Vers: uLe Discours du voyage de Constantinople, envoyé du dit lieu à une damoyselle francoise. Lyon, chez Pierre de Tours, 8°, 1542, par le seigneur de Borderie, Normand, seigneur du dit lieu." Deri hedder det:

uDeux jours, deux nuictz, sans prendre port ou plage

ayans le vent propice au navigage

nous emplions, tant qu'avons repos euz

en terre Attique, au port de Pyreus:

Porteleon nommé par les modernes,

l'excellent port de la cité d'Athènes,

mère et fontaine aux lettres libérales,

ou florissoient les loix philosophâtes,

64

MARMORLOVEN FRA PIR^EUS.

qui par Draco bien escriptes au long furent au peuple, en après par Solon veues au long, et raieulx amplifiées: puis peu à peu au monde publiées." 1

Man seer altsaa heraf at Leven stod der i 1537 og at Havnen fremdeles efter den bar Navnet Port Lyon eller Porto Leone.

I Sanct-Marcus-Bibliotheket i Venedig bevares et Atlas, udfert af Baptiste Palnese omirent 1553; der finder man med sine Taarne afbildet: 2ftene dicta &eti\\e$ og den lange hvelvede Vei til porto ïiotl. Setines er et forvansket Navn for Athènes, som i de Tider ofte forekommer paa Kor- ter og hos Forfaltere.

Paa Sekorterne fra de paafolgende Tider, de saa kaldte Portulans, finder man nôiagtig anfert port StOH og Athens Navn, uagtet Byen laa i nogen Afstand i det indre af Landet, anbragt taet ved Havnens. 2

Henved 1670 skrev en aandrig og laerd fransk Forfatter Guillet de Saint-Georges, i Form af en Reisebeskrivelse, uden dog at hâve bereist Grœkenland, en Beskrivelse over Athen 3, hvori felgende forekommer henfort til Aaret 1669.

aNous rendîmes le bord à Portolione. Tout ce qu'on voit au Pyrée, c'est un fort beau lyon de marbre, qui donne le nom à ce fameux port. Le lyon présente la gueule ouverte du côté de la mer. Il est représenté comme rugissant et

1. Comte de Laborde, Athènes au XV, XVI et XVII siècles, Paris 1854, I 47 note 1 , 257, 2G2.

2. Comte de Laborde 1. c. I 13, 53, 65.

3. Denne Bog har felgende Titel under et antaget Navn: (tAthe- nes ancienne et nouvelle, et l'estat présent de l'Empire de Turcs, par de la Guilletiere, à Paris 1675, 12." Guillet leverer her, p. 120 — 126, en Beskrivelse over Havnen Porto Leones davaerende Forfatning og en smuk Skildring af Piraeeus's Herlighed i Oldtiden.

MARM0RL6VEN FRA PIRjEEUS.

65

prest à s'élancer sur les vaisseaux qui y mouillent. Le tom- beau de Themistocle estoit autrefois proche de là."

Som fransk Ambassadeur i Levanten afgik i 1670 Char- les François Oîier Marquis de Nointel til Constantinopel. Ham fulgte som Attaché Cornelio Magni, hvem en fortrinlig Be- skrivelse over denne Reise skyldes. I den anden Deel af sit i Parma 1692 udgivne Skrift aQuanto di più curioso ha po- tuto raccorre nel secondo biennio da esso consumato in Viaggi per la Turchia," lettera sesta p. 462, udtrykker han sig saaledes :

aPorto Pireo, da' Greci chiamato Porto Draco, e da noi altri, Porto Leone, dall' effigie, cred'io, smisurata di simile animale che scorgesi su'l lido."

Pater Jacob Paul Babin (de la confrérie de Jésus) var i nogen Tid ved Missionen i Graekenland. Af ham har man et Brev, dat. aà Smyrne ce 8 octobre 1672" til uPabbé Pecoil, chanoine de l'Église collégiale de St. lust de Lyon" ; i dette Brev giver han felgende Underretning:

aLe port d'Athènes est fort beau et surpasse en largeur et en longueur celuy de Marseille .... on l'appelle le Port Lyon, à cause d'un grand Lyon de marbre blanc qui est à l'extrémité du côté de la ville, proche d'une seule maison inhabitée que l'on a bâtie, pour y mettre les marchandises avant d'en charger les vaisseaux: c'est là où le douanier en fait peser une partie pour en tirer son droit. Quoy que ce Lyon soit assis sur son derrière, il port sa tête aussi haut que sauroit faire un des plus beaux chevaux." ,

Af megen Vigtighed til Oplysning om Graekenlands For- hold i disse Tider er Jacob Spons Beretning. Han foretog Reisen i Forening med Englœnderen George Wheler i Aarene 1675 og 1676. Deri yttrer han om vort her omhandlede Monument:

1. Grev de Laborde 1. c. I, 188, 215.

66 MARM0RL6VEN FRA PÏR.EEUS.

uLe Pirée est appelle par les Grecs modernes Porto- Draco et par les Francs Porto-Lione; l'un et l'autre à cause d'un beau lion de marbre de dix pieds de haut, trois fois plus grand que nature, qui est sur le rivage au fond du Port. Il est assis sur son derrière; la tête fort haute, percée par un trou qui répond à la gueule, a la marque d'un tuyau qui montoit le long du dos; ce qui fait connoître qu'il servoit à une fontaine comme celuy qui est proche de la ville." l

Udsendt fra Frankrig foretog i Aarene 1685-1687 Gra- vier d'Otières en Reise i Levanten, ledsaget af dygtige Inge- nieurer. Fra denne Reise hidrorer en med Kort, Planer og Vuer oplyst Beskrivelse over de dervaerende Handels- pladser. I denne Samling findes en i 1685 tegnet uPlan

1. Voyage d'Italie, de Dalrnatie, de Grèce, et du Levant, fait es années 1675 et 1676 par Jacob Spon, docteur médecin agrégé à Lyon, et George Wheler, gentilhomme anglois, t. II. à Lyon 1678, 12, p. 231. Overeensstemmende hermed yttrer sig Spons Medrei- sende i À Journey into Greece by George Wheler, Esq. in company of Dr. Spon of Lyon, London 1682 in fol. p. 418: uPortus Piraeus is called at présent by the Greeks Porto-Dracone, and by theFranks Porto-Lione, by reason of a Lion of Marble, of admirable work, placed at the bottom of the Bay, in a posture of sitting, but erected upon his fore-feet. It is ten feet high, and by a hole pierced through it, answering to ils mouth, appears to hâve been aFountain. There is such another in the way from Athens to Eleusis, in a couchant posture." Denne anden Love, som Morosini ogsaa overforte til Ve- nedig, omtaler og beskriver Spon (II, 190) og den er noiagtig ved Afbildning betegnet paa «Plan de la ville d'Athènes dessiné vers 1670 par les capucins français", Grev de Laborde 1. c. I 78. Spon an- tager, Iigesom allerede de Vega i 1537 havde bemaerket, at Leven har tidligere vaeret anvendt i et kunstigt Vandspring. Den kan altsaa hâve tjent Iigesom Kildevogteren, xpT[vo(pvlag, i Athen, hvilken Love dog var af Kobber. I Pirœeus vare imidlertid indtil Begyndelsen af den peloponnesiske Krig ingen xpjvai eller kunstige Bronde, hvilket Thucydides (2, 48) udtrykkelig bemaerker ved Beskri- velsen over Pesten i Athen.

MARMORL0VEIM FRA PIRiEEUS. 67

du port Lion d'Athènes dit anciennement le Pirée", paa hvil- ken Leven er fremstillet paa selve den Plads, soin den ind- tog ved det inderste af Havnen Aphrodision tœt ved en Mlle Landtunge eller Steenbro, som man bemaerker paa Slrand- bredden i Forlaengelse af Veien fra Athen. 1

I det franske Marine-Ministeriums Archiv findes tre andre Kort over denne Havn, der rimeligviis ère tegnede paa den samme Expédition. De stemme indbyrdes temmelig overeens og fremstille aile tre, ligesom den ovennœvnte Plan, Loven paa den Plads , den da indtog. Det ene af disse Kort er, fremfor de ovrige, med kjendelig Omhu sœrdeles smukt ud- fort med Farver i grônt, redt og brunt, og de Havnen om- givende Hôider ère derpaa antegnede. Ved velvillig Imede- kommen fra Paris er jeg saa heldig her at kunne meddele dette Kort i reduceret Maalestok tilligemed den foroven til venslre paa samme i en smuk Indfatning med den Tids Or- namenter anbragte Titel med lilfoiet Angivelse af hvad de paa Kortet anferle Bogstaver skulle betegne. 2

1. Bindet bevares i det keis. Bibliothek i Paris under un° 19 du supplément françois" og har folgende Titel: <(Estat des places que les princes mahométans possèdent sur les côtes de la mer Méditer- ranée et dont les plans on esté levez par ordre du roy à la faveur de la visite des Echelles de Levant que Sa Majesté a fait faire les années 1685, 1686 et 1687, avec les projets pour y faire descente et s'en rendre maistres." Grev de Laborde (1. c. II 60-64) meddeler en Udsigt over denne Bog og p. 61 den naevnte Plan over Port Lion reduceret ; denne findes i Bogen under n° 33. En Bygning er an- maerket taet sonden for Leven og norden for den staaer ved Veiens Begyndelse «chemin d'Athènes". Det nordlige Bassin kaldes her «Port des Galères" og ved den antydede Steendaemning i denne Vigs Munding staaer «ancienne jettée". Dybderne ère anmaerkede, men iovrigt er der ingen Indskrift undtagen midt i Havnen Navnet: Port Lion.

2. Under et Ophold i Paris udvirkede efter min Anmodning Hr. F. de B.ertouch Marine-Ministerens Tilladelse til at tage en Calque af dette Kort, der bevares i Ministeriets Archiv under n° 93. 10. 5. Efter denne Calque lod jeg Kortet reducere til Meddelelse her.

5*

68 MARMORL0VEN FRA PIR^EEUS.

Den egentlige Handelshavn, sfinoçi-ov^ var den store Bugt i det nordostlige Hjbrne, hvor Byen endnu er og hvor ogsaa Oldtidens Pirœeus var beliggende. 1 Efter det af Themistocles der opferte, til Aphrodite hclligede, Tempe! kaldtes denne Deel af Havnen Aphrodision ; og her, paa selve Kysten af Hoved- havnen, vtqoç t<£> peyiavco hfisvi^ laa ogsaa, ifolge Pausanias, det til iEre for Themistocles reiste Mindesmœrke, som bestod af et bredt Grundstykke og et et Alter lignende Monument, saaledes al det kunde sees af aile, der lob ind i og ud af Havnen.

Den paa Kortet fremspringende lille Landtunge, hvor Veien begynder, er Skibsbroen, der endnu er beliggende paa selvsamme Sted. 2 Her altsaa har Loven staaet inderst i

1. Der har vaeret forskjellige Meninger om Beliggenheden af de tvende af Havnens afOldlidens Forfattere naevnte tre Afdelinger Can- tharus, Aphrodision og Zea, W. M. Leake (The Topography of Athens p. 300-310) anferer, som det synes, vaegtige Grunde for at det nord- lige Bassin har vaeret Krigshavnen Cantharus, og dette stemmer med de franske Semsends Anskuelse, som hâve tegnet de her naevnte Kort fra hin Tid. Det ene af dem kalder denne indre Vig udtrykkelig «Port de Galères" og anferer Laenken, som i Oldtiden var anbragt for sammes Munding, og det andet kalder den darce, som netop i det i Middelhavet anvendte Somandssprog betyder en med en Lsenke lukket indre Deel af en Havn, hvor smaa Fartôier lagdes i Forvaring. Denne Vig, som i den senere Tid er opfyldt med Dynd og Sand, formeen- tes at hâve fordum vaeret oprenset og bekvem for Oldtidens mindre dybtgaaende Fartôier. Nyere Granskere ville derimod henlaegge Krigs- havnen til den mindre Bugt, som ligger sydlig til noire taet indenfor ïndlebet.

2. Skibsbroen ligger endnu for Enden af den Gade i Byen, af hvilken Veien til Athen er en Forlaengelse, og Havnen er udbedret ogsaa ved Bolvaerker, De nyere Sokort afgive en tydelig Fremstil- ling af Forholdenej man jevnfore f. Ex. The Piraeus or Port Drako surveyed by Commander Thomas Graves 1840, paa hvilket der ogsaa hndes en Vue af ïndlebet til Havnen med Byen liggende ligefor lidt til noire, Parthenon og Bjerget Hymettus i Baggrunden og til Siden. Ligesom paa det ypperlige Kort over Athens Havne (tab. IV), hvor-

P1LAM

69

A >u#^

%,.///

%/a

#^S'!^

y"1

jm/m

C"'^#pï

i-#-

^-— V** s §

Jfc<0U%^

0ùW)jiÏ

f #

a Vielle Darce presque toute remplie de vaze.

b Entrée du Port qu'on fermoit autrefois a chaisne.

{Hors de l'entrée): Auant Port. c Magasin proche duquel il y a vn Lyon de marbre blanc

ayant 10 pieds de hauteur qui regarde l'entrée du Port, (et): Chemin d'Athènes.

70 MARM0RL9VEN FRA PIR^EUS.

Havnen aau fond du port", som Spon siger, paa Kysten ved selve Landingspladsen, sendenfor den store nordre Miuir og hvor Veien ti! Athen begyndte, altsaa paa det mest fremtrae- dende og i Ôine faldende Sted i Havnen Pirœeus, saa at der var stor Anledning til at opkalde Havnen efter dette anseelige Monument, som Sofolkene oinede ved deres Ankomst og stilede lige imod, betragtede og beundrede ved deres Afreise.

Levens Plads er saaledes utvivlsom ' , og ligeledes maa man antage det sikkert, at den har vendt Hovedet og det aabne Gab ud imod Seen, uagtet Figuren paa Kortene ikke er stillet

med Leake har oplyst sin Topographie, saaledes forer ogsaa paa dette Sokort denne Vig, uagtet dens nuvaerende lave Vandstand af ^ til 1 Fod, Navnet Cantharus. Den storre Havn er endnu forlrinlig endog for Skibe af en Fregats Stôrrelse.

1. Flere nyere Forfattere, som ikke hâve lagt Maerke til de her meddelte Oplysninger, hâve tillagt Leven en anden Plads nœrniere ved Indlebet til Ha\nen, blandt disse Athenienseren K. S. Pitlakys (L'ancienne Athènes, 1835, p. 2): Kun lion colossal de marbre était placé sur un gros piédestal vers l'entrée du port .... son piédestal existe encore et on l'appelle à présent Alonaki. A quelque distance de ce gros piédestal on y voit des pilastres qui furent construits dans la seconde année de la guerre Péloponnésienne, et à chacun desquel- les s'attachait une chaîne qui servait a fermer le port." Denne Feil- tagelse hidrerer vel fra, at man har kaldt det mest fremspringende Forbjerg ved Bugtens Munding, indenfor hvilken Porto Leone laa, Leve-Pynten, Capo di Leone, la pointe du lion, og hâve mindre vel underrettede derfor, lœnge efterat Loven var bortfort, troet, at den har staaet paa Pynten. J. de Hammer (Geschichte des Osm. Reichs VI, 489) saetter begge Leverne som en Vagt ved Indgangen til Havnen, og denne Anskuelse har vaeret udbredtj i John Pardy's Sailing Di- rectory for the Mediterranean Sea hedder det saaledes p. XI efter Sir John Franklin's Beskrivelse af 1832: uthe collection of stones, or remains of pillars, on which the figures of lions formerly stood, and between which a ship must pass in order to enter the Pirseus." Her naevnes derefter oftere uthe pillars of the lions", ({the North lion rock", c4the South lion rock", (lthe ancient piers, or pedestals of the lions."

MARMORL0VEN FRA PIR/EEUS.

71

saaledes, hvilket hidrerer fra en Unoiagtighed i Tegningen. Paa det Kort fra den Tid, jeg her har meddeelt, siges der udtrykkelig, at Loven var stillet saaledes, at den saae ud imod Indgangen til Havnen, hvilket stemraer med hvad Guillet efter Capucinernes Udsagn beretter, at den vendte det aabne Gab udad imod Soen, og at den var fremstillet brelende og lige- som beredt til at styrte sig ud over Skibene, som flede i Vandet.

Graekerne hâve i de senere Aarhundreder kaldt den piraeiske Havn Dragen, Aqukmv (hpdn) ^Frankeme Porto Leone og Tyrkerne Aslan Limani. Det er den her ouihandlede Lave, som har foranlediget aile disse tre Navne, der ère eensbetydende. Det tyrkiske Navn er dannet af ârslan, i daglig Udtale aslan^ en Love, og liman^ det grœske h^v\ det betyder altsaa, ltgesom det italienske Navn: Love-Havnen. Allerede Spon bemaerker, at ogsaa det graeske Navn er til — lagt Havnen efter Loven, og Leake oplyser, at Ordet ÔQcixœv har i Nygreesk, ved Siden af den saeregne Betydning, dette Ord havde hos de Garnie, antaget en generisk, saa at det nu bruges om ethvert Slags Uhyre, og saaledes ogsaa er bleven anvendt paa den piraeiske Marmorlove. Efter de mythiske Forestillinger var Dragen et phantastisk Dyr med Lovekloer, Ôrnevinger og Slangehale, som udspyede Ild og tilintetgjorde sine Offere ved Fortryllelse alêne ved at see paa dem. En saadan Forestilling har da i en mindre classisk Tid foranledi- get de Havnen besogende Sofolk til at tillaegge den colossale Levé Navnet paa det opdigtede Vœsen af overnaturlig Stor- relse, med hvilket det har forekommet dem at den maatte hâve nogen Lighed.

Den Gang Tyrkerne i 1683 vare trœngte frem til Wien, men dog der havde lidt et fuldstaendigt Nederlag, da Hertug Cari af Lothringen og Kcng Johan Sobieski afPolen vare ilede Keiserstaden til Undsaetning, segte Keiser Leopold den Ferste

72 MARM0RL9VEN FRA PIRvEEUS.

Forbundne for at tilintetgjore Tyrkernes Overvasgt i det est- lige Europa. I 1684 sluttede Keiseren ogsaa Forbund med Venedig. Medens derefter Hertug Cari af Lothringen rykkede frem, indlog i 1686 Ofen og bibragte Tyrkerne i 1687 et stort Nederlag ved Mohacs ved Donau, vare Venetianerne paa deres Side ikke uvirksomme, men tilfôiede den tyrkiske Se- magt stor Skade ved gjentagne Seire og vigtige Pladsers Erobring.

Francesco Morosini var af Venetianerne i 1684 udnœvnt til Capitan générale og 0versteommanderende over den Flaade, som udsendtes til Kamp mod Tyrkerne. Togene til Graeken- land i de tre felgende Aar vare saerdeles heldige. Comman- doen over et Hjeipecorps af flere Nationer, isa3r af Tydske, og over Landtropperne i det hele, overdroges en udmœrket Kriger fra Norden, den svenske Feldmarschal Grev Otto Wilhelm Konigsmark, som fra Begyndelsen af 1686 deeltog i disse Kampe og vaesentlig bidrog til deres heldige Udfaîd. Venetianerne vandt en glimrende Seir ved Patras, uddreve derefter Tyrkerne, paa Monemvasia nœr, af hele Peloponnes, og nu besluttede Anfererne at angribe Athen og Negropont. Morosini forte Armeens Hovedstyrke med Artilleri og Be- leiringsskyts fra Nauplia over den saroniske Bugt og landede i Porto Leone, hvor de uden Modstand udskibede Tropperne den 21de og 22de September 1687. Grev Konigsmark tog Landveien og rettede sin Marsch mod det samme Punkt; han gik over Isthmen gjennem Megara og Eleusis. Athens graeske Indbyggere toge med Glsede mod deres Befriere. Tyrkerne droge til Citadellet Acropolis, men efter et Bombardement overgav Besœtningen sig allerede den 29de September, og Athen var nu igjen under Christnes Herredomme.

Grevinde Konigsmark ledsagede sin Mand paa dette Tog tilligemed en anden mœrkelig svensk Dame, som vi her skulle naermere omtale. Anna Mânsdatter Agriconia ellcr Akcrhjelm var fedt den 18de Marts 1642 i Aker i Soder-

MARMORL0VEN FRA PIR^EUS. 73

manland, hvor hendes Fader var Praest. Hun havde i sin Ungdom lagt sig efter Historié og Latin og senere efter flere levende Sprog. Da hendes Broder Samuel Mânsson Agriconius var bleven Secretair hos Rigscantsleren Magnus Gabriel de la Gardie, kom Sosteren Anna der i Huset og i stor Yn- dest hos Cantslerens Datter Catharina Charlotta de la Gardie, som i Aaret 1682 aegtede Grev Konigsmark; Grevinden tog hende med sig, og hun forblev i hendes Huus lige til sin Ded; hun fulgte hende paa aile hendes Reiser, ogsaa paa den da Grevinden ledsagede sin Mand til Venedig og Grœken- land; de vare med paa Morea og i Athen, ogsaa ved Negro- pont, ved hvis Beleiring Greven af en hidsig Feber sluttede sin aerefulde Bane den 15de September 1688. Anna Akerhjelm, eller som hun da kaldte sig med latiniseret Navn efter den Tids Brug, Agriconia, holdt paa denne Reise en Dagbog, hvoraf adskillige Brudstykker heldigviis ère bevarede, ligesom ogsaa flere Brève, som hun fra Graekenland skrev hjem til sin Broder, der dengang var kongelig Secretair. Af hendes Dagbog see vi, at disse svenske Damer hâve besogt Porto Leone netop for at see den der staaende store Marmor- Love. Dette Beseg, meerkeligt nok 15 Dage for Venetianernes Landgang i denne Havn, omtaler hun saaledes:

1687, den 6. sept. <tOm morgonen bittida hade wàd- ret drifwit oss fërbi Golfo d'Egina och woro wid Isola longo, loverade sa tillbaka igen och kastade ankar utanfor hamnen Porto Lione l kl. 2 eftermiddagen. Litet derefter stillade sig wâdret, och Hennés Grefliga Nâd behagade lâta ro sig in i hamnen att se det stora Lejonet. Der lâg ock in i hamnen ett litet Engelskt skepp, som om morgonen bittida for oss lopp inn, hvaruppâ war redan Engelske Consuln utur Athen, hwilken ropade att felouquen skulle komma till skeppet. Med

1. Porto di Lione kalaer hun Harnen et andet Sied i Dag- bosen.

74 MARMORL0VEN FRA PIR.EEUS.

Hennés Grefliga Nâd war Cavallieren wâr skeppscapitain, Mon- sieur Baltzar Klinkou, 8 eller 9 andra karlar pâ felouquen, jag och Catharina (Broms^. Consuln wille inte stort yttra sig, huru det stod till i staden, men sa mycket forstodo wi, ait det inte allt mâtte wara sa ricktigt, som wi fôrmente, nem- ligen ait de Athener contribuerade till de Venetianer. Anl- ligen begynte Consuln tala Tyska, och bad att man inte mâtte tala annat sprâk, att inte blifva forstâdda af skeppsfolket, sade ock att det war 400 man i fâstningen Turkar. Wi stego dâ pâ landet att hese Lejonet, som war af marmor och satt 4^ aln hôgt; ett framben war 7 qvarler tjockt. I det komme nâgre Greker ridandes ifrân staden, dâ bad Consuln man mâtte inte lâtas fôrstâ eller kunna annat sprâk an Tyska, och tillbod sig om morgonen wilja utskickade till det Engelska skeppet, hvad wi hade nôdigt till refràskativ, efter det inte war sâkert att nâgon af wârt folk ginge upp i staden. Wi rodde dâ straxt ut till skeppet." 1

Man kan ikke undre sig over, at de svenske Damer ved et saa kort Beseg i Havnen og Betragtning af Loven under de naevnte Forhold ikke hâve lagt Mœrke til den paa samme indhugne Runeindskrift, uagtet isaer Anna Akerhjelm maa an- tages at hâve seet saadanne for, eftersom der i og ved den Rirke, hvortil hendes Fader var Praest, findes tvende i lig- nende Slangebaand (B 229, 230). 2

1. Jfr. P. 0. Brôndsted, Voyages et recherches en Grèce, II 174 sq., hvor de forskjellige aeldre Vaerker, som omhaDdle disse Be- givenheder, ère anferte. Den af den graeske Archaeologie hôit for- tjente Forfatter meddeler lier vaerdifulde Oplysninger og tillige et Uddrag af Anna Âkerhjelms Correspondens, hvilken efter C. C. Gjôr- well, Det Swenska Biblioteket, Stockholm 1759, er gjengiven fuld- slœndig tilligemed de bevarede Fragmenter af Dagbogen og tilfo'iet fransk Oversaettelse af Grev de Laborde, 1. c. II 256—349.

2. De nordiske Damer, som deeltoge i Toget mod Tyrkerne, lagde ikke Maerke til disse Indskrifter, og ligesaalidt bemaerkede dem

MARMORL0VEN FRA PIR^EEUS. 75

Veneîianerne overvintrede i Athen og Acropolis, medens Flaaden forblev i Porto Leone, hvorfra Morosini afsendte mange Dépêcher til Republikens Doge. ' Efter flere afholdte Krigsraad bestemte Anfererne sig til, da de indsaae, at de ikke kunde holde Staden i Laengden, at forlade den og for- sege deres Stridskraefter mod Negropont.

Morosini satte en iEre i at kunne reise paa Marcus- pladsen eller vel endog over Façaden af Cathedralen i sin Fœdreneby et classisk Vaerk , der kunde sœttes ved Siden af den Quadriga af Bronceheste i Rom, som Venetianerne havde i 1204 fart fra Hippodromen i Constantinopel og sendt som en Trophée paa en Galei, der var commanderet af en Moro- sini. Façaden paa St. Marcus-Kirken viser flere Forestillinger af Seire. Der, saa har han vistnok taenkt, kunde Neptun og det deilige Spand af den vestlige Fronton af Parthenon med

de nordiske Herrer i Venetianernes Hjelpecorps , som overvin- trede i Graekenland og vare over sex Maaneder i Athen og Qmegn; og af disse var der dog, ifolge Anna Akerhjelms Brève, en og anden, der havde, om ikke levende Interesse, dog Agtelse og Op- maerksomhed for Oldtidens Mindesmaerker. Der var ogsaa en dansk Capitain Hartmand, som fra Athen i 1688 hjemsendte til vort Mu- séum to hôist maerkelige Hoveder, der antages at hâve hert til Par- venons Sculpturer, see Brôndsted, 1. c. p. 171—188.

1. Aile disse Dépêcher, som ère daterede uPorto Lion," be- vares i Archivet i Venedig og der tillige flere vigtige Planer og Tegninger fra den Tid, deriblandt ogsaa en JProspetto di Atene," som den venetianske Ingenieur-Capitain Verneda udferte under Be- leiringen og som fremstiller Staden og Castellet Acropolis i det Ôieblik, den 26de September 1687, da Krudtmagazinets Explosion spraengte Minervas Tempel. Paa denne Prospect er ogsaa Havnen betegnet saavel ved Skibe liggende i Bugten, som ved det tilfôiede Navn uPorto Lione." Grev de Laborde meddeler et Uddrag af De- pecherne og Prospecten, 1. c. II 172, ligeledes en udferligere Frem- stilling af Forholdet, som jeg her har benyttet, ib. 219—227 samt I 128 Facsimile af den Tegning af Parthenons vestlige Fronton, som Jacques Carrey udferte i 1674.

76 MARMORL0VEN FRA PHLEEUS.

Seirsgudinden vœre passende Minder oui de nye Seire, en Helt af samme Slœgt havde vundet, og om den Republiken derved erhvervede Haeder. <cNepluns Majestœt, den himmelske Ud, som besjœlede Hestene, den Ynde og Velvillie, der var prœget i Seirens Udtryk, ait ligetil Valget af det af Hvidhed skinnende Marmor gjorde denne Gruppe til et uforligneligt Mestervœrk." Morosini gav Ordre til at nedtage disse Sta- tuer af Frontonen, som de havde prydet i mère end eet og tyve Aarhundreder og at kjare dem til Porto Leone for at indskibes. uMen neppe havde man begyndt at borttage Dœk- ket over den store Carnis, for ait styrtede ned fra denne overordentlige Hoide." Saaledes udtrykker Morosini sig i sin Dépêche. Det evrige Sculpturarbeide paa Acropolis forekom ham at vœre deels af ringere Vœrd, deels beskadiget af Tidens Tand og derhos vanskeligt at nedtage, hvorfor han forbed videre Forseg derpaa, men bestemte sig dog til at bortfere fra Athen en Marmorlevinde af fortrinlig Udferelse.

Til at vœlge de antike Laver som sin Trophœ foranle- digedes Morosini uden Tvivl ved Tanken om deres Betydning som hans Fœdrenebys Skytshelgen St. Marcus's Attribut. En hvilende Love, som havde sin Plads neer Theseus's Tempel paa Veien til Academiet og den omtalte Levinde bleve forte til Porto Leone, og til dem foiede man nu den maerke- ligste af dem aile, den som stod der, og som havde for- traengt Havnens garnie Navn og givet den efter sig et nyt istedenfor dette, den Love nemlig, som vi her omhandle. Til denne Loves Restauration, ligesom til Levindens, medtoges et Stykke tilsvarende Marmor.

Efter given Ordre forlod Armeen Athen og var om Morgenen den 9de April indskibet i Porto Leone. Flaaden fjernede sig fra Atticas Kyster og gik til Porus1, hvor man

1. Fra Porto Poro affaerdigede Morosini til Venedig en Dé- pêche af 15de April 1G88 isaer angaaende Indsliibningen i Porto Leone.

MARMORL0VEN FRA PIR^EUS. 77

forberedte det paataenkte Tog mod Negropont. Morosini, som efter Erobringen af Morea havde faaet Tilnavnet Peloponne- siacus, blev, endnu medens han var paa dette Tog, den 3die April vaigt til Republikens Doge.

Da Loverne ikke omtales ved Beretningen om Morosinis hoitidelige Indtog i Venedig flere Maaneder senere, maa man antage, at de ère oversendte for den Tid, rimeligviis strax efter Indskibningen med et til Venedig afgaaet Skib. Der bleve de bragte ind i Arsenalet, hvis Direction med Senatets indhentede Samtykke lod dem i Marts 1692 opstille paa pas- sende Fodstykker paa begge Sider af den store Triumphport, som forer ind til Arsenalet, den stôrste, som vi her om- handle, tilhôire eller paa Beskuerens venstre Side, Lovinden, der ogsaa i Henseende til Udforelsen er mindre maerkelig, paa den anden Side af Opgangen. l Tvende andre opstille-

1. I det store Archiv i Venedig findes en Deel Documenter fra den Tid. Afl4 af disse, hvori Loverne omtales, navnligen deres Restauration og Opstillelse, har Caesar Foucard meddeelt vort Sel- skab Copier, som nu bevares i dets Archiv med de andre didhen- horende Actstykker. I en Dépêche, dateret uDi Galera, Porto Lion. 19 Marzo 1688" underretter Morosini Dogen om, at han, naar han forlader Athen, hvilket vilde skee med det forste, blandt andre Kunstskatte havde bestemt sig til forst og fremmest at medtage <tuna lionessa di bellissima struttura," om hvilken han imidlertid be- maerker, at dens Hoved manglede, men at den let kunde restaureres ved et Stykke aldeles lignende Marmor, som han desaarsag havde isinde at medtage. Under 29de Deoember 1688 indstiller Arsenalets Be- styrelse til Senatet, hvorvidt det maatte bifaldes, at de tvende store fra Athen overforte Marmorlover, der ère blevne indsatte i Arsenalet, for at blive mère tilgaengelige for Publicum, anbringes ved den ydre Indgang til Arsenalbygningen, som de ikke lidet vilde forskjônne, paa passende Fodstykker, paa hvilke deels Tiden da de bleve op- stillede, deels andre passende Indskrifter da mulig kunde anbringes. Efterat Senatet havde bifaldt dette Forslag, ivaerksattes Restaurationen, som kostede 295 og 160 Ducater og Fodstykkerne desuden 56 Du- cater (altsaa i det hele 511 Ducater}. Restaurationen saavel af

78

MARM0RL6VEN FRA PIR^EEUS.

des senere ved Siden af denne. De mange Afbildninger, man har af Arsenalet, vise disse Lover paa den dem anviste Plads.

Paa den store Levés Bryst er en Indskrift indhuggen: hic fuit Nichokus Bres die xxvn niARci 1458." Man seer deraf, at denne Mand har vaeret i Porto Leone (i! den Tid, og at der ingen har vœret lilstede, som har kunnet hindre ham i at indhugge sit Navn paa Loven.

Paa Fodstykket under den store Levé anbragtes senere en Bronceplade med felgende Indskrift:

FRANCISCVS MAVROCENVS PELOPONESIACVS EXPVGNATIS ATHENIS MARMOREA LEONVM SIMVLACRA TRIVMPHALI MANV E PIREO DI- REPTA IN PATRIAM TRANSTVLIT FVTVRA VENETI LEONIS QVAE FVERANT MINERVAE ATTICAE ORNAMENTA.

Lovindens Hoved som af Levens beskadigede Partier udfortes af Billedhuggeren Emerengo. Som man seer af Regningerne, kjobtes det til Restaurationen fornedne Marmor, og er altsaa det, som Morosini havde medtaget dertil, gaaet tabt. Under 15de Marts 1692 bifaldt Senatet den endelige Opstilling af de to Lever paa den Plads, de nu indiage. Under Levinden sattes felgende Indskrift: ATHE- NIENSIA VENETAE CLASSIS TROPHAEA VENETI SENATVS DECRETO IN NAVALIS VESTIBVLO CONSTITVTA; cfr. Arrighi De vita Fr. Mauroceni p. 347. I Actstykkerne omtales kun to Lever. Den tredie udenfor Arsenalet, den anden til venstre af Indgangen, eller paa Beskuerens hoire Haand, kom did i 1716 og derpaa er indgravet ANNO CORCYRAE LIBERATAE. Paa den fjerde, den nœrmest Canalen, staaer: EX ATTICIS, og den er vel kommen fra Athen samtidig med de to forstnaevnte, men er, uvist af hvilken Grund, forst senere opstillet. Det er rimeligviis den ovenfor p. 66 not. 1 omtalte.

BIDRAG T1L DEN PIRMSKE RUNEIND- SKRiFTS HISTORIE.

I en af Europas mest besegte Staeder, paa en af denne Stads hyppigst besegte Pladser og udenfor en af dens maerke- ligste saa ofte betragtede og beundrede Bygninger stod denne Marmorleve i mère end et heelt Aarhundrede, uden at nogen lagde Maerke til, eller i ait Fald gjennem Pressen omtalte de garnie Indskrifter, som ère indhugne paa dens Sider, ingen af selve Stadens tildeels ogsaa ved archaeologiske Prae- stationer fortjente Laerde, ja ikke engang de, der af Leven toge Afbildninger til Offentliggjorelse , og ingen af de talrige Fremmede, som, ikke sjelden ligeledes med archaeologiske Formaal, gjennemvandrede denne vidunderlige By, der med Rette ansees som een af de skjonneste i vor Verdensdeel. Med en ufortreden Iver, som har Krav ogsaa paa Efter- verdenens Anerkjendelse, fremdrog i dette Aarhundredes Midte en svensk Mand vore runographiske Mindesmaerker og gjorde dem bekjendte i en stôrre Kreds; og dog bemaerkede ingen den piraeiske Runeindskrift, ikke engang nogen af de nordiske Maend og Kvinder, som dengang og i den felgende Deel af dette Tidsrum, paa deres Reise til Syden , besaae og beundrede Triumphporten og den herlige Façade af Arsenalet i Venedig og de udenfor samme opstillede graeske Monu- menter.

Det var ferst i et af de sidste Aar af det 18de Aar- hundrede, i et af Aarene 1797 til 1799, at denne Indskrift opdagedes af en reisende Nordbo, som da opholdt sig nogen

80 DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

Tid i Venedig, J. D. Akerblad, en laerd Gransker, som i selve Graekenland, navnlig i Athen, havde studeret oldgrœske Ind- skrifter og gjort sig det til Opgave at fremdrage og fortolke saadanne. 1

Den Afhandling, hvormed han henledede navnlig sine nordiske Landsmaends Opmaerksomhed paa den af ham opda- gede Indskrift, optoges i det af det Skandinaviske Lileratur-Sel- skab i Kjebenhavn udgivne uSkandinavisk Muséum'' for 1800 II 2 p. 1 — 12 med tvende Plancher. Denne Afhandling for- tjener at gjengives i sin Heelhed, og da den indeholdes i et Tidsskrift, der kun er tilgœngeligt for yderst faa, tager jeg saameget mindre i Betaenkning at lade den her felge.

o

1. JoHAi\ David Akerblad er fodt omtrent 1760 i Stockholm, var fra 1783 ansat i det svenske Cancellie og blev i 1787 tyrkisk Tolk ved samme. Han gjorde tre Reiser til Tyrkiet, i 1783, i 1791 og i 1795, da han ansattes som Legationssecretair i Constantinopel. Derfra tilbagekaldtes han igjen 1797, hvorefter han opholdt sig en Tidlang i Italien og i 1800 nogen Tid iGottingen; samme Aar kom han for sidste Gang tilbage til Stockholm, hvorfra han i 1801 igjen udreiste til Paris ; 1802 blev han Chargé dAffaires i Haag. Afske- diget i 1804 fra denne FuncLion, reiste han til Rom, hvor han gav sig ud for dansk og kaldte sig, ligesom ogsaa i tidligere udgivne Skrifier, Akerblad, tilbragte nu sin ovrige Levetid med literaire Ar- beider og som Cicérone for Fremmede og dode den 8de Febr. 1819. I Paris udgav han i 1802: {(Inscriptionis phœniciae oxoniensis novî} interpretatio" og JLettre sur l'inscription égyptienne de Rosette," hvori han forklarede det garnie aegyptiske Alphabet, et Arbeide, som vandt Silvestre de Sacy's og andre Kjenderes Bifald^ i Rom 1813: <(Inscrizione greca sopra una lamina di piombo trovata in un sepolcro nelle vizinanze d'Atene," et Skrift, hvis Vigtighed for Paléo- graphie og Epigraphik ogsaa vandt Anerkjendelse.

DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 81

OM DET SITTANDE MARMOR-LEJONET I VENEDIG.

I alla beskrifningar ofver Venedig, forfattade i detta âr- hundrade eller vid slutet af det forlidne, omtalas tvenne co- lossala marmor-lejon, som pryda ingângen till dervarande arsenal; alla veta berâlta ait de blifvit dilforde ifrân Athen, efter denna stads intagande af Venetianerne âr 1687, och nâgre anfôra de latinska inscriptioner pâ fotstàllningarne, som intyga det samma.

I aldre tider, dâ dessa marmor-lejon ànnu voro i Grek- land, omtalas de af alla resande som besôkt Athen; Guille- tière, Wheler, Spon, Cornelio Magni och flere andre beskrifva eller âtminstone omnâmna dem, hvaraf det ena dâ befann sig vid stranden innerst i Pirœiska hamnen, som deraf bekommit namnet Porto Leone, hvilket an i dag nyttjas af alla Euro- peiske sjôfarande; det andra nara staden, pâ vâgen till denna hamn. Wheler uppgifver hojden af det forra eller siltande lejonet till 10 fot. Spon sâger att det âr tre gânger storre an ett verkligt lejon , och att det fordom hade tjent till fon- taine, hvilket kunde skonjas af en urhâlkning, som foljer ryg- gen efter och forde vatnet ut genom munnen. Delta âr un- gefâr allt hvad resande om detta lejon anmârkt.

Utom smârre afbilder i beskrifningar ôfver Venedig, flnnes detta monument graveradt i fôljande tvenne Italienska arbeten :

Atene Attica descritta da suoi principii sino ail' acquisto fatto dalPArmi Venete nel 1687, di Francesco Fanelli J. C. ed Avvocato Veneto, dedicata al Cardinale Nicolo Acciajuoli. Venezia 1707, in 4t0, s. 89 et 344.

Délie antiche statue greche e romane, che nell' antisala délia libreria di San Marco, e in altri luoghi pubblici di Ve-

6

82 DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

nezia si trovano. Venezia 1743, fol., parte seconda tav. xlviii e pag. 48-49.

Dâ mari pâminner sig ait dessa marmor-bilder, som redan i forra ârhundradet blifvit besedde, granskade, beskrifne af de ypperligaste resande, nu i mer an hundrade âr varit ulsatte for allas âsyn i en af Europas mest lysande stàder, som dagligen besokes af en mângd frâmmande af alla folk- slag, skulle man formoda att dessa monumenter vore tillrâck- ligen undersokte: och man làrer ej litet fôrundra sig, dâ man far hora att pâ det ena af dessa lejon, det som âr i en sittande stâllning, till hoger om porten till Arsenalen, finnes tvenne lânga Runskrifter ej sedde eller ej omtalte af nâgon, âtminstone sa vida mig âr bekant.

Att dessa inskrifter undfallit vâra nordiske resandes upp- mârksamhet âr nog besynnerligt. Sannt âr vâl att runorne âro till en del utplânade, men utanlinierne, som innefatta dem, âro, fornâmligast pâ hogra sidan, skarpa, omslingringarne tydliga, âfven pâ afstând, och hade ej bort ofverses eller misskânnas af dem, som nâgonsin sett Runskrifter ; ty att de Italienske larde ej anmârkt dem, bor ej fortyckas: hvad som ej âr latin eller grekiska âr dem merendels obekant eller ovigtigt.

Jag bor genast forekomma att jag ej ârnar foretaga nâgon forklaring af dessa inskrifter. For litet bekant med de âldre nordiska sprâken for att vâga det, âr min afsigt med dessa blad endast den, att gora vâra larde uppmârksamme pâ ett monument, som torde fortjena deras undersokningar. For att forskaffa dem en fullkomligt noggrann afbild deraf, ârnade jag lâta i gips afgjuta bâda dessa inscriptioner, men denna afsigt motte oofvervinnerliga svârigheter, dels genom Venetianska regeringens misstânksamhet mot alla frâmmande, dels af en ansenligare kostnad, an jag dâ kunde derpâ anvânda, och jag mâste âtnoja mig att af en skicklig ritare lâta afteckna lejonet ifrân trenne synpuncter, samt att sjelf sa noga som mojligt

DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 83

afskrifva de tydligare runorne. Jag vâgar ej hoppas att dessa afskrifter kunna tillfredsstâlla vâra âlderdomsforskare, oaktadt ail den noggrannhet jag derpâ anvàndt; det àr nog att de gifva ett begrepp om monumentet, dâ, vid ândrade omstândigheter, det ej làrer blifva svârt for den som derpâ vill anvânda kost- nad att fbrskaffa sig gipsaftryck af det samma.

Dâ jag berattat denna upptâckt for fiera personer i Tysk- land, Danmark och Sverige, har alltid forsta frâgan varit, om dessa inscriplioner verkligen vore Runor? — Forsta âskâ- dandet af afskrifterne har alltid ofvertygat de mest tviflande.

Som jag ej fùrsummat nàmna, dâ jag anfort detta monu- ments ôden anda till dess ofverforande till Venedig, att en Svensk General (Gref Konigsmark) forde befâlet ofver land- trupperne vid Athens belàgring, hafva fiera fallit pâ den tan- kan att han eller nâgon annan Svensk roat sig att lâta rista dessa runor och att de sâledes borde vara ganska nya. Detta inkast kan tilllâtas dem, som ej sett monumentet; men dâ man betrakter det modosamma i dessa runors inhuggande i marmorn, som fordrat flere dagars, kanske veckors arbete; dâ man besinner ait dessa înskrifter mâst hafva utslâtt flere seclers âtgârd for att bringas till den grad af utplâning, som nu gor dem nâstan olâslige; an mer, dâ man fâr veta att pâ brostet af detta lejon finnes en inskrift sa lydande: hic fuit Nicholaus Bres die xxvn marci 1458, hvilken inskrift pâ lângt nàr ej varit sa djupt inhuggen som runorne och likvâl synes ojemforligt nyare an dessa, làrer man, àfven utan ait se mo- numentet, kunna ôfvertala sig, att dessa âro af ansenligt hôgre aider an Athens intagande af Gref Konigsmark.

Forlidet âr (1799) under mit vistande i Padua, sâg jag ofta den bekante Antiquarien D'Hancarville. En gang berât- tade jag honom min upptâckt af dessa inskrifter och begârte hans tankar derom. Han forklarade dem genast for Pelas- giska ; sjelfva lejonet, sade han, var af en hel annan stil an den grekiske, och han lofvade vid sin ankomst till Venedig

6*

84

DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

forelaga undersokningar ofver detta monument. Jag âr okun- nig om utslaget af dessa undersôkningar, och jag anfor hans mening endast som en annan ytterlighet lika litet antaglig for den som sjelf undersokt monumentet, som deras, hvilka for- mena inscriptionen vara af fôrra ârhundradet.

I min tanka âr det sâkert -att lejonet àr af grekiskt ar- bete. Deruti instâmde âfven Canova, den stôrste statuaire i Italien och en af de finaste kânnare af Antiquen, i hvars sàllskap jag nâgra gânger besett detta monument. Svârare âr att afgora till hvilket lidehvarf det bor hânfôras. Troligen âr det yngre an Antoninernes tid, eftersom Pausanias ej anforer det. Att det tjent till fontaine âr redan anmârkt af Spon och andre resande. De urhâlkningar de funnit lângs ât ryg- gen samt i gapet âro nu uppfylde genom isatte marmorstycken ; de âro anmârkte med puncterade linier pâ de rilningar, som jag lâtit gora.

Runorne âro formodligen nyare an sjelfva lejonet och tyckas ej âga med det samma nâgon gemenskap. Man lârer utomdess svârligen kunna ofvertala sig att de folkslag, som nyltjat detta skrifsâtt, nâgonsin âgt nog tycke for de bildande konsterne att sjelfve verkstâlla eller ens lâta fôretaga ett dylikt arbete, som fastân ej af den fullkomli'gaste stiî, likvâl ej un- derlâler att hafva verklig skonhet.

Af hvilken dessa runor blifvit tecknade och pâ hvad tid det skett, kan dâ fôrst kanske uppdagas, nâr man kommer till kânnedom af dessa inskrifters innehâll. Man kan likvâl ej hindra sig att genast tânka pâ Gotherne, som tvenne gânger ofversvâmmat Grekland och bemâgtigat sig Athen. Detta skedde fôrsta gângen redan i tredje seclet, under Gallieni regering enligt Zosimus, eller som Cedrenus berâttar, under dess eftertrâdare Claudius. De voro likvâl endast kort tid mâstare af staden och bortjagades af Cleodemus, en Athe- niensisk flykting, som i hast hade samlat en krigshâr och be- vâpnat en flotta, hvarmed han segrade ofver en del af dessa

DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HTSTORIE. 85

barbarer, hvilket nodgade de ofrige att lemna Athen. Under Arcadii regering infollo Gotherne andra gângen i Grekland, anforde af Alarik. Alla samtida fbrfattare omtala den forodelse, som dâ ofvergick Athen, endast Zosimus beràttar en fabel om en syn, som skolat afhâllit Alarik att bemagliga sig sjelfva staden. Att Gotherne voro i besittning af hamnen Piraus âr ofelbart. Men deras herravàlde varade, âfven denna gângen, icke lange, och Alarik, sedan han undsluppit den fara, hvari han bragtes genom Stilieos hastiga annalkande, gjorde snart frid med Arcadius och lemnade Grekland.

Jag âr lângt ifrân att tro inskrifterne pâ det Venetianska Lejonet kunna hânforas till dessa tidehvarf. Dessa Gother eller Scyther, som Cedrenus kallar dem, hafva val aldrig kânt runor, och ifall de àgde nâgon slags skrift, hvilket man torde kunna satta i frâga, nyttjade de dertill fôrmodeligen det grekiska al- phabetet lampadt till deras sprâk, det vill saga Ulphilanske bok- stâfver. — Man nodgas sâledes soka upphofsmânnerne till dessa inskrifter hos nâgot annat folkslag och, utan tvifvel, i ett se- nare tidehvarf.

Att runorne haft sitt ursprung i norra delen af Tyskland och derifrân utbredt sig till vâra nordiska lànder har Hr. Ihre gjort ganska sannolikt i sin bekanta Dissertation de Runarum patria et origine. Men svârigheten âterstâr alltid att finna, pâ hvad tid dessa Nordens inbyggare, som nyttjade runor, till nâgot antal eller for lângre tid vistats i Athen , ty jag kan svârligen ôfvertala mig att dessa inskrifter, ingrâfde med sa mycken omsorg pâ ett publikt och ansenligt monument, endast vore frukten af en obetydlig resandes sysloloshet och endast vore amnade att fôrvara minnet af dess enskilda angelagen- heter. En gothisk kopman, en Jorsalafarare, en annan flyg- tig resande, som fârdats ofver Athen, hade âtnôjt sig att resa en vanlig runsten, som vi se dem hâr i Norden, men tvenne inskrifter af denna làngd, med denna omsorg inhuggne pâ en

86

DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

allmân fontaine mâste val tillhôra nâgon som agt en viss myn- dighet pâ det stalle, der detta monument dâ var befintligt.

Jag vâgar ej foretaga att fullkomligt utreda allt detta. Likvâl torde fa anmârkas att omkring tionde seclet borjades en gemenskap emellan Byzantinska riket och de nordiske folk- slagen, som i de foljande ârhundraden fortsattes. Flere nor- diske monumenter vittna derom och Varangerne, sa bekante af Byzantinska historien, hârstammade utan tvifvel til en stor del ifrân Norden, der runorne dâ voro i bruk. Desse Va- ranger kallas Englândare af Joh. Cinnamus, Nicetas Choniata och flere; Georg Pachymeres nàmner demCelter; Anna Com- nena sâger dem vara ifrân Thule , hvarmed man lika sa val kan forstâ de tre nordiska Riken somEngland; Saxo Gramm. kallar dem Danskar. Att de bibehollo deras sprâk vittna Codinus och flere, det vore sâledes ej underligt om de afven medfbrt det skrifsâtt, som dâ var allmânt i deras fâdernesland, och kunde ej de Venetianske runorne ifrân dem hârledas?

Cedrenus berâttar att dessa Varanger af Michael Paphlago blefvo forlagde i Mindre Asien. Samme forfattare sâger att under Constantin Monomachi regering sandes Acoluthen Michael att hopsamla de Varanger, som voro spridde i Chaldea (vid Pontus Euxinus) och Iberien. Man ser deraf att de afven nyttjades i aflàgsne lânder, âtminstone innan de blefvo utsedde till kejsarens lifvakt, men afven dâ âtfoljde de honom pâ dess resor och fàlttâg, och Cantacuzen berâttar att de forvarade nycklarne till de stâder, der kejsaren uppholl sig. Jag tillstâr likvâl att jag ej pâminner mig Varangerne af Byzantinske for- fattare anforde sâsom vistande i den delen af Grekland, der vârt monument blifvit fannet, och jag har ej ledighet att nogare genomgâ denna ofantliga samling endast for att fôrskaffa stôd ât en gissning, som likafullt ej âger nâgot vârde, sa framt den ej bestyrkes af inskrifterne, dâ deras innehâll engâng blir bekant

DEN PIRzEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 87

Àndamâlet med dessa blad âr, soin redan blifvit anmârkt, endast den, att vânda vâra nordiske lardes uppmàrksamhet pâ detta monument, och jag tviflar ej att nâgon af dem efter denna anledning antingen sjelf undersoker det samma pâ stàl- let, eller deraf fôrskaffar noggranna aftryck i gips ; dâ jag ar fôrvissad att innehâllet af dessa garnie inscriptioner ej lange blifver oss obekant.

Den 15de November 1800. Akerblad.

Til foranstaaende har Skule Thorlacius foiet en Bemaerk- ning, hvori han yttrer, at det Akerblad har nedskrevet synles ham ameget fornuftigt, som og det at han ikke har givet sig af med at laese Indskrifterne; thi endskjont de fleste af Cha- ractererne ère umiskjendeligen nordiske Runer og af det al- mindelige Slags, saa vil det dog uden Tvivl blive vanskeligt ved Laesning at faae nogen sammenhaengende Mening ud af dem, deels fordi en tredie Deel af Bogstaverne ganske savnes og atter omtrent en tredie Deel er saa forslidt og ulaeselig, at neppe det almindelige Grundtraek S er kjendeligt, men Tvaerstregerne , som skal veilede og bestemme Laesningen, reent borte; deels fordi der paa flere Steder forekomme Cha- racterer, som ikke ère runiske." Uagtet denne Yttring gjor Thorlacius et Forsog paa en Gisning: uat de fire sidste Bog- staver efter den meddéelte Tegning af den venstre Side kunde ansees for at betyde de latinske Talbogstaver MCIC." Denne Gisning har dog ingen antagelig Analogie for sig, og vilde ikke kunne vaere holdbar, om endog de antegnede Runer havde vaeret der. Ved at anfere dette Aarstal kommer han

o

til at naevne Normannerne og bemaerker ttat Akerblad haen- delsesviis ikke har taenkt paa disse som mulige Forfatlere af Indskriften".

Det Bind for 1800 af aSkandinavisk Muséum", hvori Âkerblads Afhandling optoges, udkom ikke $r i 1803, og

88 DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

Forfatteren meddelte dernaest selv en fransk Oversaettelse af denne Notice i det af A. L. Millin redigerede Magasin en- cyclopédique, IXe année, tome V, Paris 1804, p. 25-34 med Noter p. 35-74, hvori Bemaerkninger, som vare Akerblad meddelte af den agtede Oldgransker d'Ansse de Villoison : ^Notice sur deux inscriptions en caractères runiques, trouvées à Venise, et sur les Varanges, par M. Akerblad, avec les remarques de M. d'Ansse de Villoison." Denne Afhandling udkom ogsaa saerskilt, Paris, de l'imprimerie de Fournier, an 13, in 8°. Villoison's ^Remarques" indeholde flere Oplysninger af megen Vœrd. Han gjor deri, p. 36-40, efter F. Gussman's Forkla- ring, opmserksom paa at ^l'ancien usage grec et romain, et le moderne, de faire sortir l'eau des fontaines par la gueule d'un lion, est un hiéroglyphe égyptien". Han forklarer p. 45, at ales Goths avoient leurs caractères particuliers, qui sont presque les mêmes que ceux des Latins et ne ressemblent nullement aux runes." — Han antager, ligesom Akerblad, at Indskriften snarere hidrorer fra Veeringer, — Han forblander dog Vaeringernes Sprog med oldgolhisk, men udtrykker sig i evrigt derom rigtigt p. 54: ^Quant à la langue des Varanges, je crois que c'étoit la même que celle de l'Islande, et qu'elle subsiste encore au centre de cette île peu fréquentée, telle qu'on la parloit dans le neuvième siècle en Suède, en Dane- mark et en Norvège. C'étoit la langue des Scandinaves, celle que les premiers colons de l'Islande, Norvégiens pour la plu- part, Suédois et Danois, ont portée en cette île découverte dans le neuvième siècle, celle dont les Normands se servoient à Rouen, et surtout à Bayeux. Un ancien écrivain, donné par André Duchesne (p. 112 de ses Hist. Francorum et Nor- mannorum Scriptores) s'exprime en ces termes: cRotomagen- sis civitas Romana potius quam Danisca utilur eloquentia, et Bajocensis frequentius Danisca quam Romana'." Efter Byzan- tinerne og andre Forfaltere meddeler han, p. 55 sq., flere Op- lysninger om Vœringerne og gjor opmaerksom paa at ogsaa

DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 89

Islaendere tjente i deres Corps. Han fremhaever derhos Saxos Bemaerkning (Hist. Dan. 1. XII p. 610): aInter caeteros qui Constantinopolitanœ urbis stipendia merentur (anno 1098), Danicae vocis homines primum militiae gradum obtinent, eorum- que custodia rex salutem suam vallare consuevit.'' Angaaende den her omhandlede Runeindskrift yttrer han sig, p. 73, saa- ledes: uJe finirai par observer que les Varanges, qui en- touroient toujours l'empereur dans le fort de la mêlée, ser- voient ordinairement sur terre, mais quelquefois aussi sur mer, et dans les galères impériales: et l'on en détachoit sou- vent une partie pour les différentes expéditions, pour les sièges, et pour le service des provinces. C'est peut-être dans une de ces occasions que le commandant des Varanges aura pu s'amuser à tracer ces caractères runiques; ou bien lorsqu'il étoit occupé à garder le trésor impérial, ou les clefs, soit d'Athènes, soit d'une autre ville d'où ces lions peuvent avoir été transportés au port Pirée. Etoit-ce pour perpétuer le souvenir de la prise de cette ville par un empereur, ou du séjour qu'il y auroit fait, ou d'une victoire qu'il auroit remportée dans les environs, ou d'un exploit, du passage, de la nomination, ou de la mort de quelque prince du Nord, ou d'un commandant varange, ou de la découverte et du don de ce monument?"

Betraeffende Nordens Oldsprog havde saaledes Villoison dannet sig samme Anskuelse, som navnligen Islœnderne og vor store Sproggransker Rask paa en saa évident Maade gjorde almeengjeldende, og om Indskriften paa den piraeiske Marmor- leve yttrer han sig, ligesom Akerblad, meget sindrig uden at hâve noget Kjendskab til dens Indhold.

Professor Schlegel fra Jena, som ledsagede den beromte Madame Staël Holstein paa hendes Reise til Italien, var i Turin henimod Midten af December Maaned 1804, og han meddelte da den italienske Archaeolog og Historieskriver Luigi

90 DEN PIR/EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

Bossi, som dengang opholdt sig der1, Akerblads i Paris nylig udkomne Afhandling. Angaaende denne skrev Bossi faa Dage efter et Brev til Professor Schlegel, dat. Turin den 23deDe= cember 1804, hvilket var, soin han selv udtrykker sig, et Hastvaerksarbeide og ikke bestemt til Udgivelse. Akerblad var i sin Afhandling uheldigviis kommen til at sige: uat man ikke maatte fortryde paa at de italienske Leerde ikke havde an- maerket Indskrifterne paa Loven: hvad der ei er latin eller graesk er dem for det meste ubekjendt eller uvigtigt." I sit Brev frem- haever Bossi det efter hansAnskuelse ugrundede i denne Yttring og seger at godtgjore, at det ikke forholdt sig saa, ved at naevne fortrinlige Vaerker af Italienere, der behandle iEmner, som ikke henhere under latinsk og graesk Philologie. Flere Italienere, som interesserede sig for deres Lands literaire iEre, opfordrede Bossi til at udgive Brevet, hvortil han da foiede tre Plancher til Oplysning om Runerne og de foregivne Runeindskrifter i Venedig og en Beskrivelse af disse Plancher i en Tillaegs- note. Det folgende Aar udkom dette lille Skrift: ^Lettre de M. Louis Bossi, de Milan, sur deux inscriptions prétendues runiques trouvées à Venise, avec des observations sur les runes et trois gravures. Turin 1805, in 8°."

Bossi kom til en anden Overbeviisning end Akerblad og Villoison. I Turin havde han ikke Adgang til Vaerker, hvori han kunde sege fuldstaendigere Oplysning, og han benyttede alêne Afbildninger foran i Henselii synopsis universae philo-

1. Luigi Bossi var en af de frugtbareste Forfattere i Italien i flere Fag, navnlig i Archaeologie og Historié. Blandt hans Vaerker naevnes fortrinsviis hans Undersegelser over Christopher Columbus (Milano 1818) og Istoria dTtalia (19 vol., Milano 1819-23). I sit tidligere udgivne Skrift: £tSpiegazione d'una raccolta di gemme in- cise ec." taler han tom. 1 p. 67 om Runerne og deres Overeens- stemmelse med de etrusciske Bogstaver. Foruden talrige Afhandlin- ger, som han i 1814-1829 foredrog i Institutet, og mange Artikler i Biblioteca Italiana har han skrevet 80 storre og mindre Vaerker.

DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 91

logiae, Norimbergœ 1741, 8°, og fremdrog deraf, pi. II n° 1-2, de der saakaldte uVende-Runer salmunge?ises" og Runer fra Rogstad i Fïelsingland. Oui disse to Slags Characterer siger han: aIls ont Pair d'appartenir à deux langues différentes, et il s'en faut de beaucoup que ce soit le même alphabet, puisque les runes d'Helsingland marchent de la gauche à la droite, comme c'est la coutume des nations européennes; et les runes plus anciennes, les vende-runer marchent de la droite à la gauche, comme l'écriture des Juifs et d'autres peuples de l'Orient." Som man bemaerker, har han ikke fattet de saakaldte Helsingeruners eller stavlose Runers Beskaffenhed, heller ikke den anden Arts Forhold, uagtet han leverer, pi. Il n° 1, en Afbildning af denne Runesteen og af dens i et krum- bôiet med Hoved og Haie forsynet Slangebaand anbragte Ind- skrift. Det er denne temmelig ucorrecte Indskrift afSalmunge ang, Finstads agor, Skederyds socken i Upland (B 244), som her, besynderligt nok, er bleven Reprœsentant for de aeldste Runer i Norden; den er at laese fîovGTQoyrjdov og ikke fra hoire til venstre og er af det almindelige Slags med Und- tagelse af at dens Skjadeslesheder gjor den noget vanskelig at forklare. Med disse a8eldste Runer'' forekommer det ham vel at Charactererne paa Loven hâve nogen Lighed, men han fin- der dog en langt storre mellem disse og det etrusciske Alphabet, saaledes som det er restitueret og meddeelt af Lanzi

o

i hans Essai sur la langue étrusque. Paa Akerblads Afbild- ning, thi det er alêne den han falger og gjengiver, og ikke nogen ny, finder han adskillige Characterer, som aldeles eller temmelig ligne de garnie etrusciske, saasom | h i |> + R D Y h M % K. Dernœst yttrer han: UM. Akerblad convient que les caractères des inscriptions sont à la vérité en grande partie effacés; si on entreprenait de les restituer ou les re- pristiner d'après la connaissance que nous avons des carac- tères étrusques, on parviendrait peut-être à recouvrer les in-

92 DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

scriptions dans toute leur intégrité. Je suis d'autant plus fondé à avancer cela, que l'on observe dans les inscriptions du lion de Venise une longue suite de lignes droites perpen- diculaires, qu'on ne trouverait jamais à expliquer par quelque sorte de runes que ce fût, et bien moins par les runes salmungenses: qu'on pourrait cependant considérer comme autant d'éléments de caractères étrusques, et qu'on reconnaî- trait peut-être pour autant de caractères tout formés de cette langue, en y ajoutant ce qui a été effacé ou emporté par le temps. - — Il ne serait donc pas étrange qu'on eût pris une in- scription étrusque très-ancienne et dégradée pour une espèce de runes." . . . UM. Akerblad avoue que le fameux antiquaire d'Hancarville, qu'il a vu à Padoue en 1799, lui affirma, sans hésiter, que les inscriptions dont il s'agit, étaient pélasgiennes — On doit aussi tenir compte de l'autre observation qu'il a fait à ce sujet: que le lion lui avait toujours paru d'un style dif- férent du grec. ... Il est prouvé que les Pélasges de la Grèce sont issus des Pélasges qui habitaient au-dessus de Cortone; et on peut même le démontrer par quelque passage d'Hérodote. C'était donc des véritables Étrusques; ce sont eux peut- être, qui ont apporté de l'Italie dans la Grèce des arts que les Tyrrhéniens possédaient avant les Grecs. Ils peuvent y avoir apporté des connaissances, une langue, des dialects, des caractères. ... Il ne serait donc pas étrange de trouver au centre de la Grèce des monuments et des inscriptions étrusques ou pélasgiennes; de-là la ressemblance de quel- que inscription grecque avec des monuments étrusques, de-là la forme de quelque lettre tout-à-fait pareille dans les deux langues; de-là la probabilité assez fondée, que les prétendues inscriptions runiques soient plutôt des inscriptions étrusques

ou pélasgiennes On n'a qu'à considérer ce lion, que

j'ai vu mille fois sans me douter qu'il y eût une inscription ancienne sur ses flancs, pour se convaincre que ce n'est pas du beau style de la Grèce; que ce n'est pas un ouvrage de

DEN PIRJEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 93

ses beaux jours. Ce qui le démontre sur-tout, ce sont ses côtés ou ses flancs aplatis, et une sorte de roideur qui tient plutôt de l'étrusque que du grec."

UM. Akerblad se trompe peut-être aussi, lorsqu'il nous dit avec confiance, que les caractères qu'il appelle runiques, sont, cf après toutes les apparences^ plus modernes que le lion. Je suis fondé à révoquer en doute ce fait même qu'il assure avec tant de confiance. Les caractères, quelle que soit la langue à laquelle ils appartiennent, par leur forme, par leur figure, par la façon dont ils sont écrits, remontent à la plus haute antiquité, et ils ne peuvent pas être censés gravés dans une époque postérieure à celle des Antonins. D'ailleurs, comment pourrait-on justifier leur dégradation qui les a effa- cés en partie, et qui est supérieure même à celle qu'ont souffert les parties les plus fines et les plus saillantes du mo- nument? Il est naturel de croire que, si ces inscriptions sont pélasgiemies, le lion aussi est d'une date antérieure à l'époque des beaux-arts chez les Grecs; et si l'on devait supposer que le lion et les inscriptions ne fussent pas de la même date, il faudrait plutôt imaginer que les inscriptions fussent plus anciennes, et qu'elles eussent été appliquées à quelque monument des Pélasges très ancien , que des Grecs

plus modernes ont transformé dans un lion Le port où

existait ce lion, s'appelait Port Dragon; peut-être anciennement le monument avait-il la forme d'un dragon, sujet assez fami- lier aux Étrusques, que depuis on a changé en lion. . .

Puisque on ne peut attribuer avec fondement ces inscriptions aux Varanges; puisque les caractères de ces inscriptions s'approchent autant de quelques runes que des caractères étrusques, et peuvent même être adjugés, par leur réintégra- tion, à l'alphabet étrusque; puisqu'il est certain que les Pé- lasges du fond de l'Étrurie se sont rendus dans la Grèce, et qu'ils y ont apporté leurs arts, leurs caractères et leurs usa- ges; puisque le lion même n'a pas l'air d'avoir été fait par

94

DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

des Grecs, et que probablement il a été fait en Grèce par des Pélasges; il me sera permis de mettre en doute si ces inscriptions soient runiques, ou si elles soient véritablement étrusques ou pélasgiennes (ce qui reviendrait au même) sui- vant l'opinion de M. d'Hancarville; on sera même tenté d'embrasser par préférence cette dernière supposition , parce qu'elle nous délivre à l'instant de toutes les difficultés que nous présenterait la supposition de l'existence d'une inscrip- tion runique ancienne au milieu de la Grèce."

I en «Note additionelle et explication des gravures'', hvortil han har benyttet flere Hjelpemidler og taget sig lœngere Tid, meddeler Bossi yderligere Oplysninger, hvoraf man kan skjonne, hvorledes han har opfattet Forholdene. Da Akerblad ikke havde befattet sig med at dechifrere Charactererne paa Laven, havde han heller ikke forsagt derpaa; han vilde imid- lertid ikke undslaae sig for at gjore et Forseg paa at fortolke Indskriften efter det etrusciske Alphabet, naar han forst havde faaet en noiagtig Copie af aile de Bogstavtraek, som man blev i Stand til at skjelne og optegne. Der er intet bekjendt om at Bossi har udfert dette Forsog. l

1. Bossi anstiller derefter, besynderligt nok, en Sammenlignîng mellem Helsingeruneme og de chinesiske Skrifttegn og antager at hine smaae Trœk netop ère de Elementer, hvoraf de chinesiske Skrift- tegn ère sammensatte. Efter Olafsons og Paulsons Reise i Island fôier han til de ovrige Afbildninger Indskrifterne paa Kjartan Olaf- sons og Saemunds Ligstene og i Bjarnarhellir. «Den Fortolkning", siger han, (lsom man er falden paa at give disse Indskrifter, henferer dem til det iOde Aarhundrede, medens de dog ère langt aeldre og naerme sig maaskee Salmungerunernes Tidsalder." £J)et er forunder- ligt at see at den sidste Rune i den forste af disse Indskrifter' (han mener den til Kjartans Navn fôiede Binderune, som betyder Olafsson) ahar en fuldkommen Lighed med et chinesisk Skrifttegn." Han vil endnu berigtige en og anden af saadanne Forfattere flygtig henkastet Idée, der uden grundigt Studium hâve tait derom, og han forklarer nu, idet han anferer Worms og fleres afvigende Meninger, at disse

DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 95

Den af Bossi med saa megen Fynd udtalte Anskuelse vandt sikkert i det sydlige Europa, hvor man kun kjendte lidet til nordisk Runeskrift, de flestes Bifald og Tiltraedelse; dog sogte, saavidt vides, ikke Bossi, som levede til 1835, og i lang Tid heller ikke andre at skaffe sig bedre Afbildning af Indskriflen paa Loven.

Et Forsog paa at dechifrere som Oldgrœsk et enkelt Sted af Indskriften, gjordes af Philologen Rink1 ; det er rimeligviis Runerne i den nederste Bôining paa venstre Forbeen og op- efter denne Conjectur med Afbenyttelse af Akerblads Teg- ning skalgjelde; han faaer derudaf Ordene A0ENE '1ER og nogle Spor af Ordet AE12N, som han udlœgger aden Athen helligede Love".

Der var i den Tid en dansk Antiquar, M. F. Arendt fra Altona, som paa sin Fod havde gjennemreist en stor Deel af Europa isaer for at opsoge palœographiske Mindesmœrker til Undersogelse og Copiering og Cisom forstod mesterligen at opfatte Characteren af en gammel Indskrift". Fra 1798 havde

oprindelige og aeldste Rimer, som ligne de etrusciske Characterer, Helsingerunerne nemlig og isaer de af ham benaevnte Salmungeruner, ère meget garnie og gaae langt forud for de Sprogs Indferelse i Norden, af hvilke Bog-Literatur er bevaret, at de upaatvivlelig ikke vare laen- gere i Brug i det 4de Aarhundrede, og at man i ait Fald er sikker paa at der ikke traeffes noget Spor af dem uden i de aeldste Gravhôie. De her meddeelte Uddrag vise, hvorledes det forholder sig med Bossis Kjendskab til den nordiske Runographie.

1. Formodentlig W. F. Rink, af hvem et philologisk Skrift i 1819 udgaves i Venedig. Hans Forklaring gjengiver jeg efter «Vier Tage in Venedig von Anton Quadri, Venedig 1838, p. 110, og veed ikke, hvor den ellers findes. Den omtales ikke i en Artikel af A. Mustoxidis i det graeske Tidsskrift ^ Aiyivata 1831 p. 123-129: Ils pi tcov Svo Àéovrov, tc5v eiç rrjv eïdoêov rov vavtmjyeiov rijç Be- vertaç, nac itepi àXlcov rivàv [ivTjiieïov ofioeiSàv, hvori alêne gives en kortfattet Meddelelse om Akerblads og Bossis Noticer om Indskriften.

96

DEN PIRjEISKE RUNEINDSKRIF1 S HISTORIE.

han foretaget antiquariske Fodvandringer i Norge, Sverrig og Danmark og isœr befattet sig med Runeindskrifters Studium og Dechifreriag. Fra 1807 opholdt han sig i laengere Tid i Frankrig, og Brondsted har fortalt, at han i 1809 engang var i en Soirée hos en Laerd i Paris, der en vis Aften om Ugen pleiede at see Videnskabsdyrkere hos sig; det var nemlig Ar- chaeologen Millin, hvem han ofte besogte. Man kom da paa Taie om Indskriften paa Marmorleven i Venedig og anforte at nogle havde antaget Charactererne for nordiske Runer. Derom yttrede Arendt Tvivl, og man kunde ikke komme til Sam- stemning. Arendt, som gjerne for antiquarisk Granskning satte aile Livets Hensyn og Bekvemmeligheder tilside, tog strax sin Hat og. begav sig samme Aften fra Paris paa Veien, vandrende som sœdvanlig paa sin Fod, til Venedig, hvor han besaae og med den stôrste Omhu betragtede Marmorlovens Sider. Efter nogen Tids Forleb og den lange Fodvand- ring tilbage til Paris, indfandt han sig atter den saedvanlige Aften i Ugen hos den samme Lœrde i den samme Kreds af Videnskabsmœnd og sagde, i det han traadte ind: aJo, det er fuldkommen rigtigt, det er nordiske Runer, men de ère saa udslidte, at ingen er i Stand til at lœse dem." Arendt, som dede i 1823 paa en Vandring to Miil fra Venedig, har sikkert oftere betragtet disse Characterer og forsegt at copiere dem; men i hans i Rjobenhavn efterladte Samling, som navn- ligen indeholder Copier af mange forskjellige Runeindskrifter, findes intet desangaaende. Finn Magnusen har benyttet mange af hans Copier i sit Runevaerk, hvor han p. 468 kalder ham uden udmaerket runekyndige og som Tegner saerdeles nôiag- tige Oldgransker". Har han, som rimeligt er, tagel Copie af de Runer, som han har kunnet see eller skimte paa Leven, maa hans Copie antages at vaere gaaet tabt med andre lignende Optegnelser.

DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 97

En ogsaa af den oldnordiske Lileralur, ligesom af Mid- delalderens lydske, fortjent Lœrd, F. H. von der Hagen, som i 1816 tog selve Leven og Indskriften i Ôiesyn, yttrer sig derom saaledes 1 : aDas merkwiïrdigste (in Venedig) waren mir zwei riesenmâssige Lowen, welche den Eingang (zum Arsenal) bewachen und wirklich Ehrfurcht gebieten ; der eine liegt, der andre steht auf den Vorderbeinen; und dieser letzte hat an jeder Seite eine Inschrift, iiber die mancherlei ge- stritten worden, die ich aber unversichtlich fur runisch halte, obgleich fast nur noch einzelne Buchstaben zu erkennen sind, nachdem das edle Thier den Franzosen sichtbar zur Ziel- seheibe gedient hat: wie einst das Riesenpferd des Leonardo da Vinci. Schon die Anlage der beiden Inschriften, zwischen zwei Linien, wie ein schlangenartig verschlungenes Band, besonders der rechten, mit einem Schlangenkopf , ist ganz wie auf den altnordischen Runensteinen , und die Buchstaben sind Stiïck fur Stiick zunâchst die runischen, und nicht die, freilich verwandten, pelasgischen oder àltesten griechischen, wofiïr die Italiâner sie an- sehen. Der Lôwe selber, aus einem griechischen Marmorblock, ist offenbar ein Werk der ausgebildeten griechischen Kunst und hat durchaus keine Spur hetrurisch-pelasgischen Alterthums. Ver- muthlich rùhren die Inschriften von den Varingern her . . . . , deren Wanderung oder Tod in Griechenland auch hàufig auf den Ru- nensteinen daheim vorkommt. Es ist also auch wol eine Grab- schrift, deren Stelle vielleicht noch mit dem Lowen im nor-

i. JBriefe in die Heimat aus Deutschland, der Schweiz und Italien", 2 B. Breslau 1818 p. 141-43 ; v. d. Hagen omtaler her uto noiagtige Tegninger af Leven og Indskriften, som han havde mod- taget af Vennehaand og agtede ved Leilighed at meddele." Paa min Forespôrgsel til ham desangaaende, svarede han, at han havde faaet dem i 1818 men ikke udgivet dem, og han sendte mig dem til Af- benyttelse, om de dertil skulde egne sig. Dette var imidlertid ikke Tilfaeldet, da jeg fandt dem at vaere ikke originale Tegninger men alêne Copie af Âkerblads i Magasin encyclopédique meddelte.

7

98 DEN PIRJSISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

dischen Wappen zusammenhângt; so wie die Venediger die- sen griechischen Lowen fur ihren Markus-Lowen nahmen."

Det er vistnok oiensynligt at nogie af Beskadigelserne paa Indskriften hidrere fra Gevaerskud, der hâve prellet af mod Marmoret, men disse Beskadigelser ère aeldre end de Fran- skes Occupation af Venedig, hvortil her sigtes; med Skygger antydede sees de allerede paa Akerblads Tegninger, som ud- fertes i det sildigste 1799, og det er det han udtrykker ved at sige uatt runorne âro till en del utplânade". Heller ikke er det troligt at det skulde vaere skeet under Occupationen 1797; thi da vilde Akerblad hâve bemaerket, at detvar ganske nye Beskadigelser og ikke hâve undladt at anfore, hvorfra de hidrorte.

Faa Aar efter udgav Wilhelm C. Grimm sit Skrift uÙber deutsche Runen". Gottingen 1812, in 12°. § 22 (p. 209- 214) i denne indholdsrige Bog omhandler uRunen auf dem Lowen zu Venedig", og tab. V vedfôier han en Copie af Akerblads Tegninger af Indskrifterne i samme Storrelse, som denne meddelte dem. Om disse Indskrifter udtrykker han sig saaledes: aRunen sind es ohne allen Zweifel, nur wer dièse nicht kennt, kann sie fiir altgriechiscbe Buchstaben halten. Fiir Runen hat sie auch neuerdings v. d. Hagen erkannt. Die Schlangenwindungen, welche den Runensteinen eigenthiimlich und jenen im Norden vollkommen âhnlich sind, ùberzeugen ebenfalls davon. . . . Durch ein misgûnstiges Schicksal ist die grosste Zahl der Runen ausgekratzt und unleserlich, demnach aile Hoffnung vergeblich, etwas mehr als Vermuthungen iiber einzelne Worte herauszubringen. . . . Auf die Frage, wie dièse Runeninschrift nach Athen gekommen sei? ist nicht schwer zu antworten. Hochst wahrscheinlich riihrt sie von einem Nordlânder, der sie in Athen auf dem Lowen selbst mag ein- gegraben haben, vermuthlich im 12ten oder 13ten Jahrhun- dert." Paa den unbiagtige Afbildning gjenkjender Grimm to tydske Runer M og k, som dog ikke findes saaledes paa

DEN POUEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 99

Originalen; og i det hele er denne Copie ikke af den Be- skaffenhed, at nogen rimelig Gisning derefter kan udledes.

Indtil 1830 gjordes der, saavidt mig bekjendt, intet For- seg paa at tilveiebringe en ny og bedre Afbildning af Ind- skriften. I det af Ludvig Schorn i Tiibingen udgivne Kunst- blatt, for 1833, n° 57 p. 227-28 optoges en Artikel uDie Runen an dem Lôwen vor dem Arsenal zu Venedig" af aen ung, duelig og omhyggelig Kunstner", som Udgiveren kalder ham, der underskriver sig H. G...dt. 111 denne Meddelelse er fôiet en lithographeret Afbildning af Loven, seet fra hôire Side, og i storre Maalestok af Indskriften, seet fra begge Si- der. Den Opmœrksomhed, Indskriften havde vakt, og Betrag- ning af det mangelfulde i Akerblads Tegning, som den ene efter den anden havde copieret, uagtet denne udtrykkelig havde erklœret, at den kun var en flygtig Skizze, foranledigede den tydske Kunstner til under et Ophold i Venedig, formodentlig omtrent 1830, at gjore Forseg paa at tilveiebringe en bedre Tegning. Oui Leven yttrer han sig saaledes: aEr ist aus pentelischem Marmor, und da die Marmorbruche des Berges Hymettus erst zu den Zeiten des Pericles aufgefunden wur- den t, so kann solches als Beleg der Behauptungen dienen, dass

1. De tvende Bjerge i Attica, Pentelicus, der fra Parnes straek- ker sig mod Ost til det eubœiske Hav, og Hymettus sydost for Athen, som gaaer i nordostlig Retning, vare allerede i Oldtiden bekjendte af deres fortraeffelige Marmorgruber. Forholder det sig, som den tydske Kunstner anmaerker, hvorom jeg ikke kan hâve nogen Mening, da jeg ikke har Kjendskab til de forskjellige Marmorsorter, men som ievrigt er raeget troligt, at IVIarmoret i Leven er fra det naerliggende Bjerg Hymettus, og Marmorbrudene der ferst opdagedes og benyttedes i Pericles's Tidsalder, er det klart, at Leven ikke, og altsaa heller ikke Indskriften, kan vaere fra en aeldre Période. Det hôist besynderlige Antagende, hvormed Bossi vil stette sin Mening om at Indskriften skulde vaere pelasgisk, atMonumentet, dengang den indhuggedes deri, har vaeret en Drage, der siden er omformet til en Love, falder da

7*

100 DEN PIR^EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

das Werk aus der besseren griechischen Kunstepoche her- stamme, wenigstens keiner fruheren Zeit angehore, ob zwar an einigen Stellen, besonders an den Hinterbeinen, unver- kennbare Hàrten zu bemerken sind, was einige auf die Ver- muthung brachte, das Werk pelasgischer Kunst und die Schrift als gleichzeitig und demselben Volk angehorig zu betrachten, welches letztere keiner Widerlegang bedarf, da dieselbe bereits allgemein aïs Runenschrift anerkannt ist." Han tilfoier der- naest enkelte Bema3rkninger om Indskriften for at oplyse Teg- ningen og Afskriften, paa hvilken han ikke har sparet nogen Moie, for at gjore den saa noiagtig som muligt.

Med megen Omhu samlede Finn Magnusen i sit i 1841 udgivne Vaerk <4Runamo og Runerne" mange sjeldne Indskrif- ter og fôiede til adskillige af dem vaerdifulde Oplysninger. Den i Tiibinger Kunstblatt meddelte nye Afbildning af Indskriften i Venedig gjengav han tab. X med Bemaerkninger p. 279- 284. Paa noire Side lœser han det paa ïegningen tydeiige Ord aJ>air" , men tilfoier uat af det meste evrige i denne Afdeling faaer man neppe andet ud end usammenhaengende,

bort af sig selv uden at der beheves palaeographisk Uudersegelse eller Billedhuggerskjôn til at faelde det. Navnet Apd/.ov er derhos paa en rimelig Maade opjyst og skriver sig sikkert ikke fra en meget gam- mel Tid, allermindst fra hin Uralder; det vilde vœre intéressant, om man kunde oplyse, i hvilken Période Havnens aeldre Navn er bleven ombyttet med dette.

Levens Aider vil vanskelig kunne bestemmesj Canova, ligesom vor Freund og andre compétente Dommere, har erkjendt den at vaere af graesk Arbeide, og flere Kunstkjendere hâve endog tillagt den hoit Kunstvaerd. I det ovenfor p. 81-82 naevnte skjônne Va3rk af 1743, hvor ypperlige Afbildninger af begge disse Lever ère optagne, uden at der dog er taget noget Hensyn til den enes Indskrift, kaldes de jDreziosi monumenti, che facean fede dell' immortale e subblime artificio dei greci eccellenti scultori".

Nogle hâve dog, uagtet de hâve erkjendt Arbeidets Vœrd, troet at kunne paavise enkelte Mangler i Udforelsen, og en Kjender, hvis

DEN PIR.EJSKE RUNEINDSKRIFTS HTSTORIE. 101

formedelst udslettede eller halvudslettede Bogstaver uleeselige Ord". Om Indskriften paa venstre Side yttrer han sig saa- ledes: aDen anden Afdeling synes udtrykkelig at begynde med en heel Rœkke af Ord, hvori Skriften gaaer bagvendt fra noire til venstre; dette har den sidste Aflegner ogsaa bemaer- ket; enkelte Runer synes endda at staae paa Hovedet. Hvor denne Retning egentlig opherer, seer man ikke formedelst den Forstyrrelse af Formerne, som Forvitring eller Udkrads- ning har foraarsaget. Dernaest seer man dog tydelig, at Skrif- ten igjen gaaer fra venstre til hôire". Han forseger vel, ligesom W. Grimm, Gisning af enkelte Ord ; men da ogsaa denne anden Copie, ligesom den forste, er mangelfuld, har Gisningen ikke kunnet lede til et rigtigt Résultat. Med saadan Afbildning som Grundlag kunde naturligviis den fortraeffelige nordiske Runolog ikke bringe det videre i Fortolkning, end hans tydske Forgaenger havde bragt det ved at benytte den forste Afbildning; Ordet *air paa hoire Side havde denne anet, hin laest. Afbildningen af den evrige Indskrift kunde vistnok ikke foranledige nogen rigtig Gisning og end mindre nogen rigtig Lœsning. Om Indskriftens Tidsalder yttrer han,

Stemme har Betydning, har sammenlignet den piraeiske Levé med de tvende Lever paa den efter dem benœvnle Leveport i Mycenae, der forskrive sig fra Graekenlands lidlige mythiske Aider. Man kunde derved henvises til en Tid, der gik foran eller fulgte efter den graeske Billedhuggerkunsts mestblomstrende Epoche. AtPausanias ikke om- taler Loven i Piraeus forekommer mig dog ikke at vaere tilstraekkelig Grund til at henfore den til en yngre Tidsalder end hans. Medens Alcamenes og Agoracritus og deres Jevnlige udforte Mestervaerker for Parthenon og de evrige Templer i Attica, kan meget vel, dengang i Begyndelsen af den peloponnesiske Krig kunstige Brende indrettedes i Piraeeus, en mindre udmaerket Kunstner hâve udfort den Kildevog- ter, der anbragtes ved Byens Hovedbrend, det Monument, som, da Byen efter mange Aarhundredes Forlob gik tilgrunde, frelstes fra Ode- laeggelsen og som Kjendemaerke paa dens Herlighed i fremfarne Tider anvistes Plads ved Skibsbroen og senere gav Havnen sit nye Navn.

102 DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

p. 334: uFra det ellevte eller det nœstforegaaende Aarhun- drede er rimeligviis den piraeiske Marmorleves Indskrift, som efter al Sandsynlighed er seldre end Christendommens Ind- forelse i Norden, i hvilken den stukne Rune ^ (i en noget afrundet Form) lydelig forekommer."

Om et senere Forsog paa Dechifrering, der upaatvivlelig har grundet sig paa en ny efter selve Originalen tagen Copie af Runerne, som dog ikke er meddeelt, oplyses man af en Artikel i Gazetta privilegiata di Venezia 1844 n0 52, under Rubriken Critica: ^Sopra le due iscrizioni curiosissime del gran lione a sinistra délia porta J. e. R. Arsenale". Som Forfatter naevnes UR. Kopisch in Breslavia".1 Om ïndskrif- tens Ophav yttrer han omtrent samme Anskuelse som Aker- blad og flere: aOra sapiamo che sin dal secolo X, vi è stato un grandissimo commercio, tra7 lidi del mare Baltico e la corte di Constantinopoli sicche molti soldati di que' paesi furono presi al servigio di questo impero ed impiegati a varie cariche militari, sotto il nome di Vareghi o Varanghi. Non sarrebbe possibile che uno di questi capitani fosse stato, per un tempo,

1. Under mit Ophold iVenedig i 1854 forespurgte jeg mig paa Marcus-Bibliotheket, om der skulde findes en og anden Notice om disse Indskrifter, der ikke tidligere var mig bekjendt. Bibliothecaren, Sgr. Giuseppe Valentinelli, gjorde mig da opmaerksom paa den her ommeldte i en udenfor Venedig lidet bekjendt Gazetta. Forfatteren naevnes R. Kopisch, men maa rimeligviis vaere August Kopisch fra Breslau, Maler og Digter, som opholdt sig lang Tid i Italien, og navnligen flere Aar i Neapel studerede Folkelivet og Folkepoesien, hvor han ogsaa som fortrinlig Svômmer var saa heldig at opdage og afbilde den verdensberômte blaa Grotte (grotta azurra). Han reisle igjen tilbage til Tydskland i 1828, opholdt sig derefter mest i Berlin og gjorde sig isaer bekjendt ved sine uGedichte" (Berlin 1836) og sin Udgave af italienske Folkesange under Titel Agrumi (Berlin 1837). Formodentlig har han i Venedig afbildet Runerne paa Leven og efter sin Tilbagekomst til Tydskland forsogt deres Fortolkning; en Medde- lelse derom er da bleven optagen i Gazetta di Venezia.

DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 103

governatore di Atene e vi avesse fatto incidere le nostre runne, perche ogni cosa ci porta a credere che abbiamo avanti noi un monumento pubblico e non privato". Hans For- seg til en Fortolkning af enkelte Dele af Indskriften egner sig til at meddeles ogsaa her: uSul lato destro del lione non sono più leggibili che due sole parole: aJ>isar, pair" == questo, eglino. Sul lato sinistro l'iscrizione è divisa in due parti differenti, una che scende e risale la gamba, Paîtra che trapassa la pancia. La prima leggesi corne segue: alitorais

r . . . . salionoapisi |>iv ..... runarat ha . . . iarutai" :

di cui non oserei spiegare che la parola : ulion" — leone è

arunar" — rune. La parte seconda leggesi: atilsvartiat

ajmm allaua aftarin". La parola prima potrebbe contenere il nome del nostro governatore, che in italiano sonerebbe: Spada di aiuto. Il resto mi è stato inintelligibile fuori délia parola: uaftar" — dopo, in memoria." Ropisch har saaledes paa hoire Side laest to Ord upaatvivlelig rigtigt og paa venstre Side vel enkelte Runer men ikke noget heelt Ord. 1

Ovenfor har jeg allerede omtalt det i Paris 1854 ud- komne fortraeffelige Vaerk af Grev de Laborde: ^Athènes aux XVe, XVIe et XVIIe siècles." De herlige Mindesmœrker fra Athens Oldtid oplyses her ved Afbildninger, Beskrivelser og historiske Noticer, som give dette Arbeide et hoit Vaerd for

1. Denne Meddelelse i en aeldre Aargang af Gazetta di Venezia var tidligere kun lidet bekjendt men dog nu ogsaa ommeldt af Grev de Laborde. I de forskjellige nyere Beskrivelser af Venedig og Guide di Venezia findes iovrigt et kort Référât af de aeldre Forfatteres Menin- ger om disse Jcinscrizioni Runiche o Pelasgie"; ligeledes i ((Breve Storia dell' Arsenale, note e cenne sulle forze militari, marittime e terrestri délia republica di Venezia, di Giovanni Casoni, Venezia 1847, p. 64-65 (estratte dell opéra: Venezia e le sue lagune I p. 144-145)5 see ogsaa samme Forfatters Guida per l'Arsenale di Venezia 1829 p. 4-7.

104 DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

den grœske Archeeolog. Marmorloven fra Piraeeus har ogsaa faaet sin Andeel i Forfatterens Opmœrksomhed og omhyggelige Behandling. Han har betragtet med hôi Interesse de paa dens Sider indhugne garnie SkrifttraBk, og han er tilboielig til at antage disse snarere for oldgraeske eller oldasiatiske Charac- terer end for nordiske Runer, skjont han ikke drister sig til at hâve nogen afgjorende Mening derom. Àlene for at saette compétente Laesere istand til at danne sig et Begreb om disse saeregne Characterers Beskaffenhed, har han efter en Gibsaf- stebning leveret en saerdeles vellykket xylographeret Afbildning i temmelig stor Maalestok af et lille Parti af Indskriften paa venstre Side heniuiod Slutningen. I Beskrivelsen over Ind- skriftens Enkeltheder vil jeg naermere omtale denne Afbildning, som omfatter otte Runer. Han giver et kort Référât om Ind- skriftens Opdagelse og de tidligere Forsog paa at laese den; dog har han ikke kjendt Finn Magnusens Arbeide. Han med- deler ogsaa en lille Afbildning af Leven seet fra begge Sider med Indskriften derpaa dog blot antydet. Hans Bemaerknin- (1. c. II 241-251) saavel om Loven som om Indskriften egne sig til her at meddeles:

uCe lion, quoique assis, a près de dix pieds de haut. Il offre, par sa belle attitude sévère, par la roideur de sa pose, par ses proportions nobles et ses formes vigoureuses, par l'ensemble du style et du caractère, de grandes ressem- blances avec les lions de la porte de Mycènes. Il a été, avant son enlèvement, pour les marins et pour tous les voyageurs un objet de curiosité. Anne Akerhjelm nous raconte que sa maîtresse, la comtesse de Kœnigsmark, se fait conduire dans le port du Pirée pour voir le grand lion." (See det med- delte Uddrag af hendes Dagbog ovenfor p. 73-74).

aIl était de beaucoup le plus grand et le plus majestueux (des trois lions). Quelque matelot fainéant, quelque voyageur vaniteux lui a gravé sur la poitrine un nom vulgaire et la date de 1458. Cela est sans importance; mais ce qui en a

DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 105

davantage, ce sont deux longues inscriptions qui courent sur chaque flanc dans le mouvement d'un cordon qui se tord et revient sur lui-même. L'inscription du flanc droit est d'un plus fort caractère que celle du flanc gauche, mais elles sont contemporaines, d'une époque reculée et d'un beau travail. On n'a pas encore pu les lire; et le lion du Pirée, flanqué de ces deux énigmes, représente assez bien le sphinx de la science, un sphinx civilisé, radouci, comme il convient à Ve- nise, et plein de grave mansuétude, comme l'indique son ex- pression. Non-seulement on n'a pas déchiffré ces longues inscriptions, mais on n'est pas d'accord sur la langue à la- quelle elles appartiennent; et bien que les uns y lisent des runes Scandinaves, que les autres y voient d'anciens caractères grecs, la distance entre ces lointaines extrémités de l'Europe et ces manières de voir en apparence si opposées disparaît si on admet qu'un berceau commun a vu naître ces deux langues devenues étrangères l'une à l'autre."

aEn 1833 (1830), un jeune homme, qui signe H. G... dt a rapporté de Venise et publié dans le Kunstblatt de Schorn une copie plus exacte, plus complète surtout, que tout ce qui avait paru, mais elle est encore trop insuffisante pour offrir aux philologues cette base certaine qui encourage leurs ten- tatives et leurs efforts. Ainsi s'explique l'abandon où sont restées les inscriptions du lion du Pirée. J'espérais faire mieux pendant mon séjour à Venise. Je tentai d'estamper les deux inscriptions avec du papier mouillé, mais j'échouai complètement, tant à cause du peu de profondeur des carac- tères, que par suite de la position des inscriptions et de l'humidité de la température pendant l'hiver. Je songeai à prendre une empreinte en plâtre, mais la mauvaise saison et l'absence d'un bon mouleur s'opposèrent encore à ce projet. De mes tentatives il m'est resté un estampage incomplet. Néanmoins, je suis parvenu à en tirer quelque parti, en choisissant le passage le plus net. Je l'ai fait graver sur

106 DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE.

bois, non pas pour aider au déchiffrement des inscriptions elles-mêmes, mais pour donner, dans une copie fidèle et irrécusable, le moyen de déterminer la nature de ces carac- tères, première condition de toute étude. A vrai dire, ce point essentiel ne me paraît pas aussi bien établi qu'on le pense généralement. Dans mon sentiment au moins, tout répugne à admettre ces runes venues, on ne sait par quelle voie, on ne sait à quelle occasion, du fond du Nord dans l'Àttique. Si les inscriptions du lion du Pirée avaient été tracées en s ' amusant ^ comme le prétendent Akerblad et Vil- loison, comme semble le croire G. C. Grimm, c'est-à-dire grattées en hâte sur le marbre, sans l'aide d'instruments propres à ce travail, par des voyageurs ou des soldats très- pressés de laisser une marque quelconque de leur rapide passage, j'aurais peut-être moins d'objections; mais ces in- scriptions ne portent nulle trace de l'impéritie qu'on a bien droit de supposer aux Goths, qui ne savaient pas même écrire; aux Varangues, qui n'avaient guère l'habitude de la gravure lapidaire et du style monumental ; ou aux passants venus du Nord pour trafiquer avec la Grèce, et qui n'étaient ni des graveurs ni des artistes; elles sont gravées de main de maître, par un ouvrier expert en ce genre de travail, et suivant les contours gracieux d'un enroulement, œuvre d'art. Tous les caractères, nettement gravés dans l'origine, se sont peu à peu nivelés avec la surface du marbre usée par le temps sous l'action des intempéries et le frottement de tous les objets qui en ont approché, et cette action destructive est bien ancienne, puisqu'elle ne s'est fait nullement sentir sur l'inscription de 1458, qui, elle au moins, a toute la physio- nomie d'un amusement de passant.

Ces raisons ne sont pas les seules qui m'empêchent d'admettre la participation des Goths, des Varangues ou de tout autre Nordlânder à ce beau travail d'une date reculée

ce qui ajoute à mon

DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 107

opposition instinctive, c'est l'allure générale et l'esprit parti- culier de ces caractères, qui me semblent plutôt asiatiques, qui me paraissent se rapprocher des inscriptions grecques primitives, phéniciennes, sinaïtes que j'ai copiées en Orient, et beaucoup moins des inscriptions runiques dont j'ai dessiné un si grand nombre en Danemark, dans le Holstein, le Schles- vig et quelques parties de l'Allemagne. Je sais bien qu'il y a une analogie marquée entre toutes ces écritures, et comme un vague souvenir d'une origine commune, mais la parenté de l'inscription du lion du Pirée avec les vieux caractères grecs me semble la plus rapprochée."

DEN PIRMSKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE.

Da jeg, hvad jeg ikke forst havde paatœnkt, har fundet mig foranlediget til her at indfere Afbildninger af selve Ind- skriften, vil jeg tillige fremstiîle denne saaledes som jeg ved enkelte Conjecturer har bestrœbt mig for at restituere den og saaledes som den vilde hâve seet ud under saedvanlige Forhold. Da Begyndelsen af Indskriften paa venstre Side gaaer ovenfra nedad Benêt, er nemlig denne Deel for de fleste Runers Ved- kommende udfert, som om den gik fra hoire til venstre, hvil- ket er en naturlig Folge af den Plads paa det hôie Monu- ment, hvorpaa denne Deel af Indskriften er anbragt, og den Retning, Runeristeren har givet den, og har ikke nogen cryp- tographisk Grund; i den evrige Deel derimod, som udgjor Fortsœttelsen i det krumbôiede Baand, har Runerne for det meste den saedvanlige Retning fra venstre til hoire. Ogsaa

108 DEN PIR.EISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE.

ère nogle Runer sammenbundne eller efter hyppig forekom- mende Brug antydede med Tvœrmeerker paa de foregaaende eller efterfolgende. Enhver af disse vil jeg her oplese til de tvende eller et enkelt Sted trende, som de skulle antyde. Til nôiere Oplysning vil jeg derhos her meddele Bemœrkninger om Ordeneogenkelte afRunecharactererne og, for tydeligere atkunne betegne disse, vedfoie fortlobende Numere afsnitsviis.

Retningen og Beskaffenheden af de Baand, hvori Indskrif- ten er anbragt, er ovenfor angivet og skjonnes bedst ved Be- tragtning af Afbildningerne. Runerne ère af noget forskjellig Hoide; paa venstre Side er den laengste ikke fulde 2" og den korteste lf" hôi, og ère de der for det meste temmelig svagt indgravede; paa hoire Side hâve Runerne vaeret dybere indhugne; Storrelsen varierer mère efter Slangebaandets Brede paa de forskjellige Steder, og er den laengste Rune, t>, her 4^", den korteste fulde 2". Paa nogle Steder ère Skilletegn, x eller ♦, anvendte mellem Ordene, men paa enkelte Steder hâve der ingen vaeret, ligesom man ogsaa paa ikke faa nor- diske Runestene traeffer i samme Indskrift snart Skilletegn snart ingen ; paa andre Steder hâve der maaskee vaeret Skille- tegn, som nu ved Tidens Indvirkning ikke laenger ère kjendelige.

Det vil vaere hensigtsmaessigt her at forudskikke en Ud- sigt over de forskjellige Afbildninger, som jeg har benyttet til det udbragte Résultat.

Den ferste Afbildning, som jeg i Beskrivelsen over Ind- skriftens Enkeltheder vil benaevne A, toges, som ovenfor be- masrket, af Akerblad i et af Aarene 1797-1799 og indfortes i Skandinavisk Muséum for 1800 og i Millin's Magasin en- cyclopédique for 1804. Indskriftens Opdager leverer her tvende Afbildninger reducerede til en Trediedeel af dem han havde ladet udfere efter Originalen: den ene fremstiller Lovens hoire Side med den derpaa anbragte Indskrift, den anden giver Loven en face og kan derfor kun fremstille det ene

DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE. 109

Baand af Indskriften paa det venstre Forbeen; det andet Baand derimod, som er antaget forenet med den Deel, der straekker sig henad Levens Side, er saerskilt afbildet udenfor Leven. Det er det ferste ufuldkomne Forseg paa en under vanskelige Forhold tagen Afbildning, om hvilken Akerblad selv siger at han ikke venter den vil kunne tilfredsstille Oldgranskerne. Det er den samme Copie, der gjengaves af Luigi Bossi i hans i Turin 1804 udgivne Brev om denne ïndskrift og senere af Wilhelm Grimm i Skriftet aUber deutsche Runen"; og den er oftere gjengiven uden nogen Forbedring, endog i selve Venedig; saaledes seer man disse uSigle tracciate sul Leone Ateniese", ogsaa i formindsket Maalestok af de selv samme ferste Tegninger, i den af Giovanni Casoni 1829 udgivne Guida per l'Arsenale di Venezia.

Uagtet Akerblad udtrykkelig havde opfordret navnligen sine nordiske Landsmaend til at sage bedre Afbildninger til- veiebragte, skete dog i over tredive Aar intet Skridt i denne Retning. Omtrent 1830 tog en tydsk Kunstner den nye Af- bildning, som meddeltes i Tiïbinger Kunstblatt for 1833 og derefter i Finn Magnusens 1841 udgivne Runevaerk. Denne Afbildning, som jeg efter Tegneren, der kalder sig H. G...dt, benœvner G, er vistnok bedre end den ferste, men har dog meget belydelige Mangler, saa at man ved Hjaelp af den upaatvivlelig ikke kunde komme stort videre i Fortolkningen.

Da en yngre dansk Oldgransker, hvis tidlige Hedengang vi beklage, J. B. Sorterup, paa en anliquarisk Reise i 1843 var i Venedig, benyttede jeg Leiligheden til at lade tage Gibs- afstobninger af Indskriften paa Leven, hvilke senere hidsend- tes og nu bevares i vort Muséum. Jeg betragtede oftere disse Afstebninger, hvis Udseende ikke opvakte noget synder- ligt Haab. Ved en Kunstner, som havde 0velse i at copiere Indskrifter, lod jeg dog tage paa forskjellig Maade flere Co- pier, hvilke jeg dernœst cfter omhyggeligt Eftersyn og gjen- tagen Jevnferelse med Afstebningerne lod forene til een Af-

110 DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE.

tegning, som jeg i den her felgende Beskrivelse over Ind- skriftens Enkeltheder vil benœvne A.

Fortrinligst Nytte, navnlig med Hensyn til Indskriften paa Levens venstre Side, har jeg haft af de forskjellige Co- pier, min ovennœvnte Medarbeider i Venedig Hr. F. de Ber- toueh efterhaanden meddelte mig, grundende sig paa hans ofte gjentagne Betragtning af Runerne. Denne omhyggelige Be- tragtning og noiagtige Beskuelse gjentog han i flere Maaneder nœsten daglig, oftere flere Gange om Dagen, og forsegte den under de forskjellige Belysninger, ogsaa ved Daggry og efter Solnedgang, saa at der i den Henseende er gjort ait hvad der kunde enskes og mère end der kunde ventes til et saa traettende Hvervs Udferelse. Ligesom jeg mange Gange ved afblegede Haandskrifters Laesning har bemaerket det heldige Résultat af en saadan ofte gjentagen Betragtning, saaledes havde jeg den Tilfredsstillelse under mit Ophold i Venedig i Midten af Juni 1854 ved Autopsie af selve de i Marmoret indhugne Runer at bemaerke det heldige Résultat af den Frem- gangsmaade jeg havde tilraadet og foranlediget fulgt som den efter Indskriftens Beskaffenhed hensigtsmaessige. De saaledes efterhaanden udforte Copier af Indskriften paa venstre Side betegner jeg med felgende Maerker, og ère de meddelte un- der efternaevnte Datumer: Ba, den 5te Februar 1854, Bb, den 19de April s. A.; Bc, den 30te Mai s. A.; Bd, den 16deAugust s. A., og Be den 23de October 1854. Betraef- fende enkelte Partier og enkelte Characterer meddeltes des- uden Oplysninger og Tegninger i saerskilt Brevvexling. Gibs- afstebningen var ikke tagen samlet, men i flere Stykker. Ved den Afbildning, som udfertes efter den, iagttoges ikke Ind- skriftbaandets riglige Retning, men den valgtes som var an- tydet af A, uagtet G allerede har den rigtige, der ferst efter laengere fortsat Betragtning af selve Baandet, uden Jevnforelse med G, bemaerkedes og gjengaves i Bd og Be.

DEN PIR^ISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE. 111

Den ovenpaa det venstre Baglaar indhuggede Indskrift, som ikke skjonnes at veere begrœndset af Streger, havde hverken A eller G bemœrket, og af den toges heller ikke, da den ikke kjendtes i 1843, nogen Gibsafstobning. Af den modtoges felgende Copier: Ba, den 5te Februar 1854; Bb, den 19deApril s. A. (begge hoisl- ufuldkomne) ; Bc, den 30te Mai s. A. (kun enkelte Traek) ; Bd, den lste August s. A.; Be, den 23de October s. A. og Bf, den 29de October 1854. Af enkelte Characterer, hvis Traek vanskelig skjelnes, toges til yderligere Veiledning, navnligen af dette Parti, ogsaa Lakaftryk.

Af Indskriften paa hoire Side modtog jeg ligeledes efter- haanden fra Venedig folgende Copier: Ba, den 5te Februar 1854; Bb, den 19de April s. A., Bc, den 30te Mai s. A.; Bd, den 29de November s. A.; Be, dem 27de Februar 1855, kun omfattende et Parti, og Bf, den 30te Juni 1855.

For en Deel af Indskriften ère fremdeles flere under for- skjellig tildeels meget heldig Belysning tagne Photographier komne til vaesentlig Nytte i Forbindelse og ved gjentaget Sam- menhold med de evrige Afbildninger. Ferst modtog jeg tvende seerdeles heldige af hele Leven seet fra begge Sider, af hen- ved 16 Tommers Hoide, med Indskrifterne kjendelige, skjont vistnok den storste Deel af Trœkkene yderst svage, adskillige af Runerne dog, isesr paa hôire Side (i \ til i"s Storrelse) fuldkommen tydelige, ligesom ogsaa Slangesnoningens Retning er kjendelig og Ziraten ved dens Begyndelse. Paa den venstre Side, hvor Runerne ère mindre og svagere fremtraedende, skimtes dog Baandets Retning og enkelte Runer af \ Tommes Hoide paa dette Billede. Disse to benaevner jeg her $a.

Foruden disse fik jeg af venstre Sides Indskrift 5 saer- skilte Photographier, der ère tagne i langt storre Maalestok i forskjellig Retning og under forskjellig Belysning. De to, $b og $c, fremstille alêne Baandet nedad og med en Krum- ning opad Forbenet med enkelte Runer der gjengivne i J"s Storrelse ganske kjendelige; den tredie, $d, med nogle Runer

112 DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE.

af \ Tommes Hoide viser Baandet ned ad Forbenet og Krum- ningen samt noget af det Parti, der gaaer hen ad Siden; den fjerde og femte, $e og $f, vise hele Baandet med flere Runer der af \n Hôide kjendelige. — Af denne Side har jeg saaledes benyttet fjorten Billeder, de tvende af Akerblad og H. G . . . dt iberegnede.

Af den hôire Sides Indskrift modtoges kun to sœrskilte Photographier, af hvilke paa den ene, $b, en betydeïig Deel af Indskriften falder i Skygge, saa at de synlige Traak kun skjelnes ved at holde Bladet mod Daglyset. Den anden, $c, derimod, hvor Runerne ère gjengivne i en Hôide fra \ til naesten en heel Tomme, er tagen under en sœrdeles heldig Belysning, saa at ogsaa flere Runer og Runetraek, som ikke paa de andre Afbildninger ère synlige, her tydelig deels skimtes, deels sikkert skjelnes.

INDSKRIFTEN PAA L0VENS VENSTRE SIDE.

88 PI

123 4 5 6 78 9 1011 12 131415 16 1718

- WlrtR-inK» lih tf!4W

19 20 2122 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

#+KIYM Tvœrstregerne hâve her paa den anden og femte Rune, ligesom i det nœste Ord paa den 7de og 8de, den saedvanlige Retning, uagtet de fleste ovrige Runer i den oven- fra nedefter gaaende Begyndelse ère stillede i omvendt Retning fra hoire til venstre. 5 er ved Tvœrstregen anbragt paa 4, saa at disse to udgjore en sammenbunden Runecharacter ; denne Tvaerstreg er svag men kan dog skimtes. Skrive- maaden Hakun er ganske Navnets saedvanlige i Runeskrifter, i hvilke det ofte trœfîes (i nom. og ace., saasom B 243, 378,

INDSKRIFTEN PAA L0VENS VENSTRE SIDE. 113

1107, 1108, 1136, 1161); slundum i gen. JMThUvk, som

paa en Steen i Bro i Upland (M 335). En enkelt Gang trœffer man Begyndelses # udeladt: +K[Yf. (B 629, 774) og paa en Steen (B 248) /^KIM*, ligesom i det garnie Âgrip af Noregs konûnga sogum , hvor det stundum skrives Hocun, oftest dog Hocon, men ogsaa Ha/con (dat. Hajkone), (Fornmanna Sogur X 378, 386), hvormed den sœdvanlige islandske Skrivemaade, Hâkon, stemmer nœrmest overeens.

IVh>, efter den i Runeskrift brugelige Forkortelse for h+W, imp. af vinna, vinde, erobre. Runen 6 skimtes kun svagt, men Ordet kan antages sikkert. Det forekommer skre- vet paa samnie Maade og i samme Betydning paa Gorm den Garnies beromte Mindesteen i Jeilinge (Annaler f. nord. Oldk. 1852 p. 318; M 324, jfr. ovenfor p. 38-39). Paa en yngre Steen (B 1100) finder man h+Kî med nyere Skrivemaade, vandt (indtog) hele Selaland.

frlfc, efter de synlige Traek, eller maaskee t^lR.; dette Pron., nom. pi. masc, isl. peir, forekommer i Runeindskrifter hyppig snart med den ene snart med den anden af disse Skrivemaader. Den everste Deel af Runerne 11 og 12 er truffen af et Kugleskud; dog antager jeg dem begge for utvivi- somme efter de tilbagevaerende Traek, som tydelig sees for neden. Dette personlige Pronomen har i Oldnordisk en sasr- egen Anvendelse; ]>eir med et paafelgende Personsnavn i samme Casus svarer ganske til det graeske ol tzsqI (TlavAov) og udtrykker allsaa Personen med hans Ledsagere eller Mand- skab (jfr. Rask, Anv. till Isl. p. 228); saaledes ulpeir Norô- brigt setjast nu um eina borg", Nordbrigt (Harald Sigurdson) og hans Folk leirede sig nu om en Borg (Morkinskinna, Ant. Russes et Or. II 35; J)eir Haraldr, ib. p. 55). Ligeledes naar en Person forud var naevnt, og man dernaest vilde laie om denne i Forening med en anden, brugte man, isledenfor at forbinde det denne betegnende Pronomen med den andens Navn eller Vaerdighed ved Conjunctionen o&, at udelade denne

114 INDSKRIFTEN PAA L6VENS VENSTRE SIDE.

og saelte Pron. i dual. eller plur. i samme Casus som det fol- gende Navn; saaledes: ^Ôlafr konûngr kva5 |>at illa vera, er J)eir Eymundr hofôu eigi fundizt", Kong Olaf beklagede, at han og Eymund ikke havde truffet hinanden (Eymundar saga c. 2., Ant. R. et Or. II 180); CiGunnarr hèlt ût or elfinni, ok voru f)eir Kolskeggr a einu skipi bâ5ir", Gun- nar styrede ud af Elven, og han og Koïskeg vare begge paa eet Skib (Njals saga c. 30, ib. p. 240). Paa Runestene fin- der man ofte en lignende Udtryksmaade, saaledes paa en i Harby i Thoresunds Sogn i Sodermanland (B 734): u|>eir porpr auk Bruni auk Tipkumi lètu reisa", disse tre i For- ening; paa en i Enkoping (L 913): aIngibjorn ok J)ir bruj)r litu risa"; paa en i Balingsta Sogn i Upland (JL86): aArn- fastr auk peir bruj)r reistu"; paa en i Odensâker Sogn i Vester-Gotland (B 969): aJ)ir Osti brupr reistu", Ingebjorn og hans Bredre i Forening med ham Iode opreise o. s. v. Den navngivne har upaatvivlelig vaeret den œldste Broder, der efter Faderens Dad betragtedes som Familiens Hoved. Me- ningen i naervaerende Indskrift er dermed overeensstemmende. Risteren kunde hâve udtrykt det saaledes: i(,Hakun auk J)eir Ûlfr auk Âsmundr auk Aurn unnu" etc. og havde derved ogsaa betegnet den ferstnaevnte som Anferer ved Havnens Erobring, men da han vilde foruden ham naevne tre andre af denne Vaabendaads Deeltagere, har han valgt en anden Udtryks- maade, og ved at saette Verbet efter det forste Navn, end tydeligere stillet Anfereren i Spidsen; Meningen bliver i evrigt den samme og Udtryksmaaden lige correct.

hN^R.; h og T, som allerede vare skimtede paa Gibs- afstebningen, skjelnedes tydelig som sikre, Bb-Be, $a,d,e,f; G har kun enkelte af Traekkene og navnligen den venstre Stav af Runen 12 og fra dennes nederste Spidse en lille Tveerstreg opefter tilhoire; denne Tveerstreg er der virkelig og er noie gjengiven paa Bb-Be, sees ogsaa paa $d; men da jeg maa antage den for en tilfaeldig Ridse, som den ogsaa

INDSKKIFTEN PAA L0VENS VENSTRE SIDE. 115

omsider skjônnedes at vaere, har jeg ikke gjengivet den i den her leverede Afbildning. Den efter h felgende Runecharacter belragtede jeg ofte i mange ïider uden at kunne fatte, hvad dens saeregne Form skulde betyde, indtil jeg omsider udfandt, at det er en dobbelt Binderune, paa hvilken Runeristeren ved en lille Tvaerstreg foroven til hôire har antydet, at man burde henvende en saerskilt Opmaerksomhed paa at udfinde dens Betydning, at den nemlig omfatter saavel Navnets Slutnings- Rune fc som ogsaa de to ferste Runer + h af den paafel- gende Conjunction ïl\Y\ Det overalt i Norden gaengse Navn fthFK. (gen. fthr^f, ace. IMT) forekommer paa mange Rune- stene, sikkert paa henved 50 bekjendte, rislet aldeles som her eller hM^yk med det oftere anvendte /k finale.

•K\K er denne saa hyppigt forekommende Gonjunctions saedvanlige Skrivemaade i correcte Runeindskrifter, ogsaa ofte alêne hï eller %Y som isl. ok. Paa nogle Stene (B 352, 480) trœffer man A%Y og anden endnu mère besyndeiiig Bogstavering.

+HYr\TK; af dette Ord sees Y allerede paa Àfbildnin- gen G og HY paa A. Paa Bd var Runen 23 given som |), og da den + betegnende Tvaerstreg paa det foregaaende Ords Slutningsrune ikke var bemaerket, laeste jeg Navnet Smi|>r; da dette er et brugt, ihvorvel ikke meget almindeligt Navn, holdt jeg lange ved denne Lassning. Ved den fortsatte Be- Iragtning oplystes det imidlertid, at Runen 23 ikke er t> men et sikkert "T, hvis Hager foroven tydelig skjelnes (Be, paa $d den ene, h); og jeg blev da, skjont meget uvillig, foranle- diget til at antage at Runeristeren havde begaaet en Ristefeil og sat 'T istedenfor t> og at Navnet alligevel maatte vaere det jeg havde laest. Omsider opdagede jeg paa $b,c et vistnok sikkert Maerke til Tvaerstregen forneden over K, og jeg troer da ikke at feile i at restituere Navnet saaledes som anfort, uagtet der af Runen 22 kun sees den ene Stav I og Runen 24 ikke skjelnes fuidstaendig. Asmudr er, som ovenfor for-

8*

116 INDSKRIFTEN PAA L6VENS VENSTRE SIDE.

kiaret, efter den hyppig anvendte Skrivemaade. for Asmundr. Paa en Steen i Furingstad Kirke i 0ster-Gotland (L 1101) laeses sjhYhT, paa en anden i Hâle Kirke i Vester-Gutland (B 949) ogsaa sjHYh'T (ace.). Paa samtidige under Magnus den Gode praegede Mynter finder raan med angelsachsiske Bogstaver Asmutr (L 2118).

-r*fNK; Runen 25 er aldeles usynlig, dog er der Plads til den ; de to felgende skjelnes med antagelig Sikkerhed.

+hKK; efter Skilletegnet * felger en Character af et saereget Udseende og temmelig Overeensstemmelse med den ovenfor ved Runerne 15 til 17 omtalte, hvilken Figur har to indhugne Maerker paa Hovedstaven til venstre, der upaatviv- lelig hâve til Hensigt at vœkke Laeserens Opmœrksomhed paa denne bundne Runecharacters Oplesning. Man kunde lasse dette Navn Arn, men jeg foretraekker Aurn, da jeg antager at de to Maerker vistnok skulle betyde, at man foruden det paa den ferste Stav anbragte + maa i denne Character lasse to andre Runer h og R. I Islandsk skrives dette gaengse Navn efter aeLdre Brug ogsaa Aurn, senere saedvanlig Ôrn, gen. Arnar. I Runeindskrifter traeffer man det samme Navn, skrevet paa forskjellig Maade, saaledes paa en Steen i Selân- ger Sogn i Medelpad (B 1106) ^KK, og paa en ved Soder Sluss i Stockholm (B 136), ligesom jeg antager at der staaer her, *r*r\R.+ , Runerne stillede hvor to hinanden krydsende Slangebaand frembyde Plads til dem; og paa en i Ullerfva Sogn i Vester-Gutland (B 967) hK-f*, ligesom man oftere i Rune- indskrifter finder h anvendt til at betegne ô-Lyden, der af Islaenderne i Almindelighed udtryktes ved au, af (a/) eller ved saeregne af o dannede Characterer. Af dette Navn dannes mange sammensatte, som forekomme deels i Sagaerne deels paa Rune- stene, saasom Arndis, Arnburg, Arnfastr, Arnfinnr, Àrngeir, Arngrimr, Arnsteinn.

%^Y^ horer til et af de tydeligste Ord i hele Indskrif- ten: saavel A som G hâve allerede Runen 35; paa A sees

INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE S1DE. 117

ogsaa tydelig saavel 32 som 33 og paa Bb-Be aile fire aide- les sikre ligesom de ogsaa skjelnes paa $d, f ; hafn, efter sœd- vanlig islandsk Skrivemaade haufn, hofn, gen. hafnar.

PirH': A afbilder Runen 36 som D; G fremstiller den af samme Udseende og bemœrker derhos om dette Bogstav 0 efter den af ham antagne Retning, at han troer at det i en senere Tid er forfalsket, som man efter hans Yttring seer uai de dybere og bredere Indsnit i Marmoret" ; da Bogstavet horer til de laveststaaende paa Lovens Fod, mener han at dette kan tilskrives en kaad Persons Haand. Om nogen saa- dan senere Indkradsning i denne Rune skulde kunne antages, som vel neppe er sikkert, er dog ligefuldt den ulvivlsomt rig- tige Rune ved den nu forelagne Undersegelse gjenkjendt og aftegnet, og den skjelnes fuldkommen tydelig paa $b-$f. Upaatvivlelig er Boiningen paa denne Rune noget mère lang- strakt, end den sœdvanlig pleier at vaere, dog finder man den paa flere Runestene ligesaa langstrakt, stundum endog gaaende ud til Hovedstavens begge Ender (saasom paa B 414, 467, 468). 37, er, saavidt skjelnes, den puncterede |. 38 giver A som % og har saaledes forvexlet H med #. Ordets Slut- ningsrune hâve G og Ba ikke, A, A , Bb give den som I ; i Bc-Be fremtrœder den tydelig som + og Tvœrstregen skjelnes ogsaa paa $b og $c. ï>esa for jessa, ace. s. fœm. af det demonslr. Pron. petta, her saaledes anvendt den gramma- tisk rigtige Form, som man ellers for dette Ords vedkommende ikke altid trœffer i Runeindskrifter; saaledes paa en Steen i Brokirke (M 335) og paa en anden ved Egby i Spânga Sogn, (B 146), begge i Upland: £fcft :t>lhl, ace.: derimod paa en anden i Hâme i Làby Sogn (B 448) rigtig RfcftrMrM- i samme Casus.

118 INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE S1DE.

II.

123 4 56 7 8 9 10 11 12 1314 1516 17 18 19 20

» |[))IMK<« Ytil » INNMD),,,,

;>:

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56

NK: allerede A har den tredie Rune tydelig, ligeledes A; Bb-Be hâve dem aile tre sikre, og de sees tydelig paa $c og $e. Som ovenfor bemaerket, er Skrivemaaden i Runeindskrif- ter enten ïir eller ïair, svarende til isl. J) ei r , demonstr. Pion. nom. pi., disse; saaledes paa Bekke-Stenen (M 327) Ml/k:t>fclÀ, disse tre; B 226: M1fc:fcKlM>fc, disse Bredre; B 1099: D+l>k:&fclM>K:+N/k, aile disse Bredre.

YW: Runen 4 er antegnet som sikker paa Bb-Be og synes ogsaa at skjelnes paa $b og $c; 5 sees ei, og jeg har tilfoiet den alêne ved Conjectur; paa 6 er Staven sikker og Tvœrstregen synes at skimtes; menn, nom. pi. af ma9r, fore- kommer i samme Casus paa en Steen i Runby i Upland (B 165): Y!*.

M'KMH: Runen 7 skimtes; af 8 sees alêne Hoved- staven, 9 og 10 ère sammenbundne og derfor Tvœrstregen, som skal antyde K, givet den anden Retning tilvenstre isteden- for til hoire; 10 og 11 antages sikre; 12 er ved en Tvaer- streg anbragt paa den folgende Rune; — lagï-u, 3 pers. pi. imp. af leggja, i senere Islandsk med Omlyd logôu, lagde; jlagI'U a, paalagde.

Î\Y eller som forhen 4ftK, da A jo her kan gjentages. Runen 14 er utydelig og synes at vœre udkradset; formo- dentlig har Runeristeren her indhugget en Rune, som han

TNDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 119

senere har villet forandre; man havde formodentlig tidligere paa- taenkt her strax at anbringe Ordene auf fjabuta etc.," men Hovedanfereren er maaskee imidlertid kommen til og har be- gjeret sit Navn tilfôiet, og har da den forandrede Bestemmelse foranlediget Udkradsning i denne Rune; naar man har villet forandre den fra Y til K, kan man let vaere kommen for Skade og har gjort den utydelig ved Udkradsningen.

fc+R-MR.: Efter Gibsafstebningen var Runen 15 paa A aftegnet som 1- eller %\ efter Bb-Be og yderligere Eftersyn paa selve Marmoret har den det paa Afbildningen p. 5 frem- stillede Udseende, og antager jeg den derfor al vaere %\ 16 til 19 ère ganske tydelige saavel paa A som paa Bb-Be, saa at de ère sikre; Slutnings-Runen K. antager jeg anbragt paa den felgende #, hvis Hovedtraek ère umiskjendelige, men som derhos har saeregne Traek, der vel kunne hâve denne Betyd- ning at supplere R-finale til det foregaaende Navn.

Haradr staaer, som ovenfor bemœrket, ligesom paa Son- dervissing-Stenen (M 330) for Haraldr, hvilket Navn ogsaa forekommer, heelt udskrevet, paa Gorm den Garnies Minde- steen i Jellinge £ ovenfor p. 38) og paa en Steen i Reperda i Njudingen (B 1018).

fc+n, de tre af disse Runer aldeles tydelige saavel paa A efter Gibsafstebningen som paa Bb til Be efter selve de i Mar- moret indhugne Runer. G, som i det foregaaende Navn alêne har Runen 17 tydelig, afbilder 22 og 23 aldeles som her men giver 21 en saeregen Figur af nogen Overeensstemmelse med den her S. 5 fremstillede. Paa Be er Runen 22 afbildet med to Tvaerstreger opefter tilhoire, men da disse ikke saaes ved et senere Eftersyn, ère de ikke tilfoiede her paa Afbild- ningen, uagtet de dog rimelig hâve vœret der, og Y saaledes er antydet. h;'ifi, Adj. i bestemt Form, af har, efter saedvanlig Skrivemaade hinn h a fi, hin Hoie; dette epitheton har vœret tillagt flere, f. Ex. Landnamsmanden uï>6rir enn hâ(i';' (îsl.

120 INDSKRIFTEN PAA L9VENS VENSTRE SIDE.

Sogur I 253, 259, Fornm. S. III 106) og tJ>orkell enn hâfi Strûtharaldsson" (Fornm. S. XI 77-81).

I\FI+W\1+: et Kugleskud har truffet og borttaget den everste Deel af den ferste af disse Runer, 24, som jeg resti- tuerer til h, hvoraf de tvende Stavers Ender forneden sees; aile de evrige ère tydelige saavel paa A som paa Bb-Be; endogsaa G har de fleste af disse Runers Trœk og 28 og 29 fuldstaendige. ufiabuta opleser jeg i uf og fiabuta, efter saedvanlig islandsk Skrivemaade of fjebôta eller of fèbôta, betydelige Pengebeder, of betyder altfor (nimis) eller be- tydelig, og /è, n., gen. fjâr, pecus, pecunia; uÔlafr konûngr ferr meô of manns yfir landit"; aKnûtr riki hafSi of liôs ok skip slor'\ betydeligt Mandskab (Fornm. Sôgur IV 146, 354); aof lausafjâr", betydeligt Lesare, rorligt Gods (ib. I 25; XI 202); ligeledes aofa mikit fè", betydeligt Gods (ib. VI, 36). Paa en Runesteen i Sigtuna (B 302) traeffer man Mandsnavnet IMn+K, der rimelig opleses og i sin Betydning fortolkes uf fiar, isl. of fjàr, stor Rigdom, den overvœttes rige, ligesom Navnet hPT+'N paa en Steen i Ôfver Sela Sogn i Sodermanland (B 725) vel maa hâve den samme Betydning som det islandske oflâti, den hoimodige. — bot, f., pi. bœtr, Bod, Forbedring, som i Dronning Thyres ïilnavn Danabot, paa den ene Jellinge-Steen (M 318) î+W+fcK+yk : fcftT, Danmarkarbot. Af dette Ord dannedes ogsaa flere Per- sonsnavne som det paa nogle Runestene forekommende fcIVNMT/k (L 1694), svarende til Botôlfr i islandske Old- skrifter (Fornm. Sogur I 36; Isl. Sogur I 176); ligeledes NVTftl (L 1782) og fchîYh+îfc (L 1591), forskjellige i Betydning fra MNlÛll (L 1693) fchDIM (B 302), der vel maa deriveres af bo(3 f.j gen. bôôvar, Kamp. fèbota er gen. pi. styret af of; et af dette Ord dannet Adj. fèbœttr betyder erstattet eller afsonet ved Pengebod.

h&K/NrJf+K: de to ferste af disse Runer (32 og 33) har et Kugleskud truffet foroven; den ferste Stav af h sees

INDSKRIFTEN PÀA L9VENS VENSTRE SIDE. 121

heel og den nederste Deel af den anden tydelig; £ er sikker; endog G har denne Rune; de to nœste Runer (34 og 35) ère ifolge Be sikre; af de felgende derimod kunne kun en- kelte Traek skjelnes, som dog frembyde Anledning til at sup- plere og restituere Ordet til upraistar, efter islandsk Skrive- maade uppreistar, gen. af uppreist, f., det samme som uppreisn, rebellio, Opstand: uen |)â er Ôlafr konûngr kom i prândheim , J)â var J)ar engi uppreist gjôr imoti honum," (01. saga helga c. 56, Fornm. S. IV 105); uppreistar saga (ib. c. 198 V 64).

IMK'M'; den forste Rune (41) er aldeles tydelig (Be), den felgende Plads for omirent 4 Runer er tabula rasa, som jeg har udfyldt ved Gonjectur, hvortil, saavidt jeg skjonner, det foregaaende Genitiv giver mig Berettigelse. Praepositionen vegna, formedelst, styrer gen. og pleier at saettes bag efter casus, medens den anden Proposition af samme Betydning sôkum eller fyrir salcir gjerne saettes foran samme.

KfclKl+M'Mh-; dette Ord var mig eet af de vanskeligste, uagtet den sidste Deel deraf, Runerne 52-56 ère temmelig tydelige, de tre sidste endog afbildede i A, Ba og Bb og aile 5 i Bc, Bd og Be som sikre. De umiddelbar nsermest fore- gaaende 49-51 ère foroven trufne af et Kugleskud, som har borttaget den storste Deel af dem, disse kunne saaledes alêne ved Gisning udfindes. Af 48 seer man den fuldstœndige Slav I foran og foroven taet ved det Sted, Kugleskuddet har truf- fet, saa man ikke kunde vide, om denne Rune er I eller maaskee h eller (Y 47 er i Bc, Bd og Be opgivet som et nogenlunde sikkert fc, skjont Hovedstaven til venstre kun skimtedes; og den forste Rune, 46, var ikke tidligere skjel- net, men afbildedes i Be at vœre skimlet som Y eller som K. Ved senere Betragtning af disse Ordets to ferste Runer skimtedes Traek, der vel kunde lede til at antage at der stod P7\, ihvorvel h ikke havde det saedvanlige men et bagvendt Udseende. Da jeg havde udfundet de foregaaende Ords Be-

122 1NDSKRIFTEN PAA L6VENS VENSTRE SIDE.

tydning, taenkte jeg at maatte her sege, om ikke Stedets Navn, dog maaskee et graesk Personsnavn, men jeg fandt inlet saa- dant; jeg taenkte da paa Ordet ufylki," men saavel dette Ord som Sammensaetningen afylkisJ)yJ)i" forekom inig ikke rime- lig, uagtet det vel kunde give en antagelig Mening, hvis det kunde betyde Folket eller Beboerne af dette fylki eller -&é[A,a. Ogsaa forekom det mig at Runen 47 efter de synlige Trœk ikke kunde vaere ft, men, som den var seet og aftegnet tre forskjellige Gange, R. Denne Rune har i naervaerende Ind- skrift, ligesom i andre, saaledes paa Ïirsted-Stenen fra Laa- land, enkelte Gange en Form, som har nogen Lighed med h, saasom paa noire Side VII 6. Ordets forste Rune 46 tor jeg ikke lade afbilde anderledes end som K, om der end er skimtet end en Tvaerstreg over Hovedstaven, som neppe er andet end en tilfaeldig Ridse, eller, om det virkelig skulde vaere en indhuggen skraa opadgaaende Tvaerstreg, kunde vaere Slutningsrunen + af det foregaaende Ord, der saaledes er betegnet ved en Tvaerstreg paa den falgende Rune ligesom \ og 'T ère angivne ved Tvaerstreger over den ovennaevnte Rune Y paa hoire Side. Stedet er, saavidt jeg skjonner, be- tragtet og undersogt med den beherige Omhu og 0velse, men man bliver neppe i Stand til her at gjengive Trœkkene med fuldkommen Sikkerhed, i hvorvel jeg nu efter fortsat Under- segelse holder mig forvisset om at der her maa laeses som antegnet KK.

Grikia, gen. pi., i Oldskrifterne saedvanlig skrevet Grikkja; af Grikkir. îiMs, gen. sing. , efter saedvanlig Skrivemaade t>yt>is, ligesom ofte ifir for yfir (B 67, 435) fir eller firir for fyrir (B 214, 946). i>y|)i, neutr., deriveres af J)joJ), Folk, ligesom dœmi af dômr, menni af madr, virki aîverk, og bruges neppe uden i Sammensaetning. Ligesom skapt betyder stort Skaft (f. Ex. spjôtskapt) men det deraf deriverede skepti saedvanlig kort Skaft, Skjefte (capulus brevior, f. Ex. hnif- skepti, Knivskaft), saaledes medfere disse Derivata ofte et di-

INDSKRIFTEN PAA L0VENS VENSTRE SIDE. 123

minutivt eller forringende Begreb. Pyj^i anvendes i det sammensatte Ord ill]>yj)i, Skarnsfolk, Pak, der ogsaa fore- kommer i Haralds saga harôrâôa c. 11 (Ant. R. et Or. II 48): hvor der siges at Harald i Egnen ved Jordan adrap J)ar reyf- ara ok annat i 1 1 J> y 5 i sfôlk." Af Stamordet J> j ô J> dannes ogsaa flere Personsnavne, saasom P j 6 J> ûl f r ; blandt disse enkelte paa Runeslene forekommende: Mht>À (L 1385) MWhfc* (B46); MhDMÀ og DlhDYlttîÀ (B 1099).

Runeristeren havde upaatvivlelig foresat sig, for Baandets smagfulde Ordning. kun at lade samme slreekke sig midt ned paa Siden; han havde saaledes nu kun tilbage en temmelig indskraenket Plads til hvad der endnu skulde siges, og han har derfor anvendt Forkortelser , hvor det lod sig gjore, og har her sammenbundet saavel I og H som den paafolgende Rune h til een bunden Runecharacter, der ved Opmœrksom- hed godt skjelnes men uden saadan ikke vel bemaerkes. Ogsaa i det felgende har han anvendt et lignende Forkortelsessystem.

III.

»MIU>-»1wR-»MM>nrR<!<I»r

1234 56789 1011 12 13 14 15 16 17 18 1920 2122

r

■TfP it * trir